Dansk nedlukning: Hvor er effekten henne?

Som vi har understreget flere gange her på stedet, er virussen ved at dø ud i Vesteuropa, og det er blevet tid til at vurdere forløbet. En væsentlig del af denne vurdering er det centrale spørgsmål, om regeringens nedlukning af det danske samfund har gjort en væsentlig forskel for udbredelsen af virus. Som vi tidligere har skrevet om, har den eneste videnskabeligt robuste undersøgelse indikeret, at Sveriges beslutning om at holde samfundet åbent, ikke førte til flere dødsfald. Vi nærmer os i dag et svar på en lidt mere simpel måde, men en der er specifikt rettet mod den danske politik: Vi sammenligner først Danmark med det sydlige Sverige, hvorefter vi ser omhyggeligt på timingen i nedlukning og smittetryk.

Dagens første figur giver en sammenligning af de ugentlige dødelighedstal per million fra de første 19 uger i Danmark i 2020, 2019 og 2018 med de samme dødelighedstal i de samme uger i Skåne, Halland og Blekinge (SHB) i Sydsverige. De danske udviklinger er markerede med fuldt optrukne linjer mens de svenske er markerede med stiplede linjer. Baggrunden er, at hvis den danske nedlukning har haft væsentlig virkning, burde man kunne se en markant forskel i udviklingen i dødelighed i Danmark og Sydsverige.

En første, interessant ting er, at man kan se den alvorlige influenzaepidemi i 2017-18 i begge lande (de røde linjer). Det mest væsentlige forhold er dog, at man ganske tydeligt kan se samme udvikling i år i begge lande (de sorte linjer), med en lidt tidligere stigning i Danmark, men samme profil og endda samme generelle niveau. De to områders dødelighedsudvikling er således ens på trods af at Danmark lukkede ned for sin økonomi fra starten af uge 11, mens Sverige holdt sin økonomi åben. Som Aftonbladet opsummerede det forleden: ”Skåne – svensk strategi men danska dödstal.”

Den anden bid evidens kommer fra timingen af ændringer i danske nyindlæggelser, relativt til nedlukningen. De fleste studier viser, at det tager 7-10 dage fra en person bliver smittet til hun udviser symptomer – hvis det da overhovedet sker. Derefter tager det ifølge det amerikanske Center for Disease Control and Prevention typisk fem dage, før en symptomatisk smittet indlægges – hvis sygdommen da udvikler sig alvorligt. Men må derfor regne med cirka 14 dage, fra en person smittes til smitten kan manifestere sig i nyindlæggelse.

Sker der således en ændring i smittetryk, tager det med andre ord cirka to uger før det kan ses i data på nyindlæggelser. Det indebærer også, at en politik der sænker smittetrykket, gradvist vil bremse stigningsraten i antallet af smittede fra dag ét, men at det først kan ses fra dag 15 i en lavere vækst i smittetrykket. Og det er her, problemet ligger for dem der argumenterer, at statsministerens nedlukning af Danmark har bremset smitteudviklingen.

Som figuren nedenfor viser med al tydelighed, toppede antallet af nyindlæggelser den 25. marts med 94 og faldt derefter relativt jævnt med cirka tre om dagen i næste fire uger. Havde nedlukningen været vigtig for smitteudviklingen, burde man have set en gradvis nedbremsning i udviklingen fra omkring den 30. marts, og absolut ikke en top på udviklingen med et jævnt efterfølgende fald næsten en uge før da. Timingen af udviklingen passer med andre ord hverken på, at nedlukningen bremsede udviklingen op, eller at den har accelereret faldet i smittetryk – der er intet, der peger på en accelereret nedbremsning i et jævnt fald.

Dagens bundlinje er således, at hverken når man undersøger timingen i ændringer i smittetryk, som det afsløres i antallet af nyindlæggelser, eller når man sammenligner dansk udvikling i dødelighed med sydsvensk udvikling, finder man et mønster, der på nogen måde er konsistent med en positiv rolle for nedlukningen. Dataene indikerer i begge tilfælde, at regeringens beslutning om at lukke Danmark ned ikke har gjort nogen tydelig gavn – den har blot skabt enorme økonomiske omkostninger.

11 thoughts on “Dansk nedlukning: Hvor er effekten henne?

  1. Mikkel Bossow

    Hej Christian, bare en tanke. Man mener jo at de almindelige tilfælde af influenza er faldet med over 70% delvis pga. nedlukningen. Hvordan spiller det ind på tallene?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Hej Mikkel. Det er et rigtigt godt spørgsmål. Min fornemmelse, som er bekræftet af et par læger jeg kender, er at folk enten får influenza eller corona, men kun meget, meget sjældent begge dele. Det er lidt ligesom, det ser ud til at folk enten får influenza A eller B, men ikke begge dele, i almindelige influenzasæsoner.

      Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Jeg mener som udgangspunkt, at udvælgelsen af sammenligningsgrundlaget selvfølgelig er vigtig. Det er netop derfor, at jeg har valgt Skåne, Halland og Blekinge, der er det mest sammenlignelige område i verden, der har ført en anden slags politik end Danmark.
      Mht. Tegnells udmelding, er hans hovedbekymring at man ikke beskyttede de meget gamle tilstrækkeligt. Det er jeg da enig i, men det rykker jo ikke noget ved konklusionerne her. Og hele sammenligningen med svenske forhold rykker jo heller ikke noget ved den anden del af analysen.

      Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Jeg undrer mig meget over artiklen, fordi der ligger flere antagelser skjult. Det ser ud som om, forfatteren mener at den danske strategi har gjort en forskel. Det mener jeg absolut ikke. Derudover henviser han til et meget fint studie fra KU af privatforbrug. Problemet med det er, at det kun har undersøgt perioden 11/3-5/4, og dermed ikke får ret meget af den økonomiske effekt af dansk nedlukning med. Og så kan det undre, at han ser på Sverige som én enhed, selvom det er tydeligt, at Stockholm-regionen har været meget anderledes end resten.

          Svar
  2. kjeldflarup

    Er det fair at sammenligne med Skåne, Halland og Blekinge, når man ved at metropoler er de hårdest ramte på grund af befolkningstætheden.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det kan man måske godt sige, at det ikke er. Men for det første er det den absolut bedste sammenligning med Danmark, der ikke har lukket samfundet ned. For det andet får man den samme sammenligning, selvom man kun er på Danmark udenfor hovedstadsområdet. Den umiddelbart væsentligste forskel er, at den generelle dødelighed (også udenfor virussæsonen) er en lille smule lavere i resten af landet, og derfor måske endda mere sammenlignelig med Skåne, Halland og Blekinge.

      Svar
  3. Kurt Dejgaard

    Citat:
    “Vi sammenligner først Danmark med det sydlige Sverige”

    Kommentar:
    Men sådan kan man ikke gribe det an. For så har man isoleret et stykke Sverige med lavt smittetryk og sammenlignder det med et dansk gennemsnit, inklusive de hotspots man har fjernet fra de svenske tal.
    Vil man sammenligne på den måde, må man eventuelt sammenligne Sydsverige med Jylland.
    Og så kollapser argumenterne som dominobrikker.

    Citat:
    “Og det er her, problemet ligger for dem der argumenterer, at statsministerens nedlukning af Danmark har bremset smitteudviklingen. Som figuren nedenfor viser med al tydelighed, toppede antallet af nyindlæggelser den 25. marts med 94 og faldt derefter relativt jævnt med cirka tre om dagen i næste fire uger. Havde nedlukningen været vigtig for smitteudviklingen, burde man have set en gradvis nedbremsning i udviklingen fra omkring den 30. marts, og absolut ikke en top på udviklingen med et jævnt efterfølgende fald næsten en uge før da”.

    Kommentar:
    Ser man på smittetryk, er udviklingen i antal aktive smittede et noget bedre tal at se på, end indlæggelser (som vil være påvirket af aldersfordelingen blandt de smittede).
    Ser man på antal af aktive smittede, er det indlysende at smitten topper som man skulle forvente, med en nedlukning som får en effekt med ca. 2-3 ugers forskydelse.

    https://www.facebook.com/kurt.dejgaard/posts/10158420946798373

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Kære Kurt: Det giver ingen som helst mening at se på de officielle tal for aktivt smittede. Vi ved reelt ingenting om, hvor mange der har været aktivt smittede på hvilket tidspunkt. Teststrategien har på intet tidspunkt omfattet en random sampling, og man her derfor hele vejen igennem problemet med mørketallet. Ser man på de officielle tal for aktivt smittede, får man derfor et fundamentalt forkert indtryk, da testregimet ændres med mellemrum fra starten af marts og frem. Hver gang man udvider det, ser det naturligvis ud som om der er flere smittede relativt til tidligere. Det er derfor, vi bruger antallet af nyindlæggelser fordi man ikke har et mørketal på dem.

      Svar
  4. Jens Praestgaard

    Professor Bjørnskov begår samme fejl, som hans studenter formodentlig advares mod i stat. 101. begynderklassen. Et fravær af en visuel effekt mellem kurverne for Danmark og Sydsverige i 2020 er ikke bevis for, at ingen effekt eksisterer. På engelsk: Absence of evidence is not evidence of absence.

    Hvis man vil bruge disse data til at hævde en påstand, at “nedlukningen har ikke haft en effekt”, så skal man opstille en model for dødsfaldene i Danmark og Sydsverige, f.eks. en Poissonfordeling parametriseret ved kovariater for dag og tid. Derefter skal man iyderligere nkludere et kovariat for nedlukning (ja eller ned). Man skal derefter vise, at konfidensintervallet for denne parameter (nedlukning) er tilstrækkeligt snævert til, at en effekt af nedlukning kan udelukkes.

    Hvis Professor Bjørnskov har gjort denne analyse, trækker jeg selvfølgelig min indvending tilbage.

    Jens Praestgaard, Cand. Act, PhD.

    Svar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.