Nedlukning i the Marine Corps (ingen effekt)

Forleden udkom det danske Salling Group studie af mundbinds effekt i Annals of International Medicine med konklusionen, at mundbind ikke påvirker folks risiko for at blive smittede. Bundgaard og hans kolleger finder dermed det samme, som 40 års forskning i influenza har vist: At mundbind ikke har nogen positiv effekt udenfor kliniske sammenhænge. Implikationen er – for mig at se – at kravet om at bære mundbind indenfor på offentlige steder bør afskaffes. Udgangspunktet for al politik må nødvendigvis være, at hvis der ikke er virkeligt solid evidens for at et tiltag virker, og at det er pinligt nødvendigt, bør man ikke tvinge borgerne til noget som helst!

En ny artikel i det højt ansete New England Journal of Medicine dokumenterer nu igen, hvor nyttesløs nedlukning er som middel til at begrænse smitten. Forskerne har sammen med USA’s Marine Corps foretaget et eksperiment, hvor en gruppe rekrutter først gennemgik en standard to-ugers periode med isolation hjemme – som alle nye rekrutter skal for tiden – hvorefter 1848 også var gennem to ugers yderligere isolation på et lukket college campus. Eksperimentets kontrolgruppe var godt 1500 rekrutter, der levede et almindeligt liv efter de to almindelige ugers isolation. Eksperimentgruppen gik derimod efterfølgende igennem en benhård nedlukning:

“All recruits wore double-layered cloth masks at all times indoors and outdoors, except when sleeping or eating; practiced social distancing of at least 6 feet; were not allowed to leave campus; did not have access to personal electronics and other items that might contribute to surface transmission; and routinely washed their hands. They slept in double-occupancy rooms with sinks, ate in shared dining facilities, and used shared bathrooms. All recruits cleaned their rooms daily, sanitized bathrooms after each use with bleach wipes, and ate preplated meals in a dining hall that was cleaned with bleach after each platoon had eaten. Most instruction and exercises were conducted outdoors. All movement of recruits was supervised, and unidirectional flow was implemented, with designated building entry and exit points to minimize contact among persons. All recruits, regardless of participation in the study, underwent daily temperature and symptom screening. Six instructors who were assigned to each platoon worked in 8-hour shifts and enforced the quarantine measures.”

Da eksperimentet var færdigt, kunne forskerne konkludere at 2,8 procent af de nedlukkede var blevet smittet med Sars-CoV-2, mens 1,7 procent af de ’almindelige’ var smittet. Med andre ord viste et eksperiment med mere end 3300 deltagere og håndhævet af befalingsmænd fra the US Marine Corps – nogle af militærverdenens hårdeste hunde – at nedlukning ikke virker. Eksperimentet lægger sig dermed fuldt op af flere samfundsvidenskabelige studier, der finder samme konklusion med meget anderledes, observationelle metoder. Disse studier finder, at WHOs epidemi-retningslinjer fra 2019 var korrekte: Nedlukninger gør ingen positiv forskel og bør undgås på grund af deres voldsomme bivirkninger.

Hvordan nogen kan blive ved med at påstå, at nedlukninger er vigtige midler for at undgå, at folk dør af Covid-19, er efterhånden et mysterium. Som en kollega formulerede det i sidste uge, er nedlukningerne – gentagne, og stadig hårdere nedlukninger – helt samme proces som regndans: Man sætter folk til at danse og danse, og intet sker indtil den dag, hvor der falder regn – og så påstår man, at regndansen virkede! Det er dybt uvidenskabeligt, og selvom politikere som oftest er inkompetente og uærlige, er det et stort spørgsmål hvorfor så mange epidemiologer, virologer og læger stadig spiller med på deres melodi.

Det gælder ikke mindst, fordi konkret evidens ikke bare peger på, at nedlukninger og lignende drakoniske tiltag – som politikere elsker fordi de demonstrerer magt – ikke virker, men også viser at virussen slet ikke er så farlig som først antaget. Vi har tidligere skrevet om bl.a. John Ioaniddis nye metastudier, der ender på en dødelighed omkring to promille. Nu viser det sig også, at WHO åbenbart opererer – uden at melde det helt klart ud – med en overordnet dødelighed på 1,4 promille. Det er i hvert fald den dødelighed, man får når man kombinerer WHOs tal på antal døde og antal smittede i hele verden. Hvad er rationalet for at ødelægge liv og økonomi – og slå en masse mennesker ihjel med bivirkninger at politikken – for at bekæmpe en virus med alvorlighed i den svære ende af influenza?

Man undskylder nogle gange fejl med at det ’er menneskeligt at fejle’, men det er værd at minde læserne om hele citatet: Errare humanum est, sed perseverare diabolicum – at fejle er menneskeligt, men at blive ved er djævelsk. Citatet tilskrives ofte Seneca, men er nok nærmere en parafrase over hvad Cicero noterede i sin 12. filipiske tale: Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare – at kun en tåbe bliver ved.

Om man vil kalde den vedholdende politiske insisteren på en nyttesløs politik, der gør os alle fattigere og slår nogen ihjel, for tåbelig eller djævelsk, er nok op til ens temperament og generelle syn på politikere, men konsekvensen er stadig den samme. Og som Lionel Shriver sagde forleden i et glimrende interview hos Spiked, ”I do generally believe that we will reach a point where everyone looks back at 2020 and says: What on Earth Were We Thinking?”

11 thoughts on “Nedlukning i the Marine Corps (ingen effekt)

  1. Michael Hansen

    Når man lukker øjnene og tænker efter, er der så mange logiske og indlysende årsager til at nedlukninger simpelthen bare ikke virker, med mindre, selvfølgelig, man går til ekstremer som den beskedne alvor af denne virus slet-slet-slet ikke kan forsvare. I den henseende er resultaterne af marineinfanteri-studiet ikke overraskende.

    Der hvor studiet virkelig overrasker er selvfølgelig, at en isolations-protokol, der langt overgår hvad der er muligt i et civilt samfund – hvis altså der stadigvæk skal være et minimum af civilt samfund tilbage – ikke bare fejler at vise en markant effekt, en lille effekt, eller sågar blot uafgjort, men, imponerende nok, ender op med at vise et dårligere resultat end ikke-isolation. Med mindre Bjørnskov, undertegnede, og alle mulige andre, læser dette studie helt forkert, kan man vel dårligt kalde det andet end et breaking news.

    Men det bliver aldrig til breaking news fordi forskerne foretager et mærkværdigt valg. Man bruger noget der ligner 98% af artiklen på isolations-gruppen og nævner blot en passant, at nå-ja, der var så også en kontrol-gruppe der klarede sig en del bedre helt uden drakoniske tiltag. Dette diskuteres overhovedet ikke, kommenteres knap nok, og finder kun vej frem til resumeet som en doven bemærkning.

    I pressemeddelelsen fra Icahn School of Medicine at Mount Sinai bliver det endnu værre. Her er kontrolgruppen fuldstændig retoucheret væk, nævnes overhovedet ikke, og alt er nu 100% dramatisk retorik omkring isolations-gruppen og unge menneskers sårbarhed(?!) Det bliver værre før det bliver bedre:

    “The data from this large study indicates that in order to curtail coronavirus transmission in group settings and prevent spill-over to the wider community, we need to establish widespread initial and repeated surveillance testing of all individuals regardless of symptoms.”

    Og hvis ikke forældre allerede er skræmte:

    “This is a difficult infection to suppress in young people, even with close supervision of their mask wearing, social distancing, and other mitigation measures.”

    Da journalister ikke læser andet end pressemeddelelser, og i bedste fald et resume i ny & næ, kommer mediernes omtale af studiet helt forudsigeligt til at handle om hvor kradsbørstig en satan Wuhan-virussen er, og hvordan selv militær disciplin må give fortabt. Vi skal med andre ord have endnu mere af alt det der allerede ikke virker. Det er fuldstændig som at høre Ursula Von der Leyen plapre løs om EU.

    Det ER surrealistisk at være vidne til, men jeg holder selvfølgelig døren åben for at der er noget jeg har misforstået; det skulle så ikke være første gang. Men det kunne være interessant om en eller anden – Bjørnskov? – ville kontakte forskerne, og spørge, hvorfor pokker de har valgt det fokuspunkt de har. Jeg kunne godt tænke mig, at der var en begrundelse, andet end den åbenlyse, at de bare ikke ønsker at stikke kalorius ind i en hvepserede.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Jeg er helt enig i, at situationen er surrealistisk og måden en række studier vinkles på, også er helt absurd. Jeg ved ikke, hvorfor de strukturerer deres papir som de gør, men den slags mærkelig struktur er som oftest et resultat af krav fra fagfællebedømmerne eller redaktøren. Mit helt umiddelbare gæt her er, at den sære struktur er en konsekvens af redaktører eller bedømmere, der ikke har kunnet stille faglige spørgsmål ved metoden eller konklusionerne, men stadig af en eller anden grund ikke bryder sig om budskabet. I forskermiljøet går der en del historier for tiden om netop hvordan redaktører er ekstremt villige til at være politisk konforme for tiden.

      Svar
  2. Peter Krogsten

    Et fremtidsønske, og sikkert et fata-morgana:

    Politikere der tager sig af politik på de store linjer, taktisk 10 år frem og strategisk 25-50 år frem.
    Forskere der driver forskning, finder fakta og deler dem.
    Journalister der fortæller hvad der er sket, og holder øje med magthaverne.
    En befolkning der holder sig orienteret og deltager aktivt i demokratiet.

    Det vil ikke ske, og nu har vi

    Politikere der leger forskere og tager sig af petitesser.
    Forskere der der leger politikere.
    Journalister der mener deres job er at støtte magthaverne og fortælle folk hvad de skal mene.
    En befolkning der mest holder sig orienteret om Vild Med Dans.

    Vi vil heller aldrig se en oprydning når det ikke længere kan skjules at Coronaen var ganske harmløs, for journalisterne der skal skrive det, er en del at vildførelsen.

    Svar
  3. kjeldflarup

    At mundbind ikke beskytter en person mod at blive smittet, kommer egentligt ikke som nogen overraskelse.
    Det som imidlertid er endnu sværere at måle, er om mundbind beskytter andre mod at blive smittet.

    Mit bedste gæt er at det gør de. Mundbind et must ved en operation, hvor der helst ikke må komme nogen som helst bakterier i operationssåret. Der anvendes den “kirurgiske maske”, bestemt ikke som beskyttelse af kirurgen. Og jeg antager at der findes evidens for at maskerne rent faktisk beskytter patienten.

    Så hvorfor skulle maskerne så ikke også beskytte andre mod at blive smittet af din virus. Problemet er, at det er uhyggeligt svært at undersøge.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Kjeld, jeg tror du har helt ret, men med en bestemt specificering: Du skriver at mundbindene beskytter mod bakterier. Det ser der ud til at være konsensus om blandt læger. Men bakterier er meget, meget større end vira! Der er ingen grund til at tro, at tiltag der beskytter mod bakterier, også beskytter mod vira. Og som Jay Batthacharya pointerede for en måneds tid siden, viser 40 års studier i influenzaforskningen, at mundbind osv. i offentligheden ikke gør nogen forskel.

      Svar
  4. Rector Ardens

    Useriøst at en professor i økonomi belægger sin argumentation med et studie, som er grotesk underpowered og hvis mangel på signifikans derfor i sig selv ikke er et meningsfuldt argument.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det er korrekt, at studiet er underpowered ligesom de fleste andre i den corona-specifikke litteratur. Jeg tager det alligevel alvorligt af tre grunde. For det første er det foreløbig det bedste studie på området og efter at man har indført masketvang er det_umuligt_at lave flere studier. For det andet må evidenskravet skulle løftes af dem, der foreslår indgribende tiltag og ikke dem, der ønsker et frit samfund. Og for det tredje fordi en lang litteratur i influenzaforskningen heller ikke finder evidens for, at f.eks. mundbind / masker har nogen effekt udenfor kliniske sammenhænge. Hvorfor ingen synes at interessere sig for 40 års influenzaforskning er noget af et mysterium for mig.

      Svar
      1. Rektor Ardens

        Hej Christian,

        Tak for dit svar.

        Jeg tror der kan være gode (biologiske) grunde til, at influenzalitteraturen vægtes mindre højt:
        Fomitsmitte og aerosolsmitte spiller en større rolle i transmissionen af influenza end af covid-19. Årsagen er her, at influenzaviridae overlever længere udsat for atmosfæren (infektionskapacitet > 24 h under normale forhold – for coronaviridae er den nyeste viden, bl.a. fra The Lancet, at fomitsmitte er stort set umulig, hvilket understreger at det virkeligt bizarre er det afspritningsregime, der kører).
        Det betyder alt andet lige, at dråbesmitte er en mindre væsentlig kanal og at den forventede effekt på en reduktion i dråbesmitte bliver mindre.

        Jeg tror under alle omstændigheder det kunne være godt med en bayesiansk analyse af fundet, når nu studiet er underpowered.

        Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.