Hvad sker der med Belgien?

I foråret var Belgien det land i Europa, der var hårdest ramt af COVID-19 målt på antal registrerede COVID-19-dødsfald pr. indbygger. Og selvom noget tyder på, at de overregistrerer antallet af COVID-19-dødsfald (de har relativt mange COVID-19 døde i forhold til overdødeligheden i foråret), kan det langt fra være hele forklaringen. Belgien ER bare anderledes.

Forleden skrev jeg om, hvordan svenskerne frivilligt tilpassede deres adfærd til den stigende smitte, længe før den svenske regering indførte restriktioner. Tilpasningen skete prompte, efter at forekomsten af smitte i samfundet pludselig steg. Men samme adfærd ses langt fra i Belgien.

Nedenfor har jeg vist udviklingen i smitte og adfærd i Belgien og Sverige henholdsvis 10 dage før og 15 dage efter at andelen af positive tests passerede 5%. Dag 0 er altså den dag, hvor andelen af positive krydser 5%. I Belgien skete det d. 3. oktober, mens det skete 28. oktober i Sverige.

Som det ses, er udviklingen i smitten ensartet frem til omkring 6-8 dage efter dag 0, hvor smitten i Sverige bøjer af, mens den fortsætter opad i Belgien. Ser vi på antallet af Google søgninger på restaurant som emne (inspireret af Midões), er der et voldsomt fald i Sverige efter dag 0 (på trods af at det er midt i deres efterårsferie), mens belgierne ser ud til nærmest ufortrødent at fortsætte med at gå på restaurant.

Hvad skyldes denne forskel? Hvis man kendte svaret, kunne man måske også forklare, hvorfor Belgien blev så hårdt ramt i foråret. Men jeg har ikke svaret.

Belgien er delt i sprogområder, som efter sigende har et lidt anstrengt forhold til hinanden og med partier og offentlige administrative enheder splittet langs den samme ”konflikt” oveni de ideologiske skel, der er i alle lande. Hvis borgerne ikke stoler på myndighederne, kan det være, at de ser bort fra information selvom de har fået den og forstået den. Der er også den mulighed, at borgerne ikke stoler på, at andre viser hensyn, og derfor vælger ikke selv at gøre det. Med andre ord er der den mulighed, at en betydelig andel af adfærdstilpasningen ikke skyldes egentlig bekymring på egne vegne men en hensyntagen eller en tilpasning til socialt pres fra et omkringliggende samfund. Det kan også være, at Belgierne har sværere ved at tilpasse sig omstændighederne (fx fordi restaurantbesøg er en stærkere del af deres kultur). Og så videre og så videre…

Jeg ved det ikke. Hvad tror I, forklaringen er?

PS: Belgien indførte udgangsforbud d. 19. oktober – 16 dage efter dag 0, og derefter falder søgningerne på restauranter selvfølgelig.

PPS: Der er ikke så stor forskel, hvis man ser på Google Mobility data, men der er store udsving i data pga. den svenske efterårsferie, som gør det svært at tolke.

PPPS: I foråret var udviklingen i Belgien, inden restauranterne blev lukket d. 14. marts, ca. som i Sverige. Men pandemien ramte lidt tidligere i Belgien end i Sverige.

PPPPS: Der er ikke umiddelbart den store forskel mellem forskellige regioner i Belgien, jf. nedenstående figur.

2 thoughts on “Hvad sker der med Belgien?

  1. Theis Dekkers Gjedsted

    Så belgierne ændrer først restaurant-adfærd, da der bliver indført et forbud. Er det så ikke et eksempel på, at lockdowns virker på en måde som frivillighed ikke (altid) gør?

    Svar
    1. Jonas Herby

      Der er flere studier, der finder en effekt af udgangsforbud. At de reducerer smitten i samfundet.
      Men vi er også ude i et indgreb, hvor gevinsterne med garanti ikke står mål med omkostningerne. Næsten 100% af dem, du spærrer inde, er uskyldige, og 99,X% vil ikke engang være smittede.

      Svar

Leave a Reply to Theis Dekkers GjedstedCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.