Den kommende diskussion: Hvordan finansierer vi gælden?

Coronaepidemien har været dybt skadelig for alle vestlige økonomier og har udløst den hurtigste recession i moderne tid. BNP-faldene har været historisk dybe og er næppe gjort bedre af mange regeringers alvorlige politiske fejl. Det gælder ikke mindst den danske regerings totalt inkompetente håndtering af hjælpepakker og anden politik, der pt. har udløst et nettofinansieringsbehov på cirka 250 milliarder kroner. Staten skal med andre ord ud at låne en kvart billion for at finansiere hullet i statskassen, men synes ikke at bekymre regeringen.

Det burde den, fordi gælden skal finansieres på en eller anden måde. Dette spørgsmål bør blive et af de helt store i dansk politik i den kommende tid, ligesom det allerede er i britisk politik. Skal man amortisere gælden over en lang årrække eller bør man hæve skatterne allerede nu for at betale den? Problemet er, at mens en lang årrække med større gæld ikke er videre attraktiv, er højere skatter en endnu værre løsning – som den danske regering vel at mærke ser ud til at være i gang med at implementere. De høje skatter risikerer at gøre en dyb krise endnu dybere og længerevarende, og når krisen er overstået, viser erfaringen at skatterne ikke bliver sat ned. I stedet kan politikere på begge sider af Folketinget til enhver tid finde på nye ting at bruge penge på (læs: købe stemmer med). Det øgede skattetryk vil derfor sandsynligvis sænke den langsigtede vækst og produktivitetsudvikling, og dermed gøre det endnu sværere at betale resten af gældsbyrden.

Den altid glimrende Mark Littlewood havde i går en kommentar i The Times (gated her), hvor han opsummerer dette dilemma i britisk politik og peger på de forskellige politiske positioner i debatten:

For the Treasury hawks, tax rises to mitigate this year’s deficit figures need to be seriously considered and a number of these steps will have to be taken. In contrast, the doves argue that the coronavirus pandemic simply represents a one-off hit to the finances, albeit a substantial one. It obviously cannot be ignored and it won’t be written off in the manner of some war debts, but it can be dealt with over a long period of amortisation. For the doves, a “go for growth” strategy needs to be foremost in the chancellor’s mind. Improving this year’s balance sheet – by a hundred billion here or there – by dampening a private sector recovery would amount to a pyrrhic victory, at best.

Mark deltog også i en halv time lang diskussion af problemerne med Julian Jessop i the Institute of Economic Affairs interessante serie The Definite Article. Samtalen, der blev modereret af Emily Carver, dækkede en række emner i diskussionen og er varmt anbefalet, da diskussionerne også er perfekt relevante for Danmark.

6 thoughts on “Den kommende diskussion: Hvordan finansierer vi gælden?

  1. Hans Henrik Hansen

    Mogens Lykketoft udtalte i Deadline 1. ds., at vi trygt kan køre med langt større underskud: “Regeringens nye finanslovsforslag tømmer kassekreditten, kører lige på kanten og går helt til grænsen for, hvor stort et underskud må være. Sådan har kritikken lydt fra alle sider lige siden i går. Men den kant har vi selv konstrueret, siger tidligere finansminister Mogens Lykketoft; som mener at vi i stedet bør køre langt ud over den” – renten er jo LAV, argumenterer han:

    https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_207357

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Lykketofts argument er basalt set, at Folketinget jo bare kan bestemme at låne en masse penge – det bør ikke være begrænset af noget. Hans ekstraargument om, at renten er lav, er rendyrket nonsens. Renten bliver ikke ved med at være lav, så når man skal genfinansiere gælden på et senere tidspunkt bliver det til en anden rente. Og hvis markedet vurderer, at Danmark er blevet uansvarligt, bliver renten markant højere.

      Svar
      1. E. Frederiksen

        Uhyggelig uvidenhed fra Lykketoft, det siger alt om manglende kendskab til økonomi.
        Godt du prøver at belære Lykketoft, men han ser det desværre nok ikke. Men håber andre tæt på ham, ser det.
        Det er nemlig rendyrket nonsens.

        Svar

Leave a Reply to Steffen Skovmand Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.