Dry tinder / sårbare ældre – er der noget om snakken?

Sammenlignet med andre lande var Sveriges obligatoriske nedlukning i marts nærmest ikke-eksisterende. Da Danmark lukkede ned 11. marts, indførte svenskerne et forsamlingsforbud på 500. Først i slutningen af marts strammede myndighederne forsamlingsforbuddet til 50 og indførte regulering af restauranter (som dog forblev åbne).

Det højere COVID-19-dødstal i Sverige (i forhold til befolkningen havde Sverige i midten af september 5,3 gange så mange døde som Danmark, 9,5 gange så mange som Finland og 11,8 gange så mange som Norge) er af mange blevet tilskrevet den bløde nedlukning, men som jeg har omtalt tidligere, peger mere og mere på, at nedlukningen kun har haft en beskeden effekt. Det er altså andre ting, der driver forskellene mellem landene. Men hvilke?

En mulig forklaring, som Bjørnskov sammen med et par kollegaer har bragt på banen, er forskelle i antallet af sårbare ældre (”dry tinder”). Hypotesen er, at lande, der har været gode til at passe på deres ældre i årene op til COVID-19-pandemien (fx ved i højere grad at vaccinere deres ældre), alt andet lige var mere sårbare, da COVID-19 ramte Europa i februar-marts.

Denne tese har jeg kigget nærmere på, og her får I serveret de centrale resultater på et sølvfad.

Metoden

Jeg beregner ændringen i ”beholdningen” af sårbare ældre i en given måned, som forskellen mellem det forventede dødstal og det faktiske dødstal for den pågældende måned. Jeg estimerer det forventede dødstal (ikke sæson-korrigeret) i en måned som gennemsnittet for tiden tre år før og tre år efter måneden, så estimatet for januar 2015 er gennemsnittet af dødsfald fra januar 2012 til december 2014 plus februar 2015 til januar 2018. ”Beholdningen” af sårbare ældre tilnærmer jeg herefter som summen af ​​alle over- og underdødeligheder de foregående to år måneder.

Resultatet

Nedenstående figur – med Sverige i gult – viser beholdningen af sårbare ældre i de nordiske lande siden 1960. Figuren viser, at beholdningen af sårbare ældre var usædvanligt høj i Sverige, da vi gik ind i COVID -19 pandemien – både set i forhold til andre nordiske lande og i et historisk perspektiv (lignende figurer for andre metoder kan findes i arbejdspapiret). Ikke siden 70’erne har man set så mange sårbare ældre i et af de nordiske samfund)

Figur: Beholdning af sårbare ældre (stock of “dry tinder”) pr. 100.000 indbyggere

Betydningen for antallet af COVID-19-dødsfald

Nedenstående figur viser antallet af sårbare ældre primo april antallet af COVID-19-dødsfald i de nordiske lande. Forholdet er slående og næsten én til én for Sverige, Danmark og Finland – kun Norge skiller sig ud.

Figur: Beholdning af sårbare ældre (stock of “dry tinder”) primo april og bekræftede COVID-19-dødsfald d. 15. september pr. 1 mio. indbyggere.

Figuren illustrerer, at forskellen i antallet af sårbare ældre potentielt kan forklare noget (eller endda meget) af forskellene i dødelighed mellem landende og eksplicit det høje antal COVID-19-døde i Sverige.

Konklusionen: Der er mange faktorer bag det høje antal COVID-19-dødsfald i Sverige

Der er ingen tvivl om, at Sverige oplevede meget få dødsfald mellem januar 2019 og marts 2020, og dermed stod med relativt mange sårbare ældre i forhold til de øvrige nordiske lande, da pandemien ramte. Men det alene kan ikke forklare de mange dødsfald. De mange sårbare ældre kombineret med, at COVID-19 i vid udstrækning slap ind på de svenske plejehjem, var imidlertid opskriften på en international outlier. Havde virus spredt sig på samme måde i Danmark, havde vi næppe set helt de samme dødstal.

Et åbent spørgsmål er, hvorfor Sverige havde usædvanligt mange sårbare mennesker på vej ind i COVID-19-pandemien. Sverige havde usædvanligt milde influenzasæsoner i Sverige i 18/19 og 19/20. Men dødeligheden i Sverige var også bemærkelsesværdigt lav i løbet af sommeren 2019 (se figur 5 her). Men hvorfor? Sveriges influenza var vel den samme som i Danmark og Norge. Hvorfor døde svenskerne ikke?

Uanset hvad – og det er måske min vigtigste pointe – viser forskellene i antallet af sårbare ældre, at der er mange andre ting end statens nedlukning, der forklarer forskellene i pandemiernes udvikling mellem landene.

PS: Hvis nogen har kendskab til undersøgelser af antistoffer på de svenske plejehjem og i den svenske plejesektor, vil det være uhyre interessant. Hvis ganske få har været smittet, kan antallet af sårbare ældre kun være en lille del af forklaringen. Har en stor andel været smittet, kan betydningen derimod være stor.

9 thoughts on “Dry tinder / sårbare ældre – er der noget om snakken?

  1. Peter Krogsten

    Det er jo også bemærkelsesværdigt, og gået helt hen over hovedet på medierne, at procenten af smittede fundet ved test har været meget konstant siden epidemien reelt døde sidst i april. Det vil sige at antal smittede er ligefrem proportional med antal testede. Sundhedsstyrelsen viste dagligt en graf om det, men den fjernede man 1/9 2020. Det er også usædvanligt at man fokuserer 100% på antal smittede, når det væsentlige jo er hvor mange der bliver syge af det, og ultimativ dør af de. Her er tallene meget små, og der manipuleres. I dette forum er det vel ikke nødvendigt at pege på det meget lille antal døde der er under 60 år, vi taler om 1-cifrede tal på 7 måneder. Man skal også huske at læse det der står på SSI’s ‘dashboard’, og ikke det man tror der står. Der står ikke “overståede sygdomme”, men “overståede infektioner”. Mennesker der er blevet smittede, har dannet antistoffer og ikke er blevet syge. Altså et normalt velfungerende immunforsvar. Der står ikke at det er mennesker med covid-19 der er blevet raske.
    https://experience.arcgis.com/experience/aa41b29149f24e20a4007a0c4e13db1d

    Svar
    1. Jonas Herby

      Italien ser ikke umiddelbart ud til at have haft mange “sårbare ældre” ved indgangen til pandemien. Til gengæld har de – så vidt jeg ved – altid relativt mange dødsfald om vinteren.

      Svar
  2. Frede Vestergaard

    Stærkt medvirkende til de høje dødstal for plejehjemsbeboere i region Stockholm i foråret var, at det i følge hemmeligt stemplede dokumenter blev besluttet, at læge ikke måtte tilkaldes og at syge plejehjemsbeboere ikke skulle indlægges på hospitalet, men blot gives palliativ behandling, dvs medicineres til at dø. Læs dybedeborende artikel af Maciej Zaremba i Dagens Nyheter 13.10: Därför svek Stockholm sina äldre.

    Svar
    1. Jonas Herby

      Jeg har talt med to personer, som har arbejdet på plejehjem. Begge fortalte mig, at man generelt ikke sendte plejehjemsbeboere på hospitalet med sygdomme, der med høj sandsynlighed var dødelige. Det var i deres øjne langt bedre at dø i sin seng omgivet af vante rammer (og helst familien), end at jagte en lille sandsynlighed for at kunne leve nogle måneder længere.

      Jeg har ikke læst artiklen, men jeg kan sagtens forestille mig, at jeg selv ville tænke sådan, når/hvis jeg når det punkt. Så i mine øjne er det ikke så enkelt endda (selvom jeg da er overbevist om, at staten har lavet fejl :-))

      Svar
  3. Frederik Damgaard

    Tak for at føre detaljer til debatten. Et af de lande, som har haft en særlig højt antal døde er Belgien (15,522 ud af befolkning på 11,609,313 – sammenlignet med Sverige er det mere end dobbelt så mange dødsfald). Findes der tilsvarende forklaring for Belgien?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Ja, det er der faktisk. Går man for eksempel til EuroMomo-projektets data, kan man se at dødstallet i 2017 og 2018 i virussæsonen peakede på henholdsvis 415 og 436 per dage en gang i februar. I 2019 var peaken 326 døde per dag, og man kan stort set ikke se den normale virussæson når man plotter dataene. Man kan også se hvordan der nærmest ingen virussæson er først på 202, ligesom i Sverige.

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.