Hvor er smittestigningen?

Den seneste uge har regeringen advaret danskerne om, at smitten af SARS-CoV-2 er ved at brede sig. Der har for eksempel været lokale udbrud blandt en gruppe slagteriarbejdere i Ringsted, et somalisk miljø i det vestlige Aarhus, ligesom seks tutorer fra Institute for Statskundskab på Aarhus Universitet er smittede. Seruminstituttet har ligeledes advaret fordi man finder flere smittede for tiden. Problemet er bare, at man ikke rigtigt kan stole på den slags information. Grunden er, at de absolutte antal smittede kan være stærkt misvisende, hvis folk ikke også får at vide, hvor mange der bliver testet.

Nedenfor plotter vi således andelen af alle nytestede, der testes positive for SARS-CoV-2, sammen med antallet af danskere, der bliver testet. Den blå linje er andelen af alle testede, der viser sig at være positive, mens den røde linje er antallet af testede. Som det burde være klart for alle, der kan læse en graf, er der ingen tegn på øget smittespredning i Danmark. Til gengæld kan man meget klart se, hvordan testindsatsen er blevet intensiveret siden slutningen af juli. Med andre ord er de øgede smittetal, som Seruminstituttet og regeringen er så bekymrede for, fuldstændigt forklaret af at man tester flere mennesker. Der er med andre ord ikke nogen tegn, der burde give grund til yderligere bekymring.

Om der er flere smittede i Aarhus end tidligere er faktisk ikke lige til at svare på, for Seruminstituttet publicerer ikke tal i deres Epidemiologiske Rapport, der tillader en at beregne andelen af testede, der er positive, per region eller kommune. Man kan dog få et vist indtryk, da rapporten viser, at Region Midtjylland i Uge 32 testede 16.388 personer, mod et gennemsnit på 10.895 i de foregående seks uger. En pludselig 50 % stigning i antallet af testede burde også føre til, at man finde flere smittede…

Hvorfor Seruminstituttet og regeringen insisterer på at kommunikere de absolutte smittetal i stedet for andelen af smittede – det korrekte mål – må stå hen i det uvisse. Her på stedet kan vi dog ikke lade være med at overveje, om det har noget at gøre med det stormvejr, regeringen er på vej ud i efter mediernes afsløringer af statsministerens og flere ministres løgne omkring myndighedernes anbefalinger og ulovlige mangel på udlevering af information til bl.a. Folketingets Ældre- og Sundhedsudvalg.  Eller som Bent Winther formulerede det i en fremragende artikel i Berlingske forleden: Problemet er at ”politikere har en fordel af at puste til frygten frem for at bekæmpe den.” Som enhver autokrat ved, er folk i panik meget nemmere at manipulere.

34 thoughts on “Hvor er smittestigningen?

  1. PER GRAVESEN

    Fremragende! Jeg har gået og tænkt på, at det må forholde sig sådan, men her er det, blåt på hvidt
    Tak for det, delt på fb, nu bliver jeg upopulær blandt familie og venner – igen, fordi jeg nægter at deltage i pøbelpanikken
    Venlig hilsen Per fra SILKEBORG!

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Kurt, hvem er Vibeke Manniche? Og hvilken påstand? Der er ingen påstande her, kun en figur baseret på testtal fra Seruminstituttets seneste epidemiologiske rapport og det mønster, der følger_direkte_fra tallene.

      Svar
      1. Kurt Dejgaard

        Christian: Stigningen i smittede er forøjeblikket eksponentiel.
        https://www.facebook.com/kurt.dejgaard/posts/10158636550428373

        Det er stigningen i tests, ikke. Det forklarer i sig selv er der er noget galt.

        Det der faktisk sker for øjeblikket, er dette:

        Når smittetallet stiger, har smitteopsporerne travlt med dels at isolere smitten og dels at teste hvor mange i omgangskredsen er smittede, så de også kan isoleres. Det vil sige mange og gentagende tests.
        Det, er den egentlige kausale sammenhæng mellem den øjrblikkelige stigning i smittetrykket og stigning i tests. -Smitteopsporing.

        Den kausalsammenhæng får du galt i halsen og tror at der findes flere smittede, simpelthen fordi der testes mere.

        Men: Smitten stiger eksponentielt, for øjeblikket. Det gør testningen ikke.
        Det burde få en klokke til at ringe. For du ville ikke kunne få en eksponentiel stigning uden mindst en eksponentiel stigning i smittetestingen, hvis din egen hypotese skulle have noget på sig.

        Kan du indse det?

        Svar
  2. Mikkel Bjerre Kristensen

    Hej Christian,
    Jeg er ikke enig i dine konklusioner baseret på grafen. Jeg vil faktisk mene, at det modsat viser, at der er en øget smittestigning i samfundet som helhed. Lad mig forklare.

    Hvis i fører en nogenlunde teststrategi, hvor vi tester alle dem størst sandsynelighed for at være positiv, vil andelen af smittede i den testede del af befolkningen være højere end i resten af befolkningen.
    Hvis vi begynder at teste flere, vil testene blive udført på den ikke-testede del af befolkningen, som altså har en lavere andel af smittede. Hvis vi holder alt andet lige, bør vi derfor se et faldende andel af smittede blandt de testede, når vi øger testantallet.

    Hvis det er korrekt, så må konklusionen vel være, der er en øget smitte i befolkningen, når vi ikke ser et dyk i andelen af positive tests.

    Mikkel

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Mikkel, det gælder jo kun hvis der er klar positiv selektion. Med andre ord gælder det kun hvis folk der får lavet en test er væsentligt mere tilbøjelige til at være smittede. Det er mere end vi ved.

      Svar
      1. Henrik Madsen

        Og jeg blev bedt om at blive tested før jeg kunne få lov at besøge lægen med et SKULDERproblem! Så den positive selektion er i hvert fald uklar.

        Svar
  3. Peter Krogsten

    Tallene har været frit tilgængelige på Seruminstitituttes og Sundhedsstyrelsens hjemmesider fra midt i marts. https://www.sst.dk/da/corona/tal-og-overvaagning . Jeg har screenshots af de tre vigtigste for hver dag, og de fortæller absolut ikke om en katastrofe, bortset fra det katastrofale i at politikere enten ikke kender dem, eller kender dem og ikke kan forstå dem. Tredje mulighed: At de godt forstår det men har en helt anden dagsorden er indtil vider ubevist, men der er sprækker i muren. Jeg vil anbefale at man studerer tabel 1.1, 2.2, 5.2 og 5.3 nøje, og ud fra dem, prøver at argumentere for yderligere lukninger. Der er nu 621 døde på 5 måneder. 83% af dem havde ifølge sundhedsstyrelsen ‘underliggende sygdomme, som bl.a. defioneres som kræft, kroniske lungesygdomme, hjerte/kar og lignende. Det vi sige at på 5 måneder står vi med 110 der må formodes være døde af covid-19 i en befolkning på 5,8 mio. Der er fem døde under 60 år på 5 måneder (4,3 mio danskere), seneste dødsfald sketre 15/5, for tre måneder siden. Det var også en med ‘underliggende sygdomme’. Jeg hælder mere og mere til at det her er det største fupnummer siden afladshandelen, og at der må foreligge en anden dagsorden. Som en amerikansk dame skrev: “When you get arrested for not wearing a mask, by two policemen not wearing masks, then you suddenly discover that this is not about health, but something else.”

    Svar
  4. Morten

    Er der midlet over 100 dage eller hvad? Andelen af positive test er steget fra 0.1% midt i juli til 0.6% i denne uge.

    Ren manipulation.

    Svar
    1. Theis Dekkers Gjedsted

      Som flere har kommenteret, kan Chrisitians blå kurve ikke umiddelbart genskabes med de tilgængelige tal. Christian, vil du derfor ikke være venlig at sende et link til de data, som du har anvendt for at beregne andel af positive test.

      Svar
  5. Kim Johnsen

    Kære Christian.

    Tak for dit indlæg, som jeg læser som om du, på baggrund af dine blå og røde kurver slutter at der ikke sket en stigning i antal smittede (i hvert fald hvis man ser på de præsenterede data). Hvis jeg fejllæser dit indlæg, så beklager jeg.

    Jeg mener du laver en fejlslutning. Hvor din røde kurve viser en stigning i antal gennemførte tests, så viser din blå kurve kun hvad andelen af positiv-testede (og at den er forholdsvis konstant).

    Dermed må antallet – ikke andelen, men antallet – må være steget, omtrent med samme stigningstakt som stigningen i antal testede.

    Korrekt?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Kære Kim
      Antallet af positive tests ser ud til at være steget i samme takt som antallet af testede. Men det indebærer, at antallet af positive i befolkningen som helhed sandsynligvis har været relativt stabilt over perioden.

      Svar
  6. s s

    Puha, jeg synes det er som at se en graf af selveste Trump… Antallet af smittede skal måles i forhold til antal danskere, og ikke i forhold til hvor mange tests du laver… Ud fra dit regnestykke kan du jo lave en test, og hvis den er negativ er der ikke mere virus i Danmark ? – Eller hvis du på denne ene test rammer en positiv vil 100% af danskerne være positive ?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Nej, antallet af folk der identificeres som smittede skal ses i forhold til antallet at tests. Hvis smitten er spredt nogenlunde jævnt udover befolkningen, vil en fordobling af af testantallet jo føre til en fordobling af det antal smittede, man finder. Det absolutte antal man finder er smittede er i sig selv et meningsløst tal.

      Svar
      1. Eva

        Det ville være sandt hvis man testede en tilfældigt udvalgt repræsentativ gruppe af befolkningen. Ved lavt smittetryk vil man primært teste folk med højere sandsynlighed for smitte. Når folk hører at smitten spreder sig, vil flere, der har meget lavere sandsynlighed for at være smittet, bidrage til at bryde smittekæder ved at lade sig teste “just in case”. Tldr: da man ikke tester tilfældigt, kan man ikke regne den testede gruppe for at være repræsentativ for hele befolkningen.

        Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Meget rigtigt. Men teststrategien har jo været fast siden en gang i juni, og stigningen i testtallet er fordi man opfordrer flere folk til at blive testede. Det ændrer ikke i nogen forudsigelig grad på den befolkningsmasse, man tester.

          Svar
  7. Morten Behr Skjelborg

    Morten Skjelborg

    Sikke noget vås. Grafen er ukorrekt. Det tal fra Midtjylland som Bjørnskov refererer som værende antal personer testet (16388) er antallet af tests – altså ikke personer. Hvis man tager dagens tal fra SSI er der foretaget 33536 test på 22029 personer og 165 positive. Dette giver en andel positiv testede på 0,00749 eller 0,749% og ikke 0,4% som grafen i artiklen indikerer.
    Laver man samme beregning på f.eks Århus med seneste tal over de sidste 7 dage – er regnestykket således : 347 nye smittede , 25337 personer testet. Altså en andel positiv testede på 1,37% i Århus.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Morten, vil du ikke forklare hvordan antallet af tests – og jeg har med vilje taget antallet af folk, der ikke tidligere er testet fra SSIs data – kan være så meget anderledes end antallet af personer, der testes? Er der da nogen, der bliver testet flere gange om dagen?

      Svar
      1. Morten Behr Skjelborg

        Ja, der foretages ofte både test i svælg samt i næse. Tester man f.eks positiv på begge tests , tæller man jo ikke med som 2 positive . SSI opgiver jo netop begge tal dagligt , da de er væsentlige for forståelsen.
        Må jeg foreslå at du laver en ny graf med de rigtige tal og beregninger og evt en ny artikel med overskriften ” Jeg har fundet smittestigningen” ?

        Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Morten, SSI angiver at tallet i filen er “tested”, ikke “tests”. I bunden opgør de også det samlede antal som antal personer. Medmindre SSI selv ikke har styr på, hvad tallene viser, er det antal personer.

          Svar
          1. Theis Dekkers Gjedsted

            Som jeg har forstået forskellen på “antal prøver” og “antal testede”, så er den sidste kategori et udtryk for, hvor mange unikke personer, der er blevet testet. Når der er forskel på de to kategorier, er det, fordi en person kan være blevet testet flere gange fx første gang i april og igen i august. Det tæller som to test, men kun som en unik “testet” person (der kun blev talt med i antal testede i april). Der er altså, som jeg forstår det, ikke nødvendigvis tale om, at den samme person er blevet testet flere gange samme dag. SSI skriver fx nederst i tabel 2.4 her (https://www.sst.dk/da/corona/tal-og-overvaagning), at antallet af unikke testede personer 10. august var 1,3 mio.

            Det er også den forståelse Ritzau har i dagens nyhed om, at hver fjerde dansker nu er blevet testet: https://www.berlingske.dk/danmark/hver-fjerde-dansker-er-blevet-testet-for-coronavirus

            Min forståelse forklarer også, hvorfor forskellen mellem de to tal stiger, da der som tiden går er stadig færre, der ikke tidligere har været testet.

            Hvis denne forståelse er korrekt, er det dog omvendt også forkert at anvende “antal testede” i nævneren i udregningen af positivandelen. Christian, du skriver: “jeg har med vilje taget antallet af folk, der ikke tidligere er testet fra SSIs data”. Hvorfor mener du, at dette er den korrekte måde? Bare fordi man er testet negativ i foråret, er det vel relevant at medregne en ny test her i sensommeren, da man jo kan være blevet smittet efterfølgende.

            Svar
            1. Christian Bjørnskov

              Det er meget enkelt: Hvis man tager antal testede, uanset om de er testet før, bliver smittetallet endnu lavere. At tage dem, der ikke er testet før, er derfor et konservativt valg der arbejder imod at finde det, jeg finder.

              Svar
              1. Theis Dekkers Gjedsted

                Korrekt, hvis du anvender et lavere tal i nævneren, får du en lavere andel positive. At anvende ikke-tidligere testede i nævneren er dog et valg, der bliver mere og mere absurd, som flere bliver testet. Hvis alle er blevet testet på et tidspunkt, vil positivprocenten fx blive uendelig stor, da nævneren er nul.

                Men det grundlæggende problem er, at din blå kurve ikke umiddelbart kan genskabes. Fx er andel positive på din kurve over 0,4 % omkring 1. juli, men den 1. juli siger SSI’s tal, at der blev fundet 12 nye smittede ud af 17.514 tests, hvilket er under 0,1 %. Derfor Christian, vil du ikke angive datakilden til din figur.

                Svar
                1. Christian Bjørnskov

                  Dataene kommer direkte fra SSIs daglige overvågningsfil, som jeg hentede i sidste uge.

                  Svar
          2. Morten Behr Skjelborg

            Christian , det er igen noget vås. De 2 nederste linier i SSI filerne angiver henholdsvis antal tests/tested og nedenunder antal personer . Man kan selvfølgelig ikke udføre en test uden en person (med mindre det er Mink:) Tallene fra seneste fil er 2.022.136 test ( men også tested) og 1.482.614 personer. Dagens tal : 45591 prøver og 27597 testede. Så der er altså ca 18000 flere prøver end testede.
            Den kvikke og årvågne vil have observeret at denne forskel på de prøver og testede er steget markant igennem den sidste tid, samt at man i smittesporings testregimet gentester negative tests 4 dage senere. Så hvis du inkluderer disse i dit datasæt udvander det jo smittestigningen. Og er vel enten en eklatant brøler eller direkte uredeligt. Man kan dog næppe betragte dit skriv som videnskab eller forskning…. nok heldigt nok.

            Svar
    2. Bo

      Så enig. Disse vurderinger skal vel også ses i lyset af personlig holdning. Er det ren økonomi man holder sig til, ser man det nok som beskrevet. For der skal jo findes noget skidt at sige.

      Svar
  8. Michael Plauborg

    Det i laver her er en skævvridning af hvad graferne viser.

    Det burde være indlysende at når man bevæger sig fra udelukkende at teste folk med symptomer til at teste bredt, så falder andelen af smittede i forhold til antal tests.

    Så jeres “konklusion” er ikke sagligt funderet i de grafer i viser her.
    Til en eksamen havde det været “ikke bestået”

    Om det så skyldes at i reelt ikke forstår at læse graferne, eller en bevidst skjult dagsorden, det må i selv rode med.

    Svar
    1. Theis Dekkers Gjedsted

      Helt enig. Så Christians konklusion, der vel er noget i stil med ”hvis andel positive test er konstant, er smitten konstant”, er ikke korrekt. Selve udgangspunktet er, som jeg har skrevet nedenfor, forkert, da positivprocent er steget betydeligt i slutningen af juli (modsat hvad Christians graf viser). Men det er også vigtigt at forstå, hvorfor antallet af test er steget. På https://experience.arcgis.com/experience/aa41b29149f24e20a4007a0c4e13db1d kan man nederst ved at trykke på fanen ”Testspor” se, at stigningen i test skyldes flere test i det såkaldte ”Samfundsspor”, hvor personer uden symptomer kan blive testet, mens antallet af testede i sundhedssporet, der særligt omfatter personer med symptomer, ikke viser en klar tendens, men svinger lidt op og ned. Der er altså særligt blevet testet flere uden symptomer de seneste uger, der derfor udgør en større andel af alle testede, uden at det har ført til, at andelen af positive test er faldet (tværtimod).

      Svar
  9. Theis Dekkers Gjedsted

    Et par kommentarer:

    1. Seruminstituttet offentliggør hver dag tal for antal testede og smittede pr. kommune, så det er muligt at beregne andelen af positive testede over tid i fx Aarhus. Tallene kan findes her: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/c/covid19-overvaagning/arkiv-med-overvaagningsdata-for-covid19 i excel-arket “Municipality test pos.csv”.

    Jeg kan kun finde daglige totaltal pr. kommune, så man skal selv ind og beregne ændringen fra dagen før. Det har Peter A. Løhmann heldigvis gjort på twitter, hvor man kan se udviklingen i bl.a. andelen af positive i Aarhus de seneste uger: https://twitter.com/ploehmann/status/1293618122918965248?s=20
    I Aarhus steg andelen af positive de seneste fredage fra 0,1 % den 24/7, til 1,3 % den 31/7, til 4,5 % den 7/8, mens den er faldet den seneste uge til 1,6 % den 14/8. Det må siges at være en klar stigning.

    2. Som Morten skriver (14/8 kl. 20.57), så kan jeg heller ikke genskabe din graf over andel positive. Ifølge seruminstituttets tal var andel af positive test nede omkring 0,1-0,2 % i starten af juli, fra 9-26. juli lå de omkring 0,2-0,3 %, mens andelen de seneste uger har været omkring 0,5 %. Andelen er altså steget ifølge de officielle tal, som du kan finde her: https://files.ssi.dk/Data-Epidemiologiske-Rapport-14082020-yy6p i excel-arket ”Test-pos over time.csv”.

    Svar
  10. Steen Larsen

    Hej Christian,

    Jeg er enig i din overordnede konklusion: Det er forkert konsekvent kun at kommunikere det absolutte antal nye positive.

    Men jeg tror, der er noget galt med dine tal. Hvis jeg kigger på filen Test_pos_over_time.csv fra SSI den 14. august og kigger på ugerne 27 til 32, så får jeg følgende ugetotaler:

    NewPositive Tested PosPct
    Uge 27 124 103,260 0.12%
    Uge 28 169 97,531 0.17%
    Uge 29 264 102,391 0.26%
    Uge 30 246 107,918 0.23%
    Uge 31 491 131,775 0.37%
    Uge 32 890 168,847 0.53%

    Eller udtrykt som indices med uge 27 = 100:

    NewPositive Tested PosPct
    Uge 27 100.00 100.00 100.00
    Uge 28 136.29 94.45 144.31
    Uge 29 212.90 99.16 214.65
    Uge 30 198.39 104.51 189.79
    Uge 31 395.97 127.61 310.18
    Uge 32 717.74 163.52 438.92

    Så antal nye smittede er gået op 618% fra uge 27 til 32 mens andelen, der tester postivt, er gået op med 339%. Forskellen på de 618% og de 339% skyldes det større antal tested.

    Andelen af positive, der altså er steget betydeligt, er naturligvis påvirket af, hvem der testes. En mere klar og aktiv opsporingsstrategi vil alt andet lige give en højere andel positive, da man tester meget mere lokalt omkring opståede mikroudbrud og smittekæder. Derfor kan man ikke tage andelen af positive i SSI’s rapport og sige, at det er udtryk for et stigende smittetryk i det danske samfund. F.eks. har der været dage, hvor halvdelen af de nye smittede var i Århus.

    Problemet er bare, at 75% af befolkningen og 50% af Folketinget ikke har en talforståelse, der rækker særligt langt ud over at tale om, hvor mange nye smittede der er.

    Mvh. Steen.

    PS. Man kan diskutere, om nævneren i udregning af PosPct skal være NotPrevPos eller Tested, men det er en lille relativ forskel, der er på de to tal, så det påværker ikke PosPct ret meget.

    Svar
    1. Ramon Harud (@ScorkCrew)

      Spændende diskussion. Det er en nok en mindre effekt samlet set, men værd at have med i overvejelserne, at en stigning i andelen af smittede ikke matches 1:1 i en stigning i andelen af positive test, fordi hver positive test ved smittesporing bliver fulgt af et antal negative. Jeg oplevede for nyligt på egen arbejdsplads, hvordan én positiv test førte til, at 15-20 symptomfrie kollegaer skulle testes tre gange hver. Alle test var med negativt udfald. Gruppen af opsporede kontakter har uden tvivl en højere risiko for at være smittede end en tilfældigt udvalgt gruppe, men ikke nødvendigvis en højere risiko end dem, der på egen hånd – pga. symptomer – ville have opsøgt test.

      Svar
  11. Ramon Harud (@ScorkCrew)

    EB rapporterer i øvrigt her til morgen: “Mandag formiddag sidder tusindvis af danskere i kø for at logge ind og bestille en tid til en coronatest på coronaprover.dk. I skrivende stund sidder mere end 40.000 netop nu i kø”.

    Er det ikke rimeligt at tro, at smittens opblussen og retur fra ferie også har bevirket, at folk mere end tidligere opsøger test “for en sikkerheds skyld”, og at det er med til at holde andelen af positive test nede?

    Vi kan i øvrigt komme til at se noget tilsvarende, hvis en almindelig forkølelse eller smitsomt halsonde begynder at florere.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.