Astrid Krag eller fakta om Sverige?

For nylig skrev Astrid Krag på Facebook, at ”presset på hospitalerne [i Sverige] stiger og stiger – ikke mindst på intensivafdelingerne.

Men er det nu også helt sandt? Jeg ved ikke, hvilke data Astrid Krag har adgang til, men kigger vi på de officielle tal, er der intet der tyder på, at presset er stigende. Snarere tværtimod. Nedenstående figur viser antallet af indlagte med COVID-19 på svenske hospitaler. Efter at have været stigende i en lang periode under Sveriges tredje bølge, er antallet af indlagte den seneste tid faktisk faldet (liveopdaterede tal kan findes her).

Og der er næppe tale om forsinkede date eller lignende (Sverige har ellers udmærket sig ved at tage lidt lettere på datarapporteringen end de fleste andre lande). For smitten i Sverige har været aftagende i et par uger. Nedenstående figur viser udviklingen i smittetallet og positiv-procenten i Sverige siden efteråret. Det er tydeligt, at smitten er faldet en del – både målt i antal (som er faldet 12% på to uger) og positiv-procent (som er faldet med 2,1%-point på to uger).

Der er altså intet, der tyder på, at Astrid Krag har ret, når hun siger, at ”presset på hospitalerne [i Sverige] stiger og stiger – ikke mindst på intensivafdelingerne.” Og så kan man jo begynde at gætte på, hvorfor hun alligevel vælger at skrive det, men det vil jeg lade læseren om at gøre.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at Sverige har haft langt flere smittede end Danmark. Både i december-bølgen og i den tredje bølge, der startede omkring starten af februar. Og det kan nemt få den uopmærksomme læser til at tro, at nedlukningen virker.

Men inden du konkluderer så forhastet, så se nedenstående figurer, som viser 1) antallet af døde med COVID-19 og 2) antallet af indlagte på intensiv i Tyskland og Sverige siden 1. oktober. Tyskland har haft en nedlukning, der i store træk minder om den danske. Og en dødelighed, der i store træk minder om den svenske. Så måske skulle Astrid Krag hellere have sendt de pæne tanker mod Tyskland, hvor antallet af indlagte på intensiv ikke er begyndt at falde (om de fortsætter med at stige er endnu uvist).

Vi slutter af med nedenstående bemærkelsesværdige figur, som viser antallet af smittede, nyindlagte på intensiv og døde Sverige i hele pandemiens forløb fra 1. marts 2020 til 31. marts 2021 (jeg har droppet april, fordi Sveriges døds-data er op imod en måned forsinket). I de to første bølger fulgte antal smittede, antal indlagte på intensiv og antal døde hinanden meget tæt. Men i tredje bølge er dødstallet forblevet relativt lavt på trods af relativ mange indlagte og smittede.

Vaccinerne virker.

1 thoughts on “Astrid Krag eller fakta om Sverige?

  1. Henrik Madsen

    Jeg ville ønske politikerne KUN vil omtale dødstal i forhold til indbyggertal. Døde per 1 million eller døde per 100.000. Det med de absolutte tal er enerverende at høre på.

    Svar

Leave a Reply to Henrik MadsenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.