Nedlukninger virker (stadig) ikke

I sommers skrev vi om flere nye studier og en række indikationer, der konkret viste, at nedlukningspolitik ikke begrænser, hvor mange der dør af Covid-19 (læs her, her og her). Udover den fremragende Lone Frank på Weekendavisen og Jesper Nilausens indsats på TV2 har medierne generelt ignoreret denne forskning. De har i stedet fortsat med at gentage politikere og Seruminstituttets meningsløse påstande om, at nu – nej, nu – virker tiltagene. For en forsker med empirisk ballast og respekt for tal og fakta har det været pinagtigt at se på.

Vi gentager derfor i dag på pædagogisk vis billedet af, hvordan forskellige vestlige lande agerede i foråret, og hvor mange der officielt døde af eller med Sars-CoV-2 indtil 1. juni. Vi viser dog også sammenhængen mellem, hvor hårdt man lukkede ned i foråret og antallet af målte dødsfald i september og oktober. Grunden er, at man i flere lande har fremført påstanden, at en hård nedlukning i foråret hvor man ’fik epidemien under kontrol’, bevirker at der er færre der dør i efteråret. Som man har kunnet se i bl.a. Østrig og Storbritannien, hvor man endnu engang er ved at lukke benhårdt ned, er det alligevel de færreste regeringer, der tror på den.

Som man kan se i den første figur, var der ingen sammenhæng mellem hvor hårdt lande lukkede ned – målt med Oxford Universitets Blavatnik Centre Index – og dødstallet. Sverige er blevet et symbol for nedlukningstilhængere på, at man skal lukke ned, og den røde markør ligger klart med et højt dødstal. Men der er andre grunde til, at svenskerne endda uden en virus med stor sandsynlighed ville have fået et år med høj dødelighed (læs f.eks. her eller her). Og når man kaster blikket på den anden figur, er det også ganske tydeligt, at landet i efteråret har haft en meget lav overordnet mortalitet.

Ser man på den anden figur, der netop viser sammenhængen mellem hvor hårdt man lukkede ned i foråret og hvor mange døde der er i starten af efteråret, er der om noget en positiv sammenhæng: Jo hårdere man lukkede ned, jo flere dør i efteråret. Det er dog igen drevet primært af Sveriges meget lave dødelighed, og konklusionen er sådan set klar: Der er ingen sammenhæng mellem nedlukningspolitik og dødelighed.

Det er derfor også med en fornemmelse af, at vi måske befinder os i The Twilight Zone, at jeg ser politikere og nogle epidemiologer påstå, at der er behov for yderligere nedlukninger, yderligere maskekrav, og mere styring af befolkningen. Der er intet af det, der virker – enhver med et modikum af talkundskab kan læse de studier, der bruger faktiske tal – og den eneste konsekvens man får af politisk styring og nedlukning, er at vi alle bliver fattigere og får ødelagt vores liv.

UPDATE: En venlig læser har gjort mig opmærksom på, at et nyt studie, publiceret for tre dage siden i den meget prestige fyldte New England Journal of Medicine, viser hvor ineffektiv nedlukning er. Det amerikanske Marine Corps har tidligere i år gennemført et studie, hvor 1848 rekrutter blev lukket ekstremt ned – med brug af masker hele tiden, medmindre de spiste eller sov, med to meters afstand til alle og ingen almindelig kontakt. På trods af, at rekrutterne blev lukket endnu mere ekstremt ned end nogen befolkning, endte studiet med at 2,8 % af deltagerne blev smittede med Sars-CoV-2 mens kun 1,7 % af kontrolgruppen blev smittet. Man kan næsten ikke ønske et bedre billede af, at nedlukning er nyttesløs.

9 thoughts on “Nedlukninger virker (stadig) ikke

  1. Ulla Storm

    Mange tak for dine grundige og glimrende artikler.
    Vi er sikkert mange, der sikkert gerne vil vide, hvormange patienter der var indlagt i 2017/2018
    respektive på intensiv afdeling~med respirator, så vi har nogle tal,som vi kan forholde os til, når
    vi bliver mødt i MSM med den mest vilde propaganda for at gøde FRYGTEN mest muligt.
    Håber, at du kan opfylde mit ønske!
    Mvh
    Ulla Storm

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Kære Ulla. De tal ville jeg også rigtigt gerne se, men jeg og mine kolleger har ikke fundet noget som helst udeover årlige tal. De må eksistere – Danmark er trods alt verdens mest gennemregistrerede samfund – men de er åbenbart ikke offentligt tilgængelige.
      Hvis der skulle være læsere, der har adgang til dem, hører vi meget gerne fra jer!
      Mvh
      Christian

      Svar
  2. Lasse Aaskoven

    Virkeligt interessant, og jeg og er sådan set enig. Men det store problem er jo ift. at hitte rede i det her, er jo, at dødstallene jo også styrer nedlukningerne. Altså at lande der havde et stort antal døde nok har være tilbøjelig til at lukke hårdere ned efterfølgende. Så vidt jeg husker forsøger du at tage højde for det i dit paper ved brug af et instrument (og det er jo altid en lidt usikker vej at gå), men det giver vel fortsat nogle potentielle problemer. Jeg legede lidt med data for maskepåbuddet i Østjylland her i august, og her syntes det at indikere, at det er smittetal, der drev tiltag, snarere end omvendt (smittetallene var allerede på vej ned da påbuddet blev indført, så “effekten” var nok en art regression towards the mean), i hvert fald når jeg begrænsede analysen til at kigge på august. Men når det er tilfældet bliver det jo altid lidt svært at hitte rede i årsag og effekt.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Jeg er helt enig. Men mht. foråret har vi den fordel, at Sebhatu et al. (i PNAS) finder, at nedlukningerne ikke drives af smitte- eller dødstal, men af en ren politisk lemmingeffekt. For efterårets nedlukninger mangler vi stadig at finde ud af, hvordan timing og beslutninger er strukturerede.

      Svar
  3. Kurt Dejgaard

    Citat:

    “Og når man kaster blikket på den anden figur, er det også ganske tydeligt, at [Sverige] i efteråret har haft en meget lav overordnet mortalitet.”

    Kommentar:
    Det er alt for tidligt at konkludere, både for Sveriges vedkommende og for alle andre. Anden bølge har ikke toppet endnu. Og ingen kan vide hvornår den gør det eller hvordan dødstallene kommer til at se ud.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Kurt, jeg er faktisk fundamentalt uenig i, at der er en ‘anden bølge’. For de fleste lande ligner dødstallene stadig en ret almindelig start på en virussæson. De danske den seneste måned har endda ligget lidt i underkanten af normalen. Så måske er det for tidligt at sige noget fast, men det er det ikke for foråret: Nedlukningerne i foråret gjorde_ingen_forskel. Hvorfor de så skulle gøre noget i efteråret er lidt et spørgsmål.

      Svar
  4. Rasmus

    Først og fremmest, tusind tak for de fremragende bidrag.

    Jeg undrer mig meget over de massive stramninger vi oplever – især grundet de store økonomiske konsekvenser det har på sigt.
    Kigger man på gårsdagens tests er 1,77% af alle tests positive og i hele perioden er 1% af alle tests positive.
    Ud fra hvad jeg kan læse, er måden man tester på (PCR-testen) lavet med op til en ct-værdi på 37 i Danmark. I African Journal of Respiratory Medicine vol. 15, fortæller Boretti at mængden af virus (og deraf sandsynligheden for at smitte andre) er meget lav ved så høj en test-sensitivitet. Andre forskere og journalister (ex. Mandavilli i NY Times) mener, at man bør kigge mere på ved hvilken CT-værdi testen slår ud i stedet for den nuværende binære approach.

    En meget sensitiv test sammenkoblet med en meget lav positiv-% skriger i mine øjne lidt til himlen efter at restriktionerne er en kæmpe overreaktion.

    Er det noget I kan kigge nærmere I?

    Svar
    1. Klaus Kjellerup

      Komisk artikel. Det er jo kendt nu, at hverken lockdown, distance, mundbind eller andre restriktioner vil forhindre virussen i at smitte alle dem, den kan. Men den sædvanlige politiske strategi er: Lad os prøve lidt mere af det, vi ved ikke virker.

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.