Tolerance i Europa

I disse dage afholdes der World Pride i København og Malmø – en slags fejring af LGBT+ miljøet. Mens man måske kan synes, at det er noget hysterisk at sætte hovedstaden på den anden ende for at fejre en livsstil og seksualitet, der ikke just er kontroversiel i Danmark eller Sverige – og som desværre alt for ofte bliver misbrugt politisk til at skaffe særbehandling i stedet for ligebehandling – er det værd at huske, at der er steder i verden det ikke er så ligetil. Uganda har ligefrem dødsstraf for homoseksualitet, og migrantarbejdere behandles ekstremt dårligt i dele af Mellemøsten og Asien. Alle steder er ikke lige tolerante.

Derfor bringer vi i dag et kort over, hvor tolerante indbyggerne er rundt omkring i Europa. Ligesom det lignende kort for nogle dage siden, er det baseret på the European Social Surveys 7. til 9. bølge, dvs. 2014, 2016 og 2018. Vores tolerancemål er et indekseret gennemsnit af to spørgsmål: I hvilken grad bøsser og lesbiske bør være frie til at leve det liv, de helst vil leve, og i hvilken grad gør immigranter et land bedre eller dårligere at bo i. Som forleden er dataene aggregeret ved NUTS-3-niveauet, hvilket i Danmark basalt set betyder de fem regioner. Farverne er valgt, så sort er den værste femtedel af skalaen, efterfulgt af rød, grøn, mørkeblå og med lyseblå som den mest tolerante femtedel af skalaen.

Som kortet viser med al tydelighed, er intolerance en østeuropæisk specialitet: Rusland er meget lidt tolerant, ligesom enkelte dele af Ungarn, det sydvestlige Litauen og det nordøstlige Bulgarien. De røde områder findes også kun i Central- og Østeuropa med store dele af Italien som undtagelsen. En interessant observation er, at det nordøstlige Estland er rødt – dvs. temmeligt intolerant – mens resten af Estland er sammenligneligt med store dele af Østrig, Italien og Tjekkiet. Det måske interessante her er, at det er den del af Estland, hvor der er klart flest russisk-talende estere.

De lyseblå områder overrasker næppe vores læsere: Det er store dele af de nordiske lande – og man må understrege, at forskellen på de lyseblå og mørkeblå områder i Norden er ganske lille. På samme måde er Hamborg og Berlin mere tolerante end resten af Tyskland, mens München og Köln ikke er. En lignende hovedstadseffekt kan ses i Finland (Helsinki), Irland (Dublin), Slovakiet (Bratislava), Spanien (Madrid) og Østrig (Wien). Omvendt er Bruxelles den mindst tolerante region i Belgien, og både Sofia (Bulgarien) og Budapest (Ungarn) er mindre tolerante end mange andre regioner. Det er svært at tale om en egentlig hovedstadseffekt.

På samme måde viser kortet, at det er svært at generalisere på nationalt plan, som medierne ellers ofte gør i forbindelse med diskussioner om Central- og Østeuropa. Bemærk for eksempel, at store dele af Letland og Polen er mørkeblå, ligesom Bulgarien er bemærkelsesværdigt forskelligt med enkelte sorte områder i nordøst, og enkelte mørkeblå områder andre steder.

Er man virkeligt bekymret om de lokale tolerancenormer, er man således meget bedre stillet i det vestlige Polen (som pudsigt nok er de områder, der var tyske før krigen) eller det nordlige Kroatien end man er i størstedelen af Italien, og særligt i syd. Der er med andre ord masser af myter om det intolerante øst, og nogle af dem er sande; men store dele af Central- og Østeuropa er bedre end deres rygte, og store dele af Sydeuropa er værre!

12 thoughts on “Tolerance i Europa

  1. Kristoffer Mousten Hansen

    Hvorfor de to spørgsmål? De forekommer mig ikke at have noget med hinanden at gøre, men det kommer naturligvis an på, hvad man mener med “tolerance”.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det er ret simpelt: Svarene på de to spørgsmål er ret højt korrelerede. Laver man for eksempel en form for faktoranalyse (som PCA) på en bunke værdispørgsmål fra ESS, får de to spørgsmål deres egen dimension. Det betyder naturligvis ikke, at de måler præcist det samme, men at de er udtryk for det samme underliggende fænomen.

      Svar
      1. Kristoffer Mousten Hansen

        Er det ikke stadig en antagelse, at fordi de er højt korrelerede, er svarene udtryk for samme underliggende fænomen? Hvis man vil vise folks (påståede) holdning til homoseksuelle, hvorfor så ikke bare vise svarene på det ene spørgsmål?

        Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Jeg skal da ikke afvise, at vi en dag viser det samme kort, men kun for spørgsmålet om homoseksuelle. Det virker bare ikke særligt interessant, fordi det vil se næsten identisk ud.

          Svar
      2. Allan Frederiksen

        Jeg vil tro at man i store dele af EU vil få anderledes svar på migrant spørgsmålet, hvis der spørges specifikt ind til holdninger overfor forskellige kulturkredse. Der er f.eks. mange som har stor modvilje mod migranter fra muslimske lande, mens de ikke har nogen problemer med migranter fra resten af kloden.

        Hvis de skal svare generelt, kommer modviljen mod folk fra de muslimske kulturkredse måske til at dominere deres svar, hvorved der fremkommer den høje korrelation.

        Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Jeg tror du har ret i, at folks holdninger til migranter er langt mere nuancerede end de giver sig udtryk i simple spørgsmål. Min egen erfaring er endda, at det ikke bare er muslimske lande versus resten. Mange danskere skelner for eksempel skarpt mellem arabiske indvandrere og iranske indvandrere – som jo er muslimske, men ikke arabiske.

          Svar
  2. Oluf Johnsson, MEd, VP, Dipl. AE, BSc.

    Skal mam tro farvemarkeringen for Tyrkiet som blandt de mest tolerante, så forbavses jeg i hvert fald med Erdogans marketinger. Kan det passe, eller er Tyrkiet slet ikke med i vurderingerne?

    Svar
  3. Lars Byskov

    Nu er spørgsmålene nok heller ikke helt neutrale. Hvis man spurgte om folk synes frikadeller og dansktop havde værdi eller om heteroseksuelle hvide mænd havde værdi for samfundet ville man måske se et nærmest inverteret billede på tolerance?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Man gør hvad man kan med det man har… Men jeg tror nu ikke, det er noget særligt problem. Det kunne det have været, hvis der havde været tale om ‘ekspertvurderinger’, men tallene på kortet er baseret på spørgeskemaer som cirka 125.000 europæere har svaret på. Så det er almindelige menneskers holdning, ikke politisk korrekte eksperters.

      Svar
  4. Pingback: BLANDEDE BOLSJER – NewSpeek

  5. Pingback: Mønstre i tolerance af bøsser og lesbiske i Europa | Punditokraterne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.