Danmarks (og Europas) vækstkrise

Ser man bort fra de sidste 15 måneders selvpåført økonomisk ødelæggelse, har Danmarks økonomi det godt. Er vi ikke enige om det? Har mange økonomer ikke understreget gentagne gange, at det danske samfunds økonomi er ‘sund’? Mens det er mange borgeres indtryk – inklusive mange af dem, jeg møder i min hverdag – og mens adskillige af mine kolleger ofte har sagt, at økonomien er sund, er det en sandhed med alvorlige modifikationer.

Når økonomer som f.eks. min glimrende kollega Torben M. Andersen siger, at Danmarks økonomi er sund, mener de ofte, at de offentlige finanser er sunde: At der ikke er alvorlige underskud på statsbudgettet og finanserne er holdbare på et sigt omkring de næste ti år. Sund i denne sammenhæng betyder, at der ikke er behov for større reformer hvis ens mål er, at bevare velfærdsstaten og størrelsen af den offentlige sektor intakt. Har man andre mål, må man konkludere at dansk økonomi ikke har det godt. Det gælder ikke mindst, hvis målet er at generere økonomisk vækst, hvor Danmark – og store dele af Europa – faktisk har lidt af en vækstkrise.

Vi illustrerer problemet i figuren nedenfor og interesserede læsere kan også med stor fordel se episoden af Samfundstanker under figuren, hvor Cepos-direktør Martin Ågerup interviewer sin analysechef (og min medpunditokrat) Otto Brøns-Petersen om vækst og vækstkrisen. Figuren viser først, at set over de 70 år fra 1950 til 2019 voksede danskernes gennemsnitsindkomst – den købekraftskorrigerede nationalindkomst per indbygger – med 2,1 %. I perioden 1980-1999, hvor Schlüter- og Nyrup-regeringerne ryddede op i årtiers uansvarlighed med omfattende reformer, var væksten 1,9 procent per indbygger og 1,8 % per fuldtidsansat. De sidste 20 år har den årlige vækstrate derimod ligget på kun 1 % på begge mål, mens USA har oplevet 1,2 % per indbygger og 1,3 % per fuldtidsansat. Korrigerer man for, at danskerne generelt arbejder omtrent 20 % færre timer end amerikanerne, er væksten per arbejdstimer var væksten i 2000-2019 1,3 % i Danmark og 1,6 % i USA. I de foregående 20 år var tallene 2,1 % versus 1,6 %.

Man kan – som Otto også understreger i det fine interview – påstå, at en forskel på så lidt som 0,3 procentpoint ikke er noget særligt. Det er desværre det forvirrende ved relativt små procenttal: Hvis Danmark i stedet for at vokse med 1 % om året de næste 20 år ville vokse med de amerikanske 1,3 %, ville det give en merværdi på 47.000 kroner om året for hver fuldtidsansat. Små procentforskelle i økonomisk vækst giver hurtigt store tal!

Det er derfor, at man kan tale om en vækstkrise i Danmark, ligesom der er lignende problemer i store dele af Europa – men ikke i Sverige. Cepos har derfor startet det såkaldte 3%-projekt for at sætte spotlys på problemet. Se interviewet, tænk over figuren, og følg med i debatten fordi den er vigtig for vores fremtidige muligheder for at håndtere ethvert problem, der kræver ressourcer!

3 thoughts on “Danmarks (og Europas) vækstkrise

    1. Christian Bjørnskov

      Rapporten er 610 sider lang og i ekstrem grad et politisk partsindlæg. Se f.eks. referencelisten, hvor der ikke er en eneste artikel af Julian Simon. Paul Erlich – hvis dommedagsforudsigelser siden 1970erne aldrig er blevet virkelighed – er derimod takket i to separate fodnoter og er citeret langt mere end f.eks. William Nordhaus, der fik sin Nobelpris for arbejde med netop miljøøkonomi.
      Rapporten er heller ikke videnskabeligt up to date. Den påstår, at vækstteori ikke tager generationsproblemer seriøst, hvilket simpelthen ikke er korrekt. Den mest opdaterede reference til moderne vækstteori er til Acemoglus lærebog fra 2008, der er en introduktionslærebog (!), og ellers refereres der til Aghion og Howitts mere avancerede lærebog fra 1998 og en enkelt artikel af Barro og Sala-I-Martin fra 2003. Der mangler ganske enkelt 20 års videnskabelig udvikling på feltet. Dasgupta kan godt undskyldes for det, da det slet ikke er hans felt, men med et helt forfatterhold og et advisory board bag er det ganske enkelt ikke i orden. Hele diskussionen om, hvordan vækst fra produktivitetsfremskridt faktisk arbejder_for_miljøet er dermed totalt ignoreret i rapporten.
      Vi kommer til at henvise kort til den på et tidspunkt senere i år, hvor vi skriver om de såkaldte ‘miljømæssige Kuznets-kurver’. Men ellers er det ikke en rapport, som vi kommer til at tage alvorligt – præcist som vi heller ikke normalt tager andre politiske rapporter alvorligt.

      Svar
  1. Pingback: Danmark i vækstkrise | 24NYT – HasToSee.com

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.