Der er et væld af litteratur, der dokumenterer de store økonomiske omkostninger forbundet med regulering (en lang liste af eksempler kan findes i denne rapport fra “The Council of Economic Advisers”. Men ofte illustrerer ét eksempel problemet bedre end tusindvis af forskningstimer

En af de mere kendte regler for os reguleringsnørder, er den mere end 100 år gamle The Jones Act, som betyder, at al søtransport mellem amerikanske byer skal foregå på skibe, der er bygget af amerikanere, ejet af amerikanere, fører amerikansk flag og har amerikansk besætning.

Colin Grabow fra CATO Institute har skrevet et interessant blogindlæg, hvor han beskriver konsekvenserne af The Jones Act. En del af reglementet betyder nemlig, at The Jones Act ikke gælder gods, der kører en del af strækningen på canadiske togskinner.

Hvis prisforskellen mellem amerikanske skibe og internationale skibe er stor nok, kan det altså betale sig at laste godset over på et tog – køre lidt med det – og laste det tilbage på lastbiler, som kører godset resten af vejen til kunden. Og det er netop, hvad der sker. En virksomhed i Alaska sejler frosne fisk til det østlige canada lige nord for grænsen til USA, hvor godset bliver lastet over på en 67 meter (SIC) “lang” jernbane, hvor det bliver kørt frem og tilbage, inden det bliver lastet over på lastbiler for at blive kørt til destinationerne i USA. Hele ruten har jeg illustreret på billedet nedenfor.

Og her ses HELE jernbanen (fra Google Street View) samt min opmåling af jernbanens længde.

Hvis man har tiltro til, at politik og demokrati fører til god regulering, så husk på, at dette er en 100 år gammel regel, som har meget store omkostninger for samfundet som helhed, men som ikke bliver afskaffet, fordi nogle få vinder meget, mens mange taber lidt (concentrated costs and diffused benefits).