Sen vinterferie kan delvist forklare den voldsomme pandemi i Stockholm i foråret

I det meste af Danmark – i alt 78 kommuner, herunder bl.a. København – holder skolerne vinterferie i uge 7, mens vinterferien i Stockholm (og Belgien, der også har været ekstremt hårdt ramt af COVID-19) ligger to uger senere i uge 9.

Denne lidt tilfældige forskel er vigtig for at forstå COVID-19-pandemiens udvikling. Det viser Björn Thor Arnarson i et nyt arbejdspapir fra Økonomisk Institut. Her finder han, at denne ”tilfældige” forskel havde stor betydning for pandemiens udbredelse i foråret, og han bekræfter dermed en tese, som bl.a. Bjørnskov tidligere har fremsat.

Forklaringen er ret enkel. I februar 2020 var COVID-19 kun udbredt et begrænset antal steder i Europa. Pandemien havde derfor brug for ”transportmuligheder” for at kunne sprede sig hurtigt til nye områder. Transportmuligheden blev skituristerne, som bragte virussen med hjem fra bl.a. berygtede Ischgl i Østrig. Og her spillede timingen af vinterferien en stor rolle. For da danskerne tog til bl.a. Østrig og Italien i uge 7, havde epidemien endnu ikke spredt sig på skisportsstederne. Da stockholmerne ankom i uge 9, var historien derimod en helt anden, hvilket Arnarson fint illustrerer med nedenstående figur (flag og tekst er indsat af mig).

Figuren illustrerer, hvad skituristerne har været udsat for i forhold til, hvad de vidste. De turister, der tog afsted i uge 9, kom ned til et område, de troede var ok (baseret på smitten fra uge 8), men som viste sig at være midt i en alvorlig pandemi. Historien er lidt den samme for uge 8, mens turisterne i uge 10 i højere grad var klar over risikoen, både på destinationen, men også ved hjemkomsten, hvor de kunne isolere sig. Rent teoretisk vil vi altså forvente, at skiferie i uge 8, 9 og 10 (og særligt uge 9) ville være ”superspreder events”.

Og det er præcis hvad Arnarson finder. Områder (NUTS3), der havde vinterferie i uge 9, havde alt andet lige næsten dobbelt så mange (over 90% flere) cases i COVID-19-marts i forhold til områder, der havde vinterferie i uge 7.

Pandemien holder fast!

Et lidt overraskende resultat er, at tidspunktet for vinterferien også har betydning for pandemien i efteråret. Områder med skoleferie i uge 9 havde 40-70% flere cases i efteråret end områder med skoleferie i uge 7. Arnarson forklarer dette med, at selvom samfundets respons (sammen med sæsonudsving osv.) bragte pandemien under kontrol i alle lande hen over sommeren, så var det på forskellige niveauer. De lande, der havde haft en voldsom pandemi i foråret, fik ikke smitten lige så langt ned og startede derfor efteråret på et højere niveau.

Hvad er konklusionen?

”Hvorfor virker nedlukninger ikke?”, ”Hvorfor er Sverige så anderledes?”, ”Hvorfor får Danmark ikke umiddelbart noget ud af den omfattende teststrategi?” Oftere og oftere svarer jeg ”Jeg ved det ikke”, når folk spørger mig om noget relateret til COVID-19-pandemien. Det er nemmere at svare på, hvad der ikke er forklaringen. Som ofte beskrevet her på siden (og gennemgået her), er der ikke meget, der tyder på, at nedlukningerne havde en stor effekt, på trods af at de virologer, der udtaler sig i medierne, ofte virker ret skråsikre omkring dette. Arnarson viser, at noget så umiddelbart tilfældigt som vinterferien har stor betydning, men mange andre faktorer kan også spille ind, ligesom adfærd selvfølgelig betyder noget.

Så måske er det mest ærlige svar ”Vi ved det ikke”? Og policyimplikationen af det svar er i mine øjne ret klar: Vær ekstremt forsigtig med at bruge voldsmonopolet, hvis ikke du ved, hvad du laver…

1 thought on “Sen vinterferie kan delvist forklare den voldsomme pandemi i Stockholm i foråret

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.