Hvad betyder timing under en pandemi?

Forleden læste jeg et studie, Ylli et al. (2020), med en interessant figur, som viste sammenhængen mellem hvornår pandemien ramte et de europæiske lande og antallet af døde pr. million indbyggere under første bølge. Figuren er gengivet herunder, og jeg har markeret Danmark (som passerede 100 cases 4 dage senere end Sverige og derfor må være en af de to markerede prikker).

Det, jeg finder interessant ved figuren, er, at den viser et meget klart sammenhæng mellem tid og dødsfald i første bølge. De lande, der blev ramt først, blev taget på sengen, og derfor ikke nåede at tilpasse sig omstændighederne. Hvordan kunne det ske? Som jeg husker det, gik vi alle lidt og ventede på pandemien. Vi har mange gange hørt om sygdomme i Østen, som alligevel aldrig rigtig kom til Europa, så for mange (herunder myndighederne) gik alvoren først op for os, da vi så billederne fra Italien.

Der er mange, som hævder, at det er timingen af nedlukningen, der er vigtig, og ikke nedlukningens hårdhed. Men præcis det samme kan siges om frivillig adfærd. Folk reagerer kun, hvis de har informationer om, at en reaktion er nødvendig. Og den information kom med billederne fra Italien, sygdommens tidlige udvikling i Danmark og meldingerne fra myndighederne. Jeg har endnu ikke set studier, der på fornuftig vis kan adskille tvungne og frivillige adfærdsændringer i forhold til timing, fordi de aldrig får svaret på, om ikke blot politikere og borgere reagerer på de samme informationer.

Men når mange peger mod Sverige, er det dog bemærkelsesværdigt, at Sverige faktisk ligger ca. midt på kurven. Og at Sverige havde en helt anden start på pandemien end fx Danmark og Norge, hersker der ingen tvivl om, jf. nedenstående figur (klik på figuren for at få en større version). Figuren viser pandemiens udvikling baseret på dødsfald på de tidspunkter, hvor henholdsvis informationssignalet (18 dage efter pressemødet) og selve nedlukningen (18 dage efter skolerne lukkede) kunne have effekt på dødeligheden. Det er meget tydeligt, at tingene i Sverige så markant anderledes ud, hvilket bl.a. skyldtes den sene vinterferie i store dele af Sverige, som beskrevet her).

Konklusionen er altså, at det er en fordel at være forberedt på, at pandemien kommer, men at det ikke siger noget om effekten af nedlukninger. Og man kan spekulere på, om Mette Frederiksens ord d. 11. marts 2020 havde haft så stor effekt, hvis ikke vi havde set billederne fra Italien. Ville vi have isoleret os i månedsvis, hvis ikke vi havde set det gå galt i et europæisk land? Ville Mette Frederiksen have lukket ned? Næppe.

PS: Nedenfor er samme figur for stater i USA

2 thoughts on “Hvad betyder timing under en pandemi?

  1. Kurt Dejgaard

    Argumentet punkterer, med eksemplet UK.
    Her, var man klar over situationens alvor, lige så tidligt som DK. Men man valgte i første omgang kun at advare folk og ikke indføre “hårde” restriktioner med det samme. Det tabte man ca. 14 dage på (“hårde” restriktioner blev først indført i de sidste dage af marts). Og de 14 dage med kun henstillinger og advarsler kom til at koste dyrt i menneskeliv.

    Svar

Leave a Reply to Kurt Dejgaard Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.