Kommer vi til at se smittetal på 5.000-12.000 om en måned?

Christian Heebøl-Nielsen, som jeg ikke altid er enig med, men til gengæld har stor respekt for, fordi han har været stringent og logisk gennem hele COVID-19-pandemien, har skrevet et blogindlæg, hvor hans spår, at vi snart rammer 5.000-12.000 dagligt smittede.

Mit personlige bud er, at vi vil ramme en R værdi på mellem 1,3 og 1,5, svarende til en daglig procentvis stigning på 5-8 procent. Det vil betyde, at vi om en måned, hvis tingene fortsætter, vil ramme mellem 5.000 og 12.000 daglige nye smittede. Ganske voldsomme tal.

Spørgsmålet er, om det er realistisk. Det mener jeg faktisk, det er, selvom jeg ikke giver det mere end 33% sandsynlighed (Christian kalder da også selv sin spådom lidt pessimistisk).

Lad os først lige dvæle ved, hvad 5.000 smittede egentlig betyder. Nedenstående figur viser de officielle smittetal d. 10. november 2020 og d. 5. maj 2021 samt to korrigerede smittetal (ved 100.000 tests). Det PCR-korrigerede tal er den officielle korrektion som bl.a. bruges til lokale nedlukninger, hvor man korrigerer for antallet af PCR-tests. Men som jeg har beskrevet her, fungerer antigentests som et ”fangstnet”, og derfor bør man også korrigerer for disse. Dette har jeg gjort i den tredje søjle (udviklingen siden 1. februar kan ses i figuren til sidst).

Figuren viser, at det officielle smittetal d. 5. maj var rundt regnet dobbelt så stort som det AG- & PCR-korrigerede smittetal. I november var det korrigerede smittetal omvendt højere end det officielle smittetal, fordi der blev testet under 100.000 om dagen. Samlet set betyder det, at det officielle smittetal i dag er ”boostet” omkring 130% gennem flere tests. I forhold til situationen i november, svarer Christians tal altså til ca. 2.199 – 5.278, hvilket svarer til hvad vi så i december, hvor smittetallet toppede på 4.376 smittede (korrigeret 3.792).Før jul toppede det korrigerede smittetal fra d. 13. december. Det havde altså næppe noget med nedlukningerne at gøre (måske havde nedlukningen d. 9. december en signaleffekt), men var drevet af frivillige adfærdsændringer. Vi aflyste selv vores datters fødselsdagsfest, selvom den havde været fuldt lovlig. Og jeg hørte om masser af andre arrangementer, der blev aflyst. Personligt havde jeg to primære grunde til at aflyse festen. 1) Jeg ønskede ikke selv at blive smittet og dermed blive syg samt gå glip af julen, og 2) jeg ønskede ikke at udsætte mine forældre og svigerforældre for risiko.

Men i dag er mit incitament til at passe på blevet mærkbart reduceret. Der er ikke en jul, jeg kan gå glip af, og mine forældre er (snart) vaccineret. Der er altså ”kun” mit eget personlige helbred (inkl. min families) at tage hensyn til. Rent adfærdsmæssigt, er der altså grund til at tro, at smittetallet kan komme endnu højere op end det, Christian spår.

Der er til gengæld flere faktorer på spil.

  1. Den mest åbenlyse faktor er sæson. Luftvejsinfektioner trives langt dårligere om sommeren end om vinteren, og derfor har smittespredningen en helt naturlig modstander.
  2. Samtidig har de mange tests boostet smittetallet, og det kan få det til at se højere ud, end det er. Det kan potentielt få folk til at ændre adfærd tidligere end i december (en gennemskuelig udvikling i smittetallet, er den primære grund til, at jeg har efterspurgt stikprøver stort set siden pandemiens begyndelse). Det trækker isoleret set i retning af lavere smitte,
  3. Der er desuden en masse opsparet afsavn, som folk nok gerne vil have rådet bod på. Har du lige været på værtshus med vennerne, kan du nemmere passe på en måneds tid, end hvis du ikke har været på værtshus i fire måneder. Nedlukningen har ganske enkelt øget omkostningen ved at passe på, hvilket kan få smitten til at sprede sig mere.
  4. Testkapaciteten er øget betragteligt. Det kan være med til at begrænse smitten, om end min fornemmelse (og indrømmet: jeg mangler at få dette undersøgt grundigt) er, at tests i høj grad bliver brugt som substitut for at aflyse aftaler. Hvis du er sløj eller har været udsat for smitterisiko, kan du enten isolere dig eller lade dig teste, for at forhindre smittespredning – og mange vælger givetvis den sidste mulighed.
  5. Vi er tættere på, at alle der ønsker det, kan blive vaccineret. Det vil få nogle til at holde ud og holde høj distancering det sidste stykke tid. Da der var længe til vaccinering, var der større risiko for at få corona i mellemtiden, og det kunne i sig selv få nogen til at være mindre forsigtige.
  6. Mange unge er langt fra at blive vaccineret. Det betyder, at de skal bruge mange, mange timer i kø for at blive testet, hvis de vil leve et nogenlunde normalt liv. Med mindre, de kan blive smittet med corona, og få coronapas ad den vej. Der er 0 døde i aldersgruppen 20-29. Og kun 676 ud af over 50.000 smittede i aldersgruppen har været indlagt (og – som jeg forstår det – i ret kort tid). Havde man selv taget chancen som ung?
  7. …fortsæt selv listen i kommentarsporet…

Summa summarum er, at jeg ikke vil afvise, at Christian rammer inden for skiven. Men skulle jeg tage et væddemål, ville jeg gætte på, at sæson kommer til at dominere adfærd, og at vi trygt kan se EM og sommerferien i møde.

Men hvem ved. Selv sidste sommer, hvor smitten var meget lav, passede mange mennesker jo stadig meget på, så den sæsoneffekt vi så sidste år, kan have været hjulpet på vej af adfærd. Samtidig er B117 – der dominerer nu – mere smitsom end sidste års variant. Så måske overvurderer jeg sæsoneffekten.

Vi får at se, hvad der sker. De udsatte er i høj grad vaccineret eller har mulighed for at passe på sig selv, så jeg er ikke så nervøs for konsekvenserne af øget smittespredning (udover den hammer, politikerne kan finde på at kyle gennem ruden til borgernes liv…)

PS: Nedenstående figur viser udviklingen i de tre smittetal siden 1. februar 2021. Bemærk, at jeg har justeret Y-aksen, så det er nemmere kan se udviklingen.

4 thoughts on “Kommer vi til at se smittetal på 5.000-12.000 om en måned?

    1. Jonas Herby

      God pointe. Vi passede selv lidt ekstra på op til fødslen af nr. 3, fordi corona = far ikke må deltage.

      Svar
    1. Jonas Herby

      Det er ikke vigtigt, om den gennemsnitlige borger er “klog nok til at passe på sig selv”. Den gennemsnitlige borger kan jo næsten ingen ting uden samfundets hjælp (se evt. “I,Pencil”).

      Og jeg kender ikke nogen, der har argumenteret for, at myndighederne ikke skal klæde borgerne på. Gode råd, informationer om smitte osv.

      Svar

Leave a Reply to kjeldflarupCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.