Adfærd og COVID-19

Jeg har brugt meget tid på at studere og diskutere adfærdens betydning i forhold til COVID-19 de sidste par måneder.

Min arbejdstese er, at samfundets samlede svar på pandemien i foråret, bestod af tre dele.

  1. Frivillig adfærd. I starten af marts kunne danskere følge udviklingen i antal smittede og døde med COVID-19. Allerede før 11. marts, hvor regeringen lukkede landet ned, havde mange danskere ændret adfærd i stor stil (bl.a. ved at spritte hænder og holde afstand). Informationerne om pandemien fik altså danskerne til at passe på.
  2. Tilskyndet adfærd. Der er næppe tvivl om, at Mette Frederiksens pressemøde d. 11. marts havde en effekt. Skoler og institutioner var tomme dagen efter (torsdag), selvom de først reelt lukkede om mandagen. Og mange private aftaler blev aflyst. Signalet fra staten tilskyndede altså danskerne til at passe ekstra på.
  3. Tvungen adfærd. Da staten lukkede skoler, restauranter og frisører ned, gjorde den det også mere besværligt for danskerne at have udvalgte sociale interaktioner, og den påvirkede dermed antallet og typen af sociale kontakter.

I forbindelse med arbejdet har jeg – inspireret af Catarina Midões – lavet nedenstående figur. Figuren er baseret på data fra Google Trends og viser søgninger på ”restaurant” (som emne) i henholdsvis Danmark (rød) og Sverige (blå) omkring nedlukningen samt vigtige datoer i forhold til landenes COVID-19-politikker. Bemærk at y-aksen er fikset, så man bedre kan se udviklingen (og får plads til tekst). Figuren viser 7-dages glidende gennemsnit, så værdien d. 21. marts = gennemsnit af 15.-21. marts. Gennemsnit for januar = indeks 100 for hvert land.

Hvad fortæller figuren os?

Først og fremmest viser figuren, at både danskerne og svenskerne reagerede lang tid før restauranterne i Danmark blev tvangslukket.

For det andet, er der meget, der tyder på, at der var en effekt før 11. marts (bemærk, at annonceringen af nedlukningen i Danmark skete om aftenen, så effekten vil man hovedsageligt se effekten d. 12.).

Hvordan skal man tolke dette?

Det står klart, at den frivillige adfærd havde en stor effekt. Uanset om restauranterne var blevet lukket d. 18. marts, havde vi set et stort fald i antallet af gæster på restauranterne.

Men en væsentlig del af faldet kan både skyldes frivillig og tilskyndet adfærd. For både den danske og den svenske stat sendte et signal til befolkningen d. 11. marts (og desuden kan de to lande påvirke hinanden).

Det spørgsmål, jeg forsøger at finde svar på lige nu, er: Hvor meget betød henholdsvis frivillig, tilskyndet og tvungen adfærd i forhold til samfundets samlede svar? Figuren fortæller os, at de frivillig og tilskyndet adfærd tilsammen betød en hel del, men man kan ikke – på baggrund af figuren – afvise, at tvungen adfærd også havde en betydning. Den litteratur jeg har kigget på hidtil (ca. 30 studier) peger dog tydeligt i retningen af, at den tvungne adfærd betød ret lidt.

PS: Efter 18. marts falder søgningen i Danmark mere end i Sverige, men det er ikke så overraskende, da man jo ikke søger på ting, man ved er lukket.

4 thoughts on “Adfærd og COVID-19

  1. kjeldflarup

    Det er lidt interessant at kurven stiger en smule i Sverige. Ligesom om den “gode” adfærd var ved at tabe pusten.

    Svar
  2. Pingback: Dry tinder / sårbare ældre – er der noget om snakken? | Punditokraterne

  3. Pingback: Svenskerne ændrer adfærd – og derfor vil nedlukningen i Sverige blive udråbt som en succes | Punditokraterne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.