Dødstal og testaktivitet i december. Var nedlukningerne nødvendige?

Det er en udbredt antagelse, at det var nedlukningerne i december, der fik smitten til at falde i Danmark.

Det er jeg meget skeptisk overfor, og for at jeg skal tro det, skal følgende spørgsmål som minimum besvares.

  1. Hvorfor faldt smitten i Danmark senere end i Sverige, som ikke havde en lignende hård nedlukning? Som figuren nedenfor viser, så fladede dødstallet i Sverige ud et par uger tidligere end i Danmark.
  2. Hvorfor fladede dødstallene i Danmark ud allerede omkring 27. december? Man siger normalt, at der går 18-20 dage fra man bliver smittet og til man dør, så det betyder, jo, at smitten toppede omkring 7.-9. december. Altså længe før man lukkede de resterende 60 kommuner delvist ned (11. og 16. december), lukkede landet helt ned (17. december) og strammede forsamlingsforbuddet (5. januar).

Jeg udkommer meget snart med en analyse af smitte- og indlæggelsestal, som viser præcis det samme. Smitten toppede før man lukkede hårdt ned. Og dermed fandtes det vigtigste argument for nedlukningerne – beskyttelse af sundhedsvæsenets kapacitet – ganske enkelt ikke.

Hvorvidt den første delvise nedlukning d. 9. december var nødvendig for at knække kurven, kan ovenstående figur (og min analyse) faktisk ikke svare på. Måske var det nødvendigt at ”ruske danskerne” og gøre dem opmærksomme på den stigende smitte. Eller også reagerede regeringen og danskerne på de samme informationer – altså de samme stigende smittetal.

Det er et spørgsmål, der er svært at afgøre, men nedenstående figur kan måske give os et fingerpeg om, hvad der reelt skete. Figuren viser testaktiviteten i Danmark omkring den delvise nedlukning samt tidspunktet for pressemødet, hvor nedlukningen blev annonceret (og signalet dermed givet).

Ser man på figuren, ser det umiddelbart ud til, at signalet virkede. Man holdt pressemødet mandag d. 7. december og så steg testaktiviteten nærmest omgående, efter at have været relativt konstant i en måneds tid. Men som næste figur viser, er historien mere nuanceret end som så.

Den næste figur viser nemlig stigningen i testaktivitet fra uge til uge (så mandag sammenlignes med mandagen før). Her er det tydeligt, at der skete noget allerede inden pressemødet. Allerede fra omkring 2. december steg testaktiviteten markant, og man skal nok også være påpasselig med at tilskrive de mange tests d. 7. december til pressemødet (selvom der selvfølgelig godt kan have været en effekt, hvis folk så pressemødet og derefter bestilte en tid til test samme dag). Til gengæld tyder det på, at der var en effekt i dagene efter, hvor stigningen i antallet af test var ekstra stor.

Jeg tror, at det vi ser, er et samspil. Befolkningen reagerede før/samtidig med den første delvise nedlukning. Men nedlukningen fungerede også som et tydeligt signal til befolkningen om, at nu sker der altså noget, I skal være opmærksomme på, og kan dermed have påvirket adfærden.

Det fører til yderligere to spørgsmål:

  • Hvordan kunne man have sendt det samme signal med et mindre indgreb? Kunne man have lukket færre kommuner og færre områder. Og have opnået det samme? Hvad var der sket, hvis staten alene havde ”fejet for egen dør”, og havde grebet ind i ting, der er rent statslige opgaver samt uddelegeret magt til kommunerne, så de kunne lukke skoler mv. lokalt? Kunne man have opnået præcis det samme?
  • Hvorfor blev man ved med at lukke ned? Testaktiviteten steg, smittetallene fladede ud og man burde have vidst fra foråret, at effekten af nedlukninger er tvivlsomme. Hvorfor fortsatte man? Særligt stramningen af forsamlingsforbuddet d. 5. januar – som kom efter at dødstallene var toppet – er uforståeligt.

3 thoughts on “Dødstal og testaktivitet i december. Var nedlukningerne nødvendige?

    1. Christian Bjørnskov

      Jeg er ret enig med Jonas. Der er tale om et interview-studie af folk, og kan i bedste fald kun afsløre, hvad de mere eller mindre forestiller sig er udfordringer. Det kan således ikke sige noget som helst om faktisk udvikling, og der er absolut ingen form for evidens i det mht. smitteudvikling eller hvor effektive tiltag er.

      Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.