Tilbage i 2005 skrev CEPOS nuværende chefjurist Jacob Mchangama her på bloggen om det (vedvarende) socialistiske og social-liberale ønske om, at omskrive den danske grundlov, så sproget bliver “normalt” (!) og indholdet forøget, med et positivt defineret katalog over socio-økonomiske “rettigheder“. Dét indlæg står stadig ved magt.

I selvsamme indlæg henviser Jacob Mchangama til et forslag til en omskrevet og liberalt forstærket forfatningslov; som indgik i en “grundlovsdebat”, som de færreste af os stadig kan huske (- og som jeg måske/måske ikke selv deltog i) Folketinget havde vedtaget, for at fejre 150-årsdagen for Danmarks Riges Grundlov et par år forinden.

Det forslag der henvises til er genoptrykt i Libertas #44 og har titlen: “Frihed, magtdeling og demokrati: Forslag til principper og elementer i en ny dansk grundlov“. Forfatterne er – i min tilfældige rækkefølge – Peter Kurrild-Klitgaard, Thomas Bernt Henriksen, Morten Holm og Edith Thingstrup.

Det er baseret på en idé om, at en forfatningslov ikke skal følge med tiden, men tværtimod gå mod denne således, at loven kommer til at danne et værn for borgeren mod statsmagten og dennes omskiftelige lune. En helt igennem fornuftigt idé, som uden videre kan tiltrædes af denne blogger.

Forslagets inspirationskilder kan ligeledes tiltrædes: Den engelske Bill of Rights; De Forenede Staters forfatninger (hvoraf jeg personligt bryder mig mest om Articles of Confederation fra 1777); den franske 1789-rettighedserklæring og så i øvrigt den danske Junigrundlov af 1849.

Sådanne inspirationskilder forpligter; men jeg synes, at de er sluppet rigtigt godt fra det. Se f.eks. om ekspropriation:

At sikringen af den private ejendomsret (§73) udstrækkes til

• at gælde imod begrænsninger i brug, påbud, forbud og andre former for regulering;
• at ekspropriation og andre indgreb i den private ejendomsret kan indbringes for domstolene m.h.t. ikke blot størrelsen af erstatning men også begrundelsen;
• at det vil være staten, der har bevisbyrden for, at et indgreb i ejendomsretten er til almenvellets bedste;
• at hver enkelt ekspropriation skal behandles ved individuel lovgivning og ikke kan delegeres til andre offentlige myndigheder;
• at Grundlovens eksisterende sikring (§73.2.) af Folketings-mindretals ret til at udskyde ikrafttræden af en ekspropriation sikres yderligere ved at nedsætte andelen til 1/5.

Den flittige læser vil sikkert allerede have åbnet Libertas-linket i en fane i browseren og have snust lidt til den artikel jeg taler om. – Og det er egentlig hvad jeg vil anbefale alle læsere at gøre. Hent Libertas #44; print det ud eller smæk det over på din Kindle eller iPad og sæt dig så godt til rette i en stol under lyset.

God læselyst.

Tabellen giver en række nøgletal, såsom gennemsnitsindkomst (BNP) i købekraftsjusterede dollars, andelen af befolkningen, der lever under Verdensbankens fattigdomslinje, et mål for politisk stabilitet (antallet af kupforsøg siden 1960), et mål for hvor demokratisk landet er (Polity IV-scoren, der ligger mellem -10 og 10) og et mål for hvor korrupt styret er (CPI-målet, der går fra massiv korruption til en korruptionsfri score på 10). Det særlige ved at få denne type information er, at man i langt højere grad kan bedømme landene på deres egne præmisser, i stedet for at behandle dem som ’muslimske’, ’arabiske’ eller en anden nonsenskategori. Det ville være det samme som at behandle danske hændelser, som om man lige så godt kunne fortolke dem i en græsk kontekst.

Det bør allerførst bemærkes, at Bahrain, Oman, Qatar og Saudi Arabien er markant rigere end andre lande. Isoleret set burde det have ført til stabil demokratisering, hvis det ikke var for det særlige forhold, at rigdommen i det store og hele kommer fra oliesalg. Men selv blandt de knap så rige lande, er der store forskelle på dybden af fattigdom. Yemen er et særligt eksempel, men det er værd at bemærke, at selvom Algeriet er noget rigere end Syrien eller Jordan, lever en større del af befolkningen i dyb fattigdom. På den anden side er Algeriet det mindst diktatoriske af landene, mens informationerne fra Libyen er så dårlige, at den tredjedel, der står opført i tabellen, er Gaddafi-regimets eget estimat.

Det er også værd at bemærke, at der er markant forskel på hvor stabile styrerne er. Jordan havde muligvis et kupforsøg i 1972, men har ellers været meget stabilt. Syrien har på den anden side oplevet ikke mindre end ti forsøg siden 1960, og ligesom det er tilfældet med Libyen, er det nuværende styre enten kupmageren (Gaddafi i Libyen) eller diktatorens søn (Assad i Libyen). Sidst, men bestemt ikke mindst, har mange nævnt utilfredshed med voldsomt korrupte regimer. Her er der også stor forskel, med Yemen, Syrien, Libyen og Egypten som de værste. På den anden side står Jordan, som faktisk ser ud til at have lige så rene institutioner som f.eks. Frankrig!

Der er masser af gode grunde til, at Nordafrika og Mellemøstens befolkninger nu synes at kræve et brud med regionens autokratiske traditioner. Man må dog stille sig en række spørgsmål: Hvor voldsomme bliver de eventuelle ændringer, og hvor hårdt vil regimerne kæmpe imod? Hvor meget har diktaturerne at tabe? Hvor meget har befolkninger at vinde, og hvor relativt let vil det være at bestikke de fattige? At se på de rå tal giver ofte en indikation eller to. Foreløbig ligner Jordan en vinder, mens resten blæser i vinden. Om det så skyldes kongefamiliens dygtighed eller andre forhold er endnu et spørgsmål, der kræver mere indsigt, end Politiken eller TV2 News giver.

Potrafkes studie af forholdet mellem Islam og demokrati er kort før jul blevet optaget til publikation i et førende, videnskabeligt specialtidsskrift, Public Choice. I artiklen ’Islam and Democracy’ (gatet version her) bruger Potrafke det nye DD-indeks, et særdeles konservativt mål for demokrati ifølge hvilket et land kun er demokratisk, hvis der afholdes valg, der ikke møder international kritik og derfor må betragtes som frie og fair, hvor valgene bliver respekteret, og hvor enhver regering kan stemmes ud. Indekset er i sig selv konsekvensen af et særdeles grundigt af Jose Cheibub, Jennifer Gandhi og Jim Vreeland. Som et eksempel på, hvor omhyggeligt og konservativt, DD-indekset er, kan man for eksempel nævne at Botswana ikke kategoriseres som demokratisk. På trods af at alle er enige om, at Botswana afholder frie og fair valg, har landet aldrig haft et regeringsskifte.

Potrafke kontrollerer omhyggeligt for flere faktorer, der i princippet kunne få det til at se ud som om islamiske lande er mindre demokratiske, selvom det ikke havde noget med religionen at gøre. For eksempel sørger han for at tage virkningen af at være et olieland i betragtning, ligesom han kontrollerer for effekten af at have et socialistisk eller socialistisk inspireret retsligt system. Den ’sædvanlige’ inklusion af regionale forskelle og indkomsteffekter er også med.

På trods af denne omhyggelighed – og der er væsentligt flere tests end den relativt korte artikel rapporterer – finder Potrafke på tværs af op til 191 lande, at en ti procent stigning i andelen af befolkning, der er troende muslimsk, er forbundet med en to til tre procent lavere sandsynlighed for at landet er demokratisk, alt andet lige. Der er dermed ny og robust evidens for teorien om at Islam ikke er umiddelbart foreneligt med demokrati; men – som forfatteren også medgiver (i personlig kommunikation, som det hedder) – er Indonesien på vej til at blive pænt demokratisk på trods af dets meget store muslimske befolkning. Måske er det et særligt problem ved traditionel, arabisk Islam?

Nej, jeg tænker ikke på spørgsmålet om, hvorvidt der blev fusket med så mange stemmer i Illinois og Texas, at Kennedy illegitimt fik sejren.  Skete det i begge stater, ville Nixon uden denne svindel have vundet en snæver sejr i Valgmandskollegiet (270 mod 252).  Det er formodentlig (også) korrekt, men en helt anden historie*: Jeg tænker her derimod på, at der, selv hvis man tager Kennedys fuskede stemmer med, var der flere amerikanere, der satte deres kryds med den intention, at Nixon skulle være præsident, end tilfældet var med Kennedy.

Ja, jeg ved, at det lyder som en noget vild påstand–og givetvis én, der, alene fordi den rokker ved Kennedys gudelignende status, må være forkert.  Vi har jo altid hørt, at Kennedy vandt en kneben sejr, med et forspring på kun ca. 120.000 stemmer (0,1 pct.point).  Vi kan læse det i Wikipedia og utallige andre steder på internettet—inklusive hos USA’s nationalarkiv.  Vi kan såmænd læse det i alskens mere seriøse arbejder, inklusive guldrandede leksika som Encyclopedia Britannica.

Så hvad i alverden taler jeg dog om?

Det allerførste, man skal lære, før vi går til selve emnet, er, at ved et amerikansk præsidentvalg stemmer vælgerne reelt ikke på præsidentkandidater men derimod på personer, der er kandidater til at være valgmænd (medlemmer af valgmandskollegiet, Electoral College).  Altså det organ, som to måneder efter selve valgdagen (6.I.) mødes i delstatsforsamlinger og dér formelt set vælger præsidenten og vicepræsidenten. Man giver som vælger på valgdagen umiddelbart (som regel) sin stemme til præsidentkandidatnavne; i nogle stater står valgmændenes navne på stemmesedlen, i andre gør de ikke, men afstemningsteknisk sker det altså som et valg af valgmænd.  Disse har så—moralsk, ikke juridisk—lovet, at de efterfølgende vil stemme på en specifik præsidentkandidat.  (Nogle enkelte delstater har indført love for at straffe valgmænd, der ikke holder deres løfte, men det er et sidespor.)  Så der er faktisk ikke noget antal ”personlige stemmer”, der kan tælles op for de enkelte præsidentkandidater—men stemmer på valgmandskandidater, der har lovet at stemme på de pågældende.  Måske indviklet og unødvendigt, men sådan er det altså.

Det næste, man skal lære, er, at der—uanset noget, der ligner officielle opgørelser på nettet—ikke findes noget ”officielt stemmetal”, af den simple årsag at et amerikansk præsidentvalg ikke er et direkte, folkeligt valg, men at valget af præsidentielle valgmænd kan gøres på forskellig vis fra stat til stat.  USA’s forfatning fastsætter eksplicit (art. 2, stk. 1), at det er delstaterne, der suverænt bestemmer, hvorledes valget af valgmænd skal afholdes (og afgøres): “Each State shall appoint, in such Manner as the Legislature thereof may direct, a Number of Electors, equal to the whole Number of Senators and Representatives to which the State may be entitled in the Congress …” (jf. højesteretsdommen i Bush v. Gore (2000)).  Det vil sige, at den ene stat kan gøre det på den ene måde, den anden på en anden, o.s.v.  I princippet kan den ene stat sige, at valgmændene skal fordeles proportionalt mellem præsidentkandidaterne i.f.t. stemmeandel, den anden stat at det er ”winner takes all” til den med en pluralitet af stemmerne, og den tredje at det er delstats-nationalforsamlingen, der udpeger valgmændene–og den fjerde stat noget helt fjerde.  Sådanne forskelle har eksisteret–og findes i et vist omfang den dag i dag: Langt de fleste delstater har et ”winner takes all”-system, mens nogle få (Maine og Nebraska) fordeler valgmændene efter, hvem der får flest stemmer i de valgkredse, staten er opdelt i, og to til vinderen af staten som helhed.  I 2008 fik McCain f.eks. fire valgmandsstemmer fra Nebraska, mens Obama fik én.

Siden midten af det 20. århundrede har man i de fleste stater ved direkte valg af valgmænd anvendt det, man kalder en “short ballot”, d.v.s., der vælges mellem alternative lister af valgmænd.  Hvis en stat har f.eks. fem valgmænd, som præsidentkandidaterne kæmper om, kan man som vælger vælge mellem fem fra Demokraterne, fem fra Republikanerne, fem fra Green Party, fem fra Libertarian Party, o.s.v., o.s.v.

Tidligere anvendte de fleste stater derimod det, der kaldes “the general ticket” eller “the long ballot”, hvor vælgerne kan vælge mellem forskellige enkeltkandidater til posterne som valgmænd.  Med sidstnævnte system kunne man så i en stat med fem valgmænd stemme på f.eks. to Demokrater, én Republikaner, en uafhængig og en Libertarian–hvis det var dét, man ville.  Eller på alle fra samme parti.  Denne mulighed for at bruge en “long ballot” fravalgte de fleste delstater fra midten af det 20. århundrede, og den sidste (Vermont) i 1980.

Eksempel på variant af "Long Ballot" fra præsidentvalget i 1964. Her er det muligt at stemme for enten "partilisten" eller selektivt at udvælge valgmænd.

Og så kommer vi til 1960-valget, hvor det politiske landskab så noget anderledes ud end i dag, og hvor der endnu kunne være betydelige forskelle på, hvorledes delstaterne stemte om deres valgmænd.

Hvad mange amerikanere—og danskere—glemmer eller ikke ved er, at 1960-valget var et af de epokegørende valg i efterkrigstiden, hvor man så konturerne af en slags begyndende ”realignment” af de to partier, d.v.s., hvor disses historiske placering, geografisk og politisk, var ved at ændre sig fundamentalt.  Republikanerne havde indtil 1932 overvejende været et moderat, liberalt parti med base i nordøst og midtvest.  Demokraterne havde været et konservativt parti med base i syden.  Lidt forenklet: Historisk set var det Republikanerne, der havde været imod slaveri og for en stærk forbundsstat, men med en overvejende liberal økonomisk politik, mens Demokraterne havde været først for slaveri og siden imod borgerrettigheder til de sorte, for ”states’ rights” (decentralisering) og (i hvert fald periodevis) imod frihandel.  Dét billede ændrede sig på nogle punkter ovenpå New Deal og 2. verdenskrig.  I 1960erne var Republikanerne endnu primært et nordøst/midtvest parti, om end med en stigende tilslutning i vest—mens partiet (der havde været hovedkraften bag Nordstaternes sejr og efterfølgende besættelse og ”reconstruction” af Sydstaterne) fortsat var næsten helt uspiseligt i Syden.  Demokraterne var derimod på vej til at gå i to stykker: I storbyerne bestod det af ”liberale” (venstreorienterede) akademikere og middelklasse, pænt til venstre i amerikansk politik; i Syden bestod det af ekstremt konservative kræfter, der på mange spørgsmål ofte lå ganske langt til ”højre” for selv meget højreorienterede Republikanere.  Ved 1960 valget var Demokraterne, som ved flere valg siden 1948, ved at flække over, og de mest konservative sydstats-Demokrater, ”The Dixiecrats”, afskyede Kennedy inderligt.

I 1960 kom der til, ved selve det formelle præsidentvalg i Valgmandskollegiet, reelt at være to sæt Demokratiske kandidater: Senator John F. Kennedy (D-Massachusetts), med senator Lyndon B. Johnson (D-Texas) som vicepræsidentkandidat, som Demokraternes officielle kandidater; senator Harry F. Byrd (D-Virginia) og senator Strom Thurmond (D-South Carolina) som uformelle, alternative henholdsvis præsident- og vicepræsidentkandidater.  De to sidste var tilhængere af raceadskillelse (”segregation”) og direkte anti-Kennedy kandidater.  (Thurmond havde opstillet som Dixiecrat-præsidentkandidat, mod Demokraternes egen Truman, helt tilbage i 1948, og han skiftede i 1964 til Republikanerne.)

I flere delstater opstillede man i 1960 konkurrerende Demokratiske lister af konservative, Demokratiske valgmænd, der var erklærede anti-Kennedy kandidater, og som officielt erklærede sig som “unpledged” (uforpligtede), d.v.s., at de ikke havde lovet at støtte en bestemt præsidentkandidat, når Valgmandskollegiet skulle stemme men ville kunne stemme efter forgodtbefindende.  I to sydstater, Mississippi og Alabama, var det helt eller delvist disse Demokratiske anti-Kennedy valgmænd, der vandt, snarere end de officielle Demokratiske pro-Kennedy valgmænd.  Mississippi brugte “the short ballot”, og der fik Dixiecrat-oprørerne flest stemmer og dermed alle otte valgmænd, mens de officielle Kennedy-Demokrater fik lige så mange som Republikanerne (nul).  I Alabama anvendte man “the long ballot”, og der delte man valgmændene imellem sig, med seks til oprørerne og fem til parti-loyalister (og nul til Republikanerne).

Når valgmændene skulle stemme efter valget—og nu ser vi helt bort fra, om der havde været fusket nogle steder og reelt skulle have været valgt nogle andre valgmænd—blev resultatet, at Kennedy fik 303, Nixon 219 og Byrd 15.  Af Byrds 15 var der én, som var en Republikansk Oklahoma-valgmand, der sprang og uortodokst stemte på Byrd som præsident og Barry Goldwater som vicepræsident; de 14 andre Byrd-stemmer var de såkaldte ”unpledged electors”, nemlig otte fra Mississippi og seks fra Alabama.  Som altså nok var Demokrater men var erklærede anti-Kennedy Demokrater.  (På nedenstående kort er, valgdistrikt for valgdistrikt, angivet stemmeandelene til henholdsvis Nixon-valgmænd (røde nuancer), Kennedy-valgmænd (blå nuancer) og de “uforpligtede Demokrater”, som stemte på Byrd (grønne nuancer).)

Da valgresultatet skulle gøres op, var det—som det ofte er og fordi der ikke (jf. ovenfor) findes en ”officiel” optælling af stemmerne på landsplan—Associated Press, der som et rent privat foretagende opgjorde stemmetallene på landsplan.  Ifølge denne optælling fik Kennedy 34,2 mio. stemmer, svarende til 49,72 pct., mens Nixon fik 34,1 mio. stemmer svarende til 49,55 pct.  Nixons stemmetal aldrig har været anfægtet, men det har vist sig, at Kennedys på flere punkter kan og bør revurderes.  En række valgforskere og historikere har således sidenhen foretaget alternative opgørelser, som i større eller mindre gard divergerer fra AP’s, lidt afhængigt af hvorledes man opgør stemmerne i Syden.

Opgørelsen af de ”personlige stemmer” bliver nemlig noget kompliceret af stemmerne fra Mississippi, Alabama og Georgia, hvor de valgte valgmænd altså helt eller delvist var nogle, der var Dixiecrats opstillet eksplicit som alternativer til Kennedy. Resultatet, hvor Kennedy vinder over Nixon med ca. 120.000 stemmer, kan kun nås ved bl.a. i Alabama at tælle det som om, at Kennedys fem valgte valgmænd fik 324.050 stemmer og Nixons nul valgte valgmænd fik 237.981 stemmer og ved samtidigt at ignorere, at der faktisk var seks ”uforpligtede valgmænd”, der blev valgt, og som efterfølgende stemte på Byrd.

Ligeledes har der været uenighed om, hvorledes man skulle tabullere de “personlige stemmer” i Georgia, der også anvendte den såkaldte ”long ballot”.  Denne gør det gør det svært at opgøre resultatet, fordi vælgerne med den kan stemme for (eller ikke) for så mange af de opstillede valgmandskandidater, som der skal vælges valgmænd, og de valgte valgmænd er herefter dem med flest stemmer.

Associated Press valgte at opgøre præsidentkandidaternes stemmetal som det antal stemmer, som den af deres valgmænd med flest stemmer, fik, og det er her en stor del af problemet ligger, fordi matematikken grundet valgsystemet så ikke rigtigt “går op” meningsfuldt i hverken Alabama eller Georgia (omend af forskellige årsager).  Nixons mest populære valgmand i Alabama fik, som nævnt, 237.981 stemmer–so far so good.  Men AP gav herefter Kennedy 324.050 stemmer i Alabama, for det var, hvad den Demokrat med flest stemmer, fik; problemet er blot, at det altså ikke var en Demokratisk Kennedy-valgmand men en Demokratisk anti-Kennedy valgmand!  AP gav også de uforpligtede Demokratisk anti-Kenendy valgmænd et stort fedt “0″ i personlige stemmer–desuagtet at der altså blev valgt seks af disse, mod kun fem Kennedy-valgmænd!

Så kan man i stedet, som andre har foreslået, give Kennedy 318.303 stemmer fra Alabama, for det er, hvad den mest populære Kennedy valgmand fik, men så kommer næste problem: Hvor mange stemmer skal man så give til de uforpligtede Demokratiske, anti-Kennedy valgmænd? I de fleste opgørelser er man fortsat med at give disse nul stemmer, selvom flere stemte på dem end på Kennedy-valgmændene.  Man kan imidlertid heller ikke bare give dem differencen, for det ville implicere, at et meget lille antal stemmer havde fået det største antal valgmænd, mens et mange gange større havde givet færre eller nul.

Snarere end at skrive af fra, hvad andre har skrevet om emnet, vil jeg gengive et par passager fra en udveksling i The New York Review of Books (”Did Nixon Beat Kennedy?”, 1988), hvori økonomen Gordon Tullock og historikeren Francis Russell diskuterede emnet og nåede samme konklusion: At når man rekalkulerer stemmerne på rimelig vis, får man det resultat, at Nixon endte med flere stemmer end Kennedy.  Først Tullock:

“To begin with the area where he gives Nixon too little credit, he says that Kennedy won “by plurality—not a majority—of the popular vote.” Due to the bizarre events in Alabama, it is not at all obvious that Kennedy had more popular votes than Nixon. Scammon shows the vote as follows:

Obviously, eight thousand voters getting six electoral votes while 324,000 got only five and 238,000 got none is absurd.

The year 1960 was a period in which the southern whites after a long long period of solid support of Democrats were beginning their shift into their present Republican voting in presidential elections. As a first step in that direction, a number of “true Democratic” movements were set up in the South, the purpose of which was to avoid endorsing the national Democratic candidates and at the same time not endorse the national Republican candidates. Alabama has a primary election for presidential electors. In that primary election a slate of anti-Kennedy electors won six of the eleven positions and five were won by the pro-Kennedy electors. The six anti-Kennedy electors then proceeded to carry on a vigorous and active campaign. The pro-Kennedy electors stayed home and said nothing. The ultimate outcome was 324,000 votes for all eleven Democratic electors. The anti-Kennedy electors received eight thousand more votes than the pro-Kennedy electors.

The popular vote is very difficult to disentangle. The above figures assume that the people who voted for all eleven of the electors were pro-Kennedy. Obviously, this is too simple, but what should be substituted for it is by no means obvious. I personally would suggest that we simply discard all these votes in the popular total on the grounds that we can’t tell what these voters thought. Another possibility would be to divide the popular vote cast for these eleven electors in the same ratio as the popular vote in the earlier primary. Either of these corrections would lead to Nixon having more popular votes nationally than Kennedy.”

Og så Francis Russells svar:

“Given the Byzantine intricacies of Alabama politics, it is indeed possible that Nixon’s popular vote may have slightly exceeded Kennedy’s in that close election. Whereas in most states in a presidential election voters are given a single slate of Republican or Democratic electors to check off, Alabama Democratic voters could choose or reject individually from the list of electors, eleven separate choices. There must have been considerable vote-splitting in 1960, for an anti-Kennedy elector topped the list with 324,050 votes, trailed by a pro-Kennedy with 318,303 votes. This latter figure the Congressional Quarterly gives as the total Alabama Kennedy vote. The difference between the “anti” and the “pro,” the Quarterly tabulates as “Other.” The “Others” then, with some six thousand votes, take six electors whereas the Republicans with thirty times that total get no electors at all. This, as Professor Tullock points out, is an absurdity.

There is no tabulating the vote exactly, but for a reasonable approximation one can divide 318,303 by eleven, multiply it by five for the pro-Kennedys and by six for the anti-Kennedys. The Kennedy Alabama total would then be 144,685 instead of the Quarterly‘s given 318,303. If we then deduct the 179,838 anti-Kennedy Alabama votes from the national total then Nixon did have a final 64,165 vote plurality in the 68,828,960 votes cast.”

Men det er kun Alabama-stemmerne.  De meget interesserede bør læse enten den grundige historiske analyse af Valgmands-kollegie institutionen af dettes mest ihærdige kritikere: Professor Lawrence D. Longley & journalist Neal R. Peirce: The Electoral College Primer 2000 (New Haven, Conn.: Yale University Press, 1999) eller en artikel af professor Brian J. Gaines: ”Popular Myths About Popular Vote–Electoral College Splits” (PS: Political Science & Politics: 74).  Begge indeholder detaljerede redegørelser for omstændighederne i Alabama, Mississippi og Georgia og kalkulationer af de ”personlige stemmer” for præsidentkandidaterne i 1960.  Gaines’ facit (opnået ved at kalkulere det gennemsnitlige antal stemmer til de konkurrerende “lister” på “the long ballot” i Alabama og Georgia) bliver dette valgresultat på landsplan:

• Kennedy (D): 34.044.027 stemmer (49,46 pct.)
• Nixon (R): 34.104.159 stemmer (49,55 pct.)
• “Uforpligtede Demokrater”, der stemte på Byrd (D): 292.141 stemmer (0,42 pct.)
• Andre kandidater: 387.083 stemmer (0,56 pct.)
• I alt: 68.827.410 stemmer

Altså en sejr på cirka 60.000 stemmer (og en margen på 0,09 pct.point!) til Nixon, snarere end en sejr på cirka 120.000 stemmer til Kennedy.

Hvis man alternativt gør, som Tullock antyder–helt ignorerer stemmerne fra Alabama (og evt. også Georgia), fordi de simpelthen ikke kan opgøres meningsfuldt som “personlige stemmer” på en præsidentkandidat–ja, så stiger Nixons vinder-margen blot yderligere (0,23 pct.point).  Her er min opgørelse eksklusiv “long ballot”-stemmerne fra Alabama og Georgia:

• Kennedy (D):  33.444.043 stemmer (49,53 pct.)
• Nixon (R): 33.595.704 stemmer (49,76 pct.)
• “Uforpligtede Demokrater”, der udenfor Alabama stemte på Byrd (D): 92.141 stemmer (0,14 pct.)
• Andre kandidater: 387.083 stemmer (0,57 pct.)
• I alt (ekskl. Alabama og Georgia): 67.518.971 stemmer

***

Jeg har aldrig set nogen anfægte Tullock, Longley & Peirce eller Gaines på disse punkter–og der er mange flere, der har argumenteret for noget lignende.  Åbenbart var der allerede fra 1960 og frem til mordet på Kennedy i 1963 mange, der kritiserede AP’s stemmetalsopgørelse–som imidlertid nu er så kanonisk, at det er dén alle bruger.

Men hvorfor vil dette resultat givetvis være så ukendt for de fleste, som det var for mig–der ellers havde bifag i amerikansk politik, da jeg læste i USA–da jeg først blev bekendt med problemstillingen i 2001?  Dels er der naturligvis spørgsmålet om “sti-afhængighed”: Når først et faktum er kommet “ud” og blevet en del af den “kollektive bevidsthed”, kan det være ufattelig svært at komme af med igen.  (Tag et andet eksempel fra et nyere præsidentvalg: Forbundshøjesterettens afgørelse i sagen Bush v. Gore (2000), som stort set alle steder genfortælles som, at det var fem Republikanske dommere, der henover hovederne på fire Demokratiske “valgte” Bush.  Her er både partifarverne, afgørelsen og stemmetallene objektivt forkerte–men min erfaring er, at det ikke nytter at gøre opmærksom på det.  Udlægningen er fortalt og genfortalt så mange gange, at den fuldstændigt har overskygget fakta.)  I tilfældet med 1960-valget er det så oplagt, at den unge, flotte og idealistiske Kennedy, som jo faktisk blev præsident–for så at blive tragisk myrdet–har et langt bedre image end den ældre, ucharmerende Nixon, som tabte, flere gange, og som ovenikøbet endte sin karriere i politisk skam.  At skulle til affinde sig med, at der ovenikøbet ikke skulle have været et flertal af vælgerne, der foretrak den første …  blows your mind!

***

Nu gælder dette altsammen opgørelsen af “personlige stemmer” og ikke stemmer i Valgmandskollegiet, der som bekendt er, hvad der afgør et amerikansk præsidentvalg.

Det kan alligevel være spændende at lege med tanken om, hvad der var sket, hvis Nixon var blevet valgt i 1960.  Han er en af de værste præsidenter i amerikansk historie, men formodentlig kunne og ville meget være gået anderledes.  Ganske tænkeligt havde Demokraterne ikke vundet 1964-valget, fordi det så ville have været Republikanerne, der havde høstet belønningen for de gode tider, og den geografisk-politiske ”realignment”, der fandt sted siden hen (hvor Republikanerne overtog Syden og dele af Vesten, og Demokraterne Østkysten, samtidigt med at partierne i stadigt stigende grad blev homogene og placeret til ”højre” og ”venstre”) ville givetvis være accelereret.  Måske det så til gengæld ville have været Demokraterne, der havde vundet i 1968 på en bølge af mere politisk ensartet modstand imod Vietnam-krig m.v.  Og måske Reagan så var blevet valgt i 1972 eller 1976, i stedet for 1980, og på et måske lidt mere økonomisk moderat program, end tilfældet blev ovenpå Carter-årene.  Eller måske det havde været en helt anden.  Watergate havde vi næppe oplevet, og dermed med sikkerhed hverken en præsident Ford eller en præsident Carter.  Meget havde nok været det samme, men meget andet havde givetvis set voldsomt anderledes ud.

* Jeg havde i begyndelsen af 1990erne på Columbia University en professor, der hævdede, at han som ung Demokratisk aktivist i Chicago i 1960 havde været med til at svindle til fordel for Kennedy.  Om det er sandt (og hvis det er, om det så betød noget for udfaldet), eller om det var en måde at gøre sig interessant og politisk korrekt på, ved jeg ikke.  Men historierne om fusk ved 1960-valget forsvinder næppe nogensinde–ikke mindst fordi de forlængst er blevet umulige at afprøve.

“Two political scientists found that young people who watch Stewart’s faux news program, “The Daily Show,” develop cynical views about politics and politicians that could lead them to just say no to voting.

That’s particularly dismaying news because the show is hugely popular among college students, many of whom already don’t bother to cast ballots.

Jody Baumgartner and Jonathan S. Morris of East Carolina University said previous research found that nearly half — 48 percent — of this age group watched “The Daily Show” and only 23 percent of show viewers followed “hard news” programs closely.

To test for a “Daily Effect,” Baumgartner and Morris showed video clips of coverage of the 2004 presidential candidates to one group of college students and campaign coverage from “The CBS Evening News” to another group. Then they measured the students’ attitudes toward politics, President Bush and the Democratic presidential nominee, Sen. John F. Kerry (Mass.).

The results showed that the participants rated both candidates more negatively after watching Stewart’s program. Participants also expressed less trust in the electoral system and more cynical views of the news media, according to the researchers’ article, in the latest issue of American Politics Research.

“Ultimately, negative perceptions of candidates could have participation implications by keeping more youth from the polls,” they wrote.”

Er det så godt eller skidt?  Det kommer naturligvis an på målestokken.  Hvis man nu mener–hvad denne forsker, debattør og Groft Sagt-skribent godt kan forfalde til–at der er god grund til at være skeptisk overfor politikerne, og at det at stemme (i fraværet på store proces-relaterede fornøjelser) nærmest er fjolleri for folk, der ikke kan forstå sandsynlighedsregning, så er kynisme i vurderingen af selvsamme vel ikke så skidt?  Vel nærmest det modsatte.  Blåøjet idealisme om, at politik ligner et afsnit af West Wing, hvor de gode er en gruppe hyperaktive idealister, der vil bruge statsmagten til at gøre gode ting, og at de gør det ved at være de bedste og mest smarte, er i så henseende nok mere usundt.

Men hvad nu hvis kynismen leder til ligegyldighed?  Ligegyldighed overfor også de dårlige ting?  Hvad hvis f.eks. slaverimodstanderne og frihandelsforkæmperne i 1800-tallet havde sagt “Det nytter sgu’ alligevel ikke noget det hele …”?  Hvad hvis den politiske kynisme snarere stimulerer, “Hvad får jeg selv ud af det politiske system”-attituden?

You tell me.

———

Kanonen skyder med spredehagl

”Et begreb, der betyder alting, betyder ingenting. Og sådan er det blevet med ’demokrati’, der i dag snarere end at være et begreb med en bestemt betydning, er en vag tilslutning til en populær idé”. Sådan skrev en af vor tids mest kendte politologer, Robert A. Dahl, i den moderne klassiker Democracy and its Critics. Siden er der løbet meget vand under broen, men Dahls hævede pegefinger er ikke blevet mindre relevant. For kommunismens sammenbrud – der fandt sted efter udgivelsen af Democracy and its Critics – har efterladt demokratiet alene tilbage på valen, ideologisk set. Hvis vi ser bort fra nogle forblændede tilhængere af politisk islam samt nogle forbenede tilhængere af politisk marxisme, så bekender stort set alle sig i dag til den demokratiske tanke.

Men selv om alle bruger det samme ord, så mener folk ofte noget væsensforskelligt med det. Såvel betydningen af ’demokrati’ som de fænomener, ordet betegner, er altså genstand for strid. Og det er derfor, som Dahl påpeger, på sin plads at skille skidt fra kanel inden for denne paraplybetegnelse.

Lad det være sagt med det samme: det gør den netop udgivne ’Demokratikanon’ ikke! Tværtimod faktisk. Den knap 100 sider lange oversigt er ekstremt vidtfavnende, og den lægger vejen omkring en række ideer og foreteelser, der – i bedste fald – kan opfattes som forudsætninger for demokrati, eller som ofte går hånd i hånd med demokrati. Læseren bliver først introduceret for demokratiets åndelige og historiske rødder – fra antikkens Athen til højmiddelalderen. Derpå følger en række store tænkere, der før og under Oplysningstiden har bidraget til det demokratiske tankegods. Så er det tilbage til det faktisk forekommende i 1800-tallets Vesteuropa samt i Danmark. Og endelig får vi en præsentation af det 20. århundredes vigtigste politiske begivenheder set fra lille Dannevang. Undervejs forsvinder demokratiet – eller i hvert fald dets kerne – næsten helt ud af syne.

Hvordan kan det være? En del af årsagen skal givetvis findes i det udstukne kommissorium. Demokratikanonen skal samle ”de begivenheder, tænkere og tekster, som i særlig grad har præget synet på det enkelte menneskes frihedsrettigheder, samfundets sammenhængskraft og udviklingen af det danske demokrati”. Det er kort sagt lidt af en pakke, Undervisningsministeriet har bestilt. Frihedsrettighederne (eller i hvert fald visse af dem) lader sig nok koble til demokrati, men sammenhængskraft er noget andet og mere – måske en forudsætning for demokrati, måske en af dets virkninger, måske noget helt tredje; demokrati er det jo i hvert fald ikke.

Det har ’Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon’ tilsyneladende også tænkt, da de påbegyndte arbejdet. For udvalget har faktisk – og det fortjener ros – forsøgt sig med en noget mere afgrænset definition inden for kommissoriums vide rammer. For at gøre en lang historie kort er det demokrati som henholdsvis politisk ideologi og som styreform, sigtekornet bliver indstillet efter. Ideologien rummer idealerne om frihed, lighed og tolerance, mens styreformen kredser om den suveræne folkevilje.
Væk er sammenhængskraften, tænker man lettet. Men i den efterfølgende uddybning af definitionen åbner udvalget lidt for godteposen igen. Den særlige danske demokratimodel er nemlig præget af andet og mere end folkesuverænitet – en stærk statsmagt, konsensus om de store politiske beslutninger og velfærdsmodellen bliver her spillet på banen.

Det kommer vi tilbage til. I første omgang er det værd at slå fast, at i hvert fald den overordnede definition giver en relativ overskuelig rejsevejledning – den sætter os kort sagt i stand til at vurdere om bestemte ideer og begivenheder hører hjemme i kanonen eller ej.

Begyndelsen tegner da også lovende. De første 10 kanonpunkter holder sig inden for det definitionsmæssige udgangspunkt, hvilket fremgår af, at begrundelsen – hvert enkelt punkt indeholder en sådan – rent faktisk kæder tanken/begivenheden sammen med demokrati som politisk ideologi eller styreform. Denne del af kanonen er i det hele taget fornøjelig læsning. Vi kommer omkring den kristne lighedstanke, de store historiske håndfæstninger, Jyske Lov, Reformationen og flere af de tidlige liberale tænkere.

De næste 10 punkter er sådan set også udmærkede, og den danske vinkel i kapitlerne om statsborgerskab, trykkefrihed, Grundtvig, stænderforsamlingerne og Grundloven fungerer udmærket. Men godt halvvejs igennem ryger disciplinen over bord – i hvert fald i forhold til den overordnede definition. For her stifter vi pludselig bekendtskab med 1800-tallets konkurrerende politiske bevægelser i Danmark, med særlige lovgivningspakker og med internationaliseringen. Hvad dette har med demokrati som ideologi eller styreform at gøre er svært at se.

Tilsyneladende også for udvalget selv, for begrundelserne løsriver sig gradvist fra udgangspunktet, ja i et vist omfang ophører de med at begrunde noget som helst. I stedet bliver der tale om en form for resumeer af punktet. Kapitlet om ’Bonde- og højskolebevægelsen’, ’Arbejderbevægelsen’, ’Den kulturradikale bevægelse’ og ’Folkeafstemningen om EF’ er værd at nævne i denne sammenhæng. Ja, selv i et så væsentligt kapitel som ’Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden’ begrunder begrundelsen ikke rigtig noget. Og endelig synes enkelte kapitler – eksempelvis ’Demokrati under anden verdenskrig’ – ligefrem at pege væk fra demokratiet som styreform, det vil sige at omstøde selve udgangspunktet for færden gennem demokratiets historie.

Som kapiteloverskrifterne mere end antyder, bliver der plads til mange andre gode ting. Det er givetvis også med disse kapitler (samt måske kommissorium) i mente, at velfærdsstaten og de brede forlig – det socialdemokratiske og radikale Danmark – blev spillet på bane allerede i uddybningen af den dobbelte definition. Spørgsmålet er bare, hvad de laver i en demokratikanon. Hvis det ikke lige var, fordi Karen Blixen, Asger Jorn og Michael Laudrup glimrer ved deres fravær, så kunne beskrivelsen af det 20. århundrede (og i øvrigt også anden halvdel af det 19.) nærmest sammenfattes som en ’Danmarkskanon’.

For at øge forvirringen synes det som om, udvalget medlemmer ikke helt har kunnet blive enige om det enkelte punkts berettigelse. Igen er det mest udpræget i anden del, men allerede i punktet om Jean-Jacques Rousseau møder vi en ulmende uenighed. Hvor begrundelsen slår fast, at vi her har at gøre med en mand, der stod fadder til selve ideen om folkesuverænitet (det vil sige demokratiets inderste kerne), så gør teksten mest ud at beskrive, hvordan Rousseau leverede ammunition til demokratiets udfordrere. Det er naturligvis rigtigt, at den autodidakte filosof var en sammensat tænker, men flerheden af opfattelser gennemsyrer de sidste 50 sider i almindelighed – og det både indenfor enkelte kapitler og på tværs af kapitlerne.

Med andre ord: kanonen skyder med spredehagl. Og, hvilket ikke er overraskende, haglene rammer ofte mål forbi. Den læge læser vil givetvis have svært ved efterfølgende at sætte klare ord på demokratiet som politisk ideologi og/eller som styreform – endsige udpege de faktiske strømninger og begivenheder ordet betegner. Dermed blåstempler kanonen i et vist omfang tendensen til, at ’demokrati’ bliver slynget til højre og venstre i politiske diskussioner g
anske uden klarhed i konno
tationerne.

Det er, som jeg lod Dahl påpege på de første linjer, en skam. Men det sidste ord er naturligvis ikke sagt i denne sag. I såvel statsministerens forord som i indledningen gør kanonen en dyd ud af at betone, at der ikke er tale om ”en færdig facitliste”, men ”et kvalificeret oplæg til debat”. Den udstrakte hånd bør vi – som deltagere i den offentlige debat – gribe. Efter den negative kritik af (dele af) kanonen er et positivt korrektiv derfor på sin plads. Hvis vi henholder os til at indfange demokratiet som politisk ideologi og styreform, så lyder overtegnedes dobbelte bud som følger.

Ideologisk er demokratiet udtryk for et opgør med verdenshistoriens dominerende organisationsprincip: privilegie- eller standssamfundet. Der er tale om en strømning, der betoner menneskets (i rollen som borger) politiske lighed. Sagt på en anden måde er der (pace Hal Koch) tale om en afvisning af, at fastlæggelsen af politiske beslutninger forudsætter særlige kvalifikationer. Enhver statsborger over myndighedsalderen har ret til at kaste sin stemme – og opstille til Tinge – uanset hvor ’inkompetent’ vedkommende måtte være i livets øvrige forhold.

Hvad styreformen angår, lader den samlede pakke sig sammenfatte i frie valg og et bestemt sæt af politiske frihedsrettigheder – samt retsstatens garanti for at begge dele bliver effektive. Styreformen giver dermed de ’ukvalificerede’ borgere lige ret til at fastlægge de politiske beslutninger uden at stille krav til indholdet af disse beslutninger. ”Demokratiet angiver et hvorledes, ikke et hvad”, som Alf Ross elegant formulerede det for godt 60 år siden. Dermed er også sagt, at de politiske beslutninger ikke skal være et produkt af endrægtighed. Som styreform giver demokratiet tværtimod plads til uenighed på tværs af det politiske spektrum.

I den forstand er der ikke noget forjættende ved demokratiet. Det stiller ingen utopier i sigte. Som den amerikanske politolog Samuel Huntington engang skrev – det var inden, han blev den forkætrede forfatter til Civilisationernes sammenstød – så er ”demokrati en løsning på problemet med tyranni, men ikke nødvendigvis på noget andet”. Midlet er enkelt: at give frit slag for konkurrerende synspunkter, så længe deltagerne overholder spillets regler. Det er – vil jeg så tilføje – lidt af en præstation, specielt i et historisk perspektiv. For ret beset er der kun ét alternativ til politisk uenighed: en ’enighed’ gennemført med magt. I den forstand er demokratiet menneskehedens vakreste opfindelse. Derfor fortjener det måske nok en kanon. Det har det så fået – og der blev lidt for enhver smag. Lidt for meget.

Well, slut-produktet kunne nok godt have været meget bedre, set fra et ideologisk, klassisk-liberalt eller konservativt udgangspunkt.  Den kunne nu også nok have været meget værre, set fra samme perspektiver.   Men for både fans og alle kritikerne (fra den ene og den anden side [her og her]) er det altid en god begyndelse at indlede med at læse udvalgets kommisorium.  (Måske særligt til venstre i det politiske spektrum kan evt. kritikere have godt af at hæfte sig ved, at formålet er at afdække hvilke tænkere, strømninger og begivenheder har påvirket vores opfattelse af “frihedsrettigheder og folkestyre” snarere end at ukritisk hylde et ubegrænset flertalsprincip.)  Man kan selvfølgelig også notere sig, at det ikke har været en slags Pareto-princip, der er blevet lagt til grund ved beslutningerne.

Jeg ville selv have lavet kanonen ganske anderledes, hvis jeg havde skullet og kunnet bestemme alene og enerådigt, men omvendt er der også–på godt og ondt–ting, som man givet opgavens karakter ikke kan komme udenom at bruge plads & kræfter på, selv hvis det ikke er ens egne mest foretrukne standpunkter, der derved nyder fremme.  Og nu er den altså så, som den er.

Jeg vil herunder med løbende opdateringer referere til og evt. kommentere kritiske betragtninger om kanonen.

• Ikke alle er kritiske … 180Grader siger venlige ting–men det gør Tøger Seidenfaden også!  Hvordan kan det nu passe?
• Tim Knudsen (min kollega og kontor-nabo): Tja, hvad skal man sige til noget som dette her for slet ikke at tale om her?  Men hér og her modsiger han så til gengæld sig selv.
• Mogens Herman Hansen: Denne er en vidende og sympatisk demokrati-tænker, og han har en generelt fair og afbalanceret kritik her.  Han har bl.a. ret i, at Benjamin Constant kunne have været medtaget–men det ville heller ikke have været noget, som jeg ville have modsat mig …  Til gengæld mener jeg, at hans kritik af udeladelsen af “… at alle mennesker er skabt lige …” er skudt ved siden af, om ikke andet så fordi den passus er irrelevant for pointen, og fordi den iøvrigt alene går på, at der ikke naturligt er nogle mennesker, der skal have en privilegeret retsstatus i.f.t. andre men intet har med social/økonomisk lighed at gøre.
• Dagbladet Arbejderen, udgivet af den stalinistiske del af den ekstreme venstrefløj.  De synes, der mangler noget om de frivillige i den spanske borgerkrig.  I’m not kidding!
• Vores kære eks-punditokrat Mikael Jalving har en fin blog-post på Berlingske.  Jeg kan kun erklære mig enig i grundsynspunktet og kritikken, omend jeg–uden naturligvis at kunne uddybe det yderligere–kan sige, at ikke alle spekulationerne er helt “on target”.
• En anden af vores kære med-punditokrater, Jørgen Møller, har et rigtigt godt (kritisk) indlæg i dagens Weekendavisen–som man desværre ikke kan hyperlinke til, men som Jørgen forhåbentlig selv smækker på denne blog (selvom den er lang).
• I Berlingske har Edith Thingstrup en kronik med skarp kritik af kanon’en for at være for socialdemokratisk.

Endnu en omgang om demokratisk ansvar og juridisk hegemoni

I sit indlæg her på Punditokraterne den 4. marts svarer Jakob Mchangama på min tidligere klumme fra 180 grader; og det bliver nu tydeligere, at vor uenighed først og fremmest er principiel. Den angår selve det principielle grundlag, hvorpå vi bør bygge vor argumentation for ønskværdigheden af den demokratiske retsstat. Og her vil jeg forsøge at klargøre vor uenighed ved at tage fat om Mchangamas fremstilling af mit standpunkt og påpege, hvad han overser, og hvorledes han rent principielt går fejl.

Skal man tro Mchangamas fremstilling af min position, så opstiller jeg en ”præmis om, at den endelige vurdering af nationens sikkerhed i en retsstat altid må foretages og afgøres af den udøvende magt”. Men det er forkert. Min argumentation bygger ikke på den vilkårlige opstilling af en sådan præmis. Min præmis i den politiske filosofi kan derimod formuleres som et krav om politisk ligeværdighed. Dette krav bygger så igen på dybereliggende etiske overvejelser; men det er et andet spørgsmål, som jeg her skal lade ligge. Det er så fra kravet om politisk ligeværdighed, at jeg drager den konsekvens, at alle borgere helt basalt bør have lige ret til at deltage i den politiske beslutningsproces. En konsekvens, som vi af praktiske grunde udmønter i det repræsentative demokrati med dets institutioner. Men mere om det senere.

Det, at Mchangama således misforstår grundlaget for min position, er en alvorlig sag, fordi det efterfølgende fører til, at han fordrejer modsætningen imellem os. Ifølge ham går jeg ind for, at ”den udøvende magts beføjelser” i spørgsmål om national sikkerhed ”trumfer hensynet til individets interesse i at få afprøvet om den udøvende magts beslutning er i strid med grundlæggende frihedsrettigheder”. For ham er det omvendt. Han synes at anse det som helt indlysende, at det er i individets interesse at få en uafhængig domstolsprøvelse af alle politiske afgørelser – derunder også sikkerhedspolitiske. Således at domstolen kan afgøre, om den udøvende magts beslutninger er i strid med grundlæggende frihedsrettigheder.

Men her har Mchangama – set ud fra præmissen om politisk ligeværdighed – en alt for snæver opfattelse af, hvad der er individets interesse. Han opfatter alene individets interesse ud fra muligheden for, at individet kan blive offer for en politisk anklage. Han ignorerer derimod ganske, at i demokratiet er individet også på et basalt niveau selv deltager i den udøvende magts beslutninger; og at individet derfor også har en interesse i, at ingen får (eller tiltager sig) en magt, som bryder med den politiske ligeværdighed.

Denne interesse søger vi som sagt at efterkomme i det repræsentative demokrati ved at vælge repræsentanter, som skal tage politiske beslutninger på vore vegne, og som skal stå til ansvar for deres beslutninger ved regelmæssige valg. For at dette kan foregå på anstændig vis, er det absolut nødvendigt, at der er en fri og uafhængig presse, som kan sikre, at alle får adgang til de bedst mulige informationer, og således giver dem et grundlag, hvorpå de kan tage selvstændig stilling til politikerne og deres beslutninger. Uden en sådan presse, som giver os mulighed for at diskutere med og kritisere vore politikere, er demokratiet en tom skal.

Dette demokrati er ikke ideelt, men kan vi lave noget bedre? Indtil nu står det kun fast, at den politiske magt i demokratiet er bundet af ansvaret over for pressen og vælgerne. Hvis politikerne tager uansvarlige beslutninger, kan vi kritisere dem og vælge nogle andre. Men kan vi være sikre på, at den proces fører til de rigtige beslutninger? Fuldstændig sikre kan vi ikke være. Der kræves som minimum, at folkeflertallet selv er villig til at kæmpe for en demokratisk mindretalsbeskyttelse. Og det er ikke uden videre givet. Det kræver en vis politisk udvikling. Men spørgsmålet er, om vi kan gøre noget andet. Om vi kan skabe større sikkerhed for en demokratisk mindretalsbeskyttelse ved at sætte en juridisk domstol ind som stopklods i den politiske beslutningsproces.

Det er det, som Mchangama i realiteten kræver, at vi skal gøre. Han vil have, at der skal indsættes en (form for) juridisk domstol til at afgøre, om de politiske beslutninger i demokratiet er i overensstemmelse med individets frihedsrettigheder. I hans model skal det ikke være i den demokratiske proces, at disse spørgsmål finder deres afgørelse, men det skal være en særlig juridisk domstol, der foretager den endelige vurdering af, om det politiske skøn er holdbart. Det skal være dommerne og ikke de demokratiske politikere, der har magt til at udøve det afgørende skøn.

Er den situation så bedre end den, hvor det endelige skøn ligger i den demokratiske proces? Det mener Mchangama. Han siger: ”Kontrol foretaget af uafhængige og uafsættelige dommere der ikke er på valg, værner således mod alle former for magtmisbrug, som magthavere bevidst eller ubevidst begår, når der ingen kontrol er med deres handlinger”. Men den påstand forekommer mig at indeholde kritikken af sig selv. Hvis magthavere bevidst eller ubevidst begår magtmisbrug, når der ingen kontrol er med deres handlinger, hvem kontrollerer så, at de pågældende dommere ikke begår magtmisbrug? Hvem kontrollerer, at de ikke – bevidst eller ubevidst – sætter deres eget politiske skøn ind som erstatning for det demokratiske? Måske finder de, at deres eget skøn er udtryk for et bedre menneskesyn end det, som kommer til udtryk igennem den demokratiske proces og dens ansvarsrelationer.

Det er muligt, og det er også muligt, at de i så tilfælde ville være ofre for et selvbedrag. Derfor har Mchangama ikke givet nogen tvingende argumentation for, at et sådant system rent principielt skulle være at foretrække. Og min påstand er, at vi rent principielt bør holde fast ved den demokratiske ansvarsfordeling – hvor det politiske ansvar ligger i den demokratiske proces og ikke lægges over i en juridisk domstol – fordi det er ensbetydende med en principiel fastholden af den politiske ligeværdighed som grundværdi.

Det er vigtigt at forstå, at diskussionen indtil nu har været rent principiel. Med det, jeg hidtil har sagt, har jeg ikke taget stilling til nogen konkret sag. Hverken til sagen om udvisningen af de to tunesere, som planlagde at myrde Kurt Westergaard, eller til sagen om den hollandske regerings forsøg på at forbyde Geert Wilders’ Koran-film med henvisning til national sikkerhed. Og fra det, som jeg hidtil har sagt, kan ikke direkte drages nogen konklusion med hensyn til, hvad jeg (eller andre) bør mene i de konkrete sager. Men før jeg går videre ad den vej, er der grund til lige at føre den principielle diskussion et skridt videre.

Min foreløbige konklusion er, at der ikke findes nogen principielt tvingende argumentation for, at man skal indføre en juridisk prøvning af den demokratiske magts beslutninger. Principielt skal prøvningen af disse beslutninger ligge i den demokratiske debat og proces. Men inden for denne ramme er der logisk mulighed for, at den politiske magt gennem en demokratisk vedtaget beslutning kan binde sig selv med visse konventioner – fx menneskerettigheder – og at den kan nedsætte en form for uafhængige juridiske instanser, der skal vurdere, om lovgivningen og de politiske beslutninger overholder konventionerne. Det kan man gøre som politisk valg; og man skal derfor også forstå, at det må være op til den politiske proces at gøre valget om, hvis man finder, at en sådan instans overskrider sine beføjelser og br
uger sin magt politisk. De
t er kun, hvis man ikke forstår, at den grundlæggende afgørelse til syvende og sidst bør ligge i den demokratiske dimension, at ens politiske filosofi ikke er rationel.

Det vil sige, at der ikke findes noget principielt rigtigt svar på, om man i den demokratiske politik bør vedtage at installere sådanne kontrollerende domstole. Det er en politisk afgørelse, og der kan siges både positivt og negativt. Det gælder også vor binding til Den Europæiske Menneskeretsdomstol. Men disse vigtige spørgsmål behøver jeg ikke at gå nærmere ind på her. Jeg kan dog ikke nære mig for ganske kort at pege på, at der i hvert fald er ét punkt, hvor den form for politik har været skadelig. Det gælder asyl- og indvandringspolitikken.

De politisk vedtagne konventioner blev gjort til ”evige sandheder”, som kunne trumfe enhver reel diskussion af de forudsigelige sociale konsekvenser af indvandringspolitikken. Alt, hvad tidligere erfaringer kunne lære os om problemerne med indvandring, blev sat til side med henvisning til, hvad mere eller mindre officielle menneskeretsinstitutioner kunne tænkes at mene. Alle betænkeligheder og ønsker om pragmatisk tilbageholdenhed blev gjort til fremmedhad. På afgørende vis blev den rationelle debat om indvandringspolitikken amputeret af en misforstået brug af konventioner – og en misforstået opfattelse af forholdet mellem det politiske og det juridiske. Og det – forholdet mellem det politiske og det juridiske – er det centrale i den diskussion, som vi er i gang med.

Lad mig så vende tilbage til de konkrete sager, som har rejst denne diskussion. Altså først sagen om udvisningen af de to tunesere, der planlagde at myrde Kurt Westergaard, og derefter sagen om Geert Wilders’ Koran-film, som Mchangama har inddraget med sit indlæg her på bloggen den 5. marts. Det, jeg hævder, er, at de to sager grundlæggende er politiske, og derfor i sidste instans skal afgøres af den politiske myndighed, der står til demokratisk ansvar. Som jeg i mine tidligere indlæg i denne diskussion har gjort opmærksom på, er der væsentlige argumenter for at anse tunesernes tilstedeværelse som en sikkerhedspolitisk trussel, fordi de vil dræbe et symbol på vor ytringsfrihed.

Hvor langt sådanne overvejelser skal have vægt, findes der ikke noget entydigt svar på. Det er en politisk afgørelse. Ligesom det er en politisk afgørelse, om man skal lade tunesernes sag prøve ved en uafhængig juridisk instans. Det vil sige, at den, der ikke politisk ønsker en sådan uafhængig prøvelse, ikke nødvendigvis bryder med principperne for en demokratisk retsstat, for ifølge disse principper bør den sidste afgørelse være politisk. Man kan være politisk uenig uden derfor at være principielt uenig (selvom der er en del, der misforstår situationen og gør deres egen politiske position til den principielt rigtige). Og vil flertallet ikke acceptere de politikere, der har den holdning, så kan de stemme på nogle andre. Ligesom man må gøre, hvis man ikke vil acceptere de siddende politikeres indvandringspolitik. Det er i den demokratiske debat og procedure, at grænserne i sidste instans bør trækkes, og ikke af en juridisk domstol.

Noget tilsvarende kan siges om sagen omkring dem hollandske regerings behandling af Geert Wilders. Mchangama synes at mene, at fordi jeg hævder, at spørgsmål om national sikkerhed er politiske og ikke skal afgøres af en juridisk domstol, så udelukker jeg kritik af den hollandske regering, der vil forbyde Wilders’ film af nationale sikkerhedsgrunde. Og så udelukker jeg, at han kan få sin sag prøvet. Men det er da en skræmmende blindhed. Selvfølgelig kan Wilders få sin sag prøvet. Og meget bedre end ved en domstol. Han kan få den prøvet i den demokratiske proces med dens åbne debat og med dens udskiftning af politikere. Her skal det afgøres, om folk vil finde sig i en sådan regering, eller om de vil afsætte den.

Om de deler regeringens opfattelse af forholdet mellem ytringsfrihed og national sikkerhed. Det er kun således, at man holder demokratiet og ytringsfriheden levende. For mig at se er det farligt for demokratiet, hvis man tror, at det skal være en domstol og ikke en politisk opposition, som skal stoppe regeringen. For afgørelsen kan have store sociale konsekvenser. Rent bogstaveligt kan den føre til ”brand i gaden” og i alvorligste fald til noget, der minder om borgerkrig. Hvilket ansvar ville en domstol have, hvis det kunne forudses? Her er det bedst, at ansvaret bæres demokratisk, for demokratiet og ytringsfriheden kan kun komme sejrrigt igennem sådanne ”borgerskrigslignende tilstande”, hvis de har almindelig folkelig opbakning. Altså hvis flertallet af borgere reelt er villige til at stå inde for dem og at bære konsekvenserne. I det perspektiv er det en illusion at tro, at ytringsfriheden kan sikres igennem en domstolsafgørelse.

Da det selvfølgelig er umuligt i et indlæg som dette at komme ordentligt i dybden med argumentationen, vil jeg tillade mig at slutte med at nævne, at jeg har givet en udførligere redegørelse for min politiske filosofi i bøgerne Om menneskerettigheder (2000) og Under evighedens synsvinkel (1997). Noget, der følges op i min nye bog Forsvar for rationaliteten (med undertitlen Religion og politik i filosofisk perspektiv), der udkommer på tirsdag den 11. marts på Informations Forlag.

Altså f.eks., hvis vi har tre personer, A, B og C, som skal vælge mellem x, y og z, og deres respektive præferenceordener er:

A: x > y > z
B: y > z > x
C: z > x > y,

Så er den kollektive præference ved parvise, flertals-sammenligninger:

x > y > z > x

Det er givetvis ikke alle studerende, der forstår paradokset, eller dets implikationer. Det gjorde jeg vist heller ikke selv første gang, og i betragtning af at det er mere end et halvt århundrede siden, at Duncan Black og (den senere Nobelprismodtager) Kenneth Arrow genopdagede problemet, og der fortsat er mange, der ikke forstår det, er det måske ikke så lige til. Men for de studerende, der ser pointen, er det ganske ofte sådan, at jeg næsten kan høre nålen droppe ned på gulvet—eller også deres underkæbe. For har man først fattet, hvad paradokset egentlig indikerer, er det svært nogensinde at se på den demokratiske proces’ resultater på samme måde.

Når studerende så har grundet over det lidt, melder modargumenterne sig—som det sig også hør og bør. ”Er det ikke bare et skrivebordseksempel?” O.s.v. Ganske mange fokuserer på det implicitte krav om, at både individernes og kollektivets præferenceordener er transitive—”Er det ikke urealistisk?” spørger man. Det samme argument hører jeg ofte, i en anden form, når jeg plæderer for, at mange afstemningsformer—faktisk stort set alle—er bedre end den meget udbredte om ”en vælger, en stemme”. Metoder, hvor man kan prioritere eller fordele point mellem alternativerne, vil give mennesker muligheden for mere meningsfuldt at give deres meninger til udtryk. Fremfor alt har den type metoder en tendens til at mindske sandsynligheden for, at det valgte alternativ bliver et andet end Condorcet vinderen (hvis en sådan findes). ”Men det er jo for svært! Vælgerne har jo ikke meninger om alt!”, lyder indvendingen.

Men er det nu også sandt? Er det for svært for mennesker at have komplette præferencer over et sæt af alternativer, hvor N > 2? Forleden sad jeg så og spiste middag med min lille datter. Hun er godt nok klog, men hun er dog kun to år og tre måneder. Jeg spurgte hende henkastet, om hun bedst kunne lide pasta eller sin sut. Svaret kom prompte, “”Sut!””. Så tog fanden ved mig, og jeg gav hende nogle flere valgmuligheder, og jeg parrede dem to og to— for at se om slutresultatet faktisk blev en transitiv præferenceorden. Det blev den, og her er den:

Is > Sut > Pasta > Leverpostej > Ost

Nuvel, dette beviser jo intet generelt. Men lad os sige det på den måde: Hvis en to årig kan formulere en transitiv præferenceorden (og oven i købet en strikt én, altså uden indifference) over (mindst) fem alternativer, hvorfor skulle danske vælgere så ikke kunne formulere bare en blød præferenceorden over tre eller flere alternativer?

Og hvad er der så af grunde til ikke at gå fra den nuværende forsimplede demokratiopfattelse (”en vælger, en stemme”) til en mere nuanceret? Som jeg tit siger til mine studerende: Prøv at forestille jer, at I skulle shoppe i et supermarked på samme måde, som I skal stemme ved et valg: I må kun vælge én vare, og den koster jer alt, hvad I har på kontoen. Nej, vel?