Grundloven og økonomerne

Er grundlovsdag en dag for økonomer? Mere end man skulle tro. Og mere end de fleste af os selv tror.

En stor del af det nationaløkonomiske håndværk består i at besvare spørgsmålet: ”Hvad er den bedste politik?”. Eventuelt: ”hvad er den bedste politik til at nå givne mål?”. Det er vigtigt at vide. Og som udgangspunkt bør økonomer anbefale præcis den bedste politik til politikerne. Vi bør kritisere, når politikerne gør noget andet. Det bruger jeg selv en stor del af min tid på.

Der er blot et paradoks her. For denne måde at arbejde på bygger på en implicit forestilling om, at de politiske beslutningstagere udelukkende er interesserede i at gennemføre den bedste politik. Det er en antagelse om eksistensen af, hvad Knut Wicksell kaldte den algode og omnipotente diktator. Nogle gange er antagelsen ikke kun implicit. ”Antag at en social planlægger ønsker at maksimere følgende velfærdsfunktion” er en hyppigt anvendt sætning i økonomisk videnskab.

Paradokset består i, at antagelsen om de algode og omnipotente politiske beslutningstagere står i skærende kontrast til den antagelse, vi gør om alle andre aktører: At de maksimerer givet deres – smallere eller bredere – egeninteresse, og at konkurrencen fortrænger f.eks. virksomheder, der er dårlige til at profitmaksimere. Men hvad nu hvis den politiske konkurrence fortrænger politikere, som fører god politik i stedet for at maksimere stemmer og magt?

Hvis man anerkender, at politiske beslutningstagere reagerer på incitamenter og udvælges gennem konkurrence lige som alle andre, kan det imidlertid få vidtrækkende konsekvenser. Uanset at en økonom kan identificere den bedste politik på et givent felt, kan det være komplet irrelevant, hvis ingen har incitamenter til at føre den ud i livet.

Ingen så det klarere end James M. Buchanan, som jeg har haft fornøjelsen af at sammenfatte i denne bog. Nyligt afdøde Alberto Alesina så det også (læs Christian om ham her). Wicksell gjorde som sagt, og en række andre kunne nævnes i samme åndedræt.

Betyder det så, at økonomer ikke har noget relevant at anbefale? Ikke nødvendigvis. Og her kommer vi til grundloven. For Buchanan mente, at vi skal sondre mellem på den ene side politik inden for et givent ”spil” og på den anden beslutningerne om, hvordan spillereglerne bør se ud. Når først spillet er i gang, er udfaldet mere eller mindre givent, hvis alle spillerne søger at gøre det bedst muligt for sig selv. Men inden spillet går i gang, kan der være en mulighed for at blive enige om gode spilleregler. For en økonom bliver spørgsmålet dermed: ”hvilke spilleregler giver spillerne de bedste incitamenter”.

Når vi taler spilleregler i politik, handler det primært om konstitutionelle rammer. Økonomi bør altså handle om konstitutionelle forhold, mente Buchanan, som var en af grundlæggerne af disciplinen ”konstitutionel økonomi”. I stedet for at frustreres over, at politikerne ikke ønsker at gennemføre den fagligt set bedste politik, simpelt hen fordi det ikke er til deres fordel, så bør økonomer overveje, hvilke institutionelle ændringer der kunne forbedre politikernes incitamenter.

Og derfor er grundloven ikke noget, der kun bør interesse jurister, politologer og politikere, men også økonomer. Vi bør ikke holde op med at interessere os for optimal politik eller kritisere politikerne, men vi må acceptere, at incitamenter også tæller i politik. Og at vi bør have fokus på institutionelle rammer.

Konstitutionelle rammer er naturligvis svære at ændre, så de kan være svære at have tålmodighed med. Men i nogle tilfælde er de i spil. Mest åbenlyst i EU, hvor der hele tiden pønses på traktatændringer. Realiteten er dog faktisk, at en konstitutionel økonomisk analyse tilsiger, at mange af de eksisterende spilleregler – enstemmighed om f.eks. skattespørgsmål og vidtstrakt national suverænitet (subsidiaritet) – giver bedre resultater end de ”nemme beslutningsprocedurer”, traktatændringerne ofte sigter på. Det bør økonomer interessere os mere for, end vi gør.

God grundlovsdag.

3 thoughts on “Grundloven og økonomerne

  1. Ove Junne

    Jeg nyder at læse dine indlæg, altid dybsindige og afrundede.

    Denne gang fik indledningen »En stor del af det nationaløkonomiske håndværk består i at besvare spørgsmålet: ”Hvad er den bedste politik?”. Eventuelt: ”hvad er den bedste politik til at nå givne mål?”.« mig til at reflektere over, om nationaløkonomisk teori mon har et teknisk svar på ethvert politisk mål, et samfund kan sætte sig?

    Tag for eksempel klimapolitikken. Her har Herman Daly nogle radikalt anderledes svar end neoklassiske teorier. Jeg kan også nævne den engelske Tim Jackson.

    Personlig er jeg overbevis om, at »menneskeheden ikke kan slutte fred med naturen og klimaet« uden at det kommer til at medføre et betydelig fald i velstand, og her vil jeg heller have nationaløkonomerne som medspiller end som modspillere.

    Hvis du forstår, hvad jeg mener.

    God grundlovsdag

    Svar
    1. Otto Brøns-Petersen Forfatter

      Kære Ove.

      Nationaløkonomer har selvsagt ikke svar på ethvert politisk spørgsmål, et samfund kan stille sig. Men vi har en analytisk ramme, som er indrettet til det. Forskellen er, at vi nok kan give et abstrakt svar – altså hvordan skal trade-offs håndteres – men ofte ikke noget særlig konkret. Og som Hayek skrev, så er det økonomiens besynderlige opgave at forklare folk, hvor lidt vi ved, om det de tror, de kan designe.

      Jeg er mere optimistisk end du er med hensyn til at forene vækst og overkommelig global opvarmning. Vi skrev en sommerserie om netop dette og beslægtede emner. Her er en oversigt over blogindlæggene, hvis du er interesseret: http://punditokraterne.dk/2019/12/23/en-julegave-fra-os-til-dig/

      Svar
  2. Thomas Jon Jensen

    Grundloven kan ikke beskytte os mod politikerovergreb – som illustreret de seneste måneder og påpeget flere gange (tak!) her på punditokraterne. Er regeringen vores hersker eller tjener – det er spørgsmålet. https://tunecedemalis.dk/herske-eller-tjene/

    Videnskab, herunder økonomi/praxaeologi kan ikke fortælle os HVAD vi skal gøre, blot hjælpe os til at forstå konsekvenser af forskellige valg. Det er ikke en sag for ‘eksperter’, men for alle borgere, som anført af Ludwig v Mises, i hovedværket Human Action:

    Whether we like it or not, it is a fact that economics cannot remain an esoteric branch of knowledge accessible only to small groups of scholars and specialists. Economics deals with society’s fundamental problems; it concerns everyone and belongs to all. It is the main and proper study of every citizen.

    https://mises.org/library/human-action-0/html/pp/932

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.