Kategoriarkiv: Jonny Trapp Steffensen

Nye blog-skribenter

Kort tid efter at vi har budt velkommen til Jonny Trapp Steffensen, kan vi nu byde velkommen til yderligere tre nye skribenter på denne blog.

Den ene er økonomen Niels Westy Munch-Holbek , der i række år har markeret sig som en af de mest klare pro-frihandelsfortalere i den danske globaliseringsdebat.  Vi regner med, at Niels–der også er vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning –vil fortsætte med at holde dén fane højt her på bloggen.

De to andre, nye skribenter er henholdsvis Papillon & Altmann.  De har begge rødderne plantet i det borgerligt-liberale bagland, og de vil fra tid til anden slippe lidt god sladder og andet, der ellers gerne skulle være forblevet i det gedulgte, løs her på stedet.

Parti uden projekt?

Ny Alliance har set dagens lys med Danmarks yndlingsindvandrer, Naser Khader, i spidsen. Naser virker som en velmenende mand som tilmed har udvist stort personligt mod ved konstant at lægge sig ud med fundamentalister i udlændingedebatten – både blandt muslimer og sine tidligere radikale partifæller. Det Radikale Venstre opstod forresten selv som protestparti mod moderpartiet (Venstre) og cirklen sluttes således, når et gammel protestpartiet får sit helt eget. Det nye erklærede midterparti vil ikke alene tjene som magnet for ”moderate” radikale i udlændingespørgsmål, men vil samtidig kunne tiltrække mange hændervridende vælgere, der ikke bryder sig om at skulle vælge mellem de to ”blokke” i dansk politik. I dag har de nemlig ikke et særligt attraktivt sted at gå hen. CD må vi nok sige er lidt en joke og de Kristlige må sande, Herren men ikke vælgerne, er med dem. I hvert fald er der et tomrum som Naser & Co. måske, måske ikke kan udnytte.

Men hvis det nye parti ikke blot skal fremstå som en opportunistisk alliance mellem forsmåede kandidater til jobbet som kronprins(esse) i deres respektive partier må man hastigt fortælle omverdenen, hvilket ”projekt” man egentligt havde tænkt sig at arbejde for. De tre ambitiøse stiftere – Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen – fremlagde ved pressemødet ikke noget, der med rimelighed kan kaldes et program for deres parti. Og her mener jeg, at det er rigtigt at konsultere punditokraterne for inspiration til et ordentligt program. Jeg tillader mig at åbne ballet med tre helt uundværlige punkter til et nyt borgerligt projekt:

Vi skal selvfølgelig have en “flad skat”

De konservatives leder Bendt Bendtsen blev indsat med stabilitet som succeskriterium. Her har han sejret ad helvede til, for der er blevet en anelse for stille hos de konservative. Bendtsen kunne for længst have placeret sig som en stærk politisk leder ved offentligt at gennemtvinge en skattereform og have vist vælgerne og New Venstre, hvor skabet skulle stå. Men det er en rotweileragtig strategi, som ikke ligger naturligt til den rare fynbo. Hermed har de konservative fået et kronisk problem i forholdet til vælgerne – nemlig at man på det vigtige skattespørgsmål ikke med troværdighed kan sige at man gør en forskel som særligt mange lægger mærke til. Ja, verden er ikke altid retfærdig, de konservative har en stor andel af fortjenesten for de skattejusteringer, der trods alt er gennemført under Fogh. De konservative kan måske nå at genvinde det terræn de ellers ser ud til at tabe til Nyalliance på skatteprofilen. Budskabet til vælgerne om en flad skat vil gå rent ind hos mange borgerlige vælgere og kan blive en særdeles efterspurgt vare på hylden i næste valgkamp. De borgerlige vælgere sætter pris på skattestoppet, men der er mange, der i deres stille sind undrer sig over, at der ikke sker mere på den front. Alt det der råderumssnak er ved at være trættende. Get on with it! Lad os se på punkt to.

Der må meget gerne komme mere mangfoldighed i leveringen af service

Den offentlige sektor fylder alt for meget, når børn skal passes og uddannes og gamle skal have gjort rent. Et hovedpunkt i det ideelle program for borgerlige partier er derfor, at det skal gøres nemmere at omdanne offentlige børnehaver og skoler til forældredrevne institutioner. Det behøver ikke nødvendigvis at være privatisering med tvang, men derimod drevet af borgernes initiativ: er der en lokal drivkraft skal myndighederne have til at fjerne hindringerne. Vi har brug for større mangfoldighed, så offentlige og private institutioner i højere grad kan konkurrere på kvalitet. I virkelighedens verden vil mange kommunale forvaltninger, BUPL og andre forstokkede kræfter gøre alt, hvad de kan for at umuliggøre at en børnehave, vuggestue eller skole omdannes fra offentlig til privat institution. Kampen bliver derfor ofte ulig og de borgerlige partier må sørge for, at der laves nogle nye spilleregler, der sikrer fairplay. Punkt tre handler om frihed.

Rul staten tilbage – et nyt frihedscharter for borgeren

Kommunerne er nogle slemme karle til at true med at ekspropriere gode borgeres jord til allehånde formål såsom golfbaner. Grundlovens beskyttelse af ejendomsretten er blevet voldsomt udhulet uden at nogen har taget synderlig notits heraf. Magtforholdet mellem myndighed og borger i forbindelse med ekspropriation skal nulstilles, så vi kan begynde fra en frisk. Derfor må et stop for det offentliges unødvendige ekspropriation ubetinget være at finde i et drømmeprogram for et borgerligt parti. I det hele taget ville det være en god idé at staten og kommunerne årligt underkastes en ”frihedsrevision” som skal vurdere, om borgerlige rettigheder er blevet unødvendigt undermineret. Dette arbejde forudsætter, at man har en klarere demarkering af grænsen mellem almenvellets og borgerens rettigheder. Programmet må derfor som noget selvfølgeligt indeholde et nyt frihedscharter for de borgerlige rettigheder. I den daglige lovmøllemaskine bliver disse grundlæggende principper alt for nemt offer for en ekspansiv bureaukratisk logik, der medfører mere stat og mindre frihed. Det er ikke ok, at det er blevet lettere at aflytte borgere i sikkerhedens navn, det er ikke ok at politiets brug af skydevåben ikke undersøges mere uvildigt o.s.v.

Tiden tillader desværre ikke at færdiggøre programmet, men jeg opfordrer andre punditokrater til inspirere det programløse parti, Ny Alliance.