Tag: Ekonomisk Debatt

Nyt fra Sverige

Vores svenske venner producerer ofte både glimrende forskning og formidling. Vi skriver jævnligt om det fine svenske tidsskrift Ekonomisk Debatt, som bringer interessante artikler, der er en tand lettere tilgængelige end det meste videnskabelige arbejde. I sidste uge udkom det nye nummer af Ekonomisk Debatt, hvor flere artikler er meget læsværdige. Mens Magnus Lodefalks leder om Trumps handelspolitik en anelse tandløs, særligt sammenlignet med Niclas Berggrens ofte meget fine ledere, er Arne Bigstens artikel Är globaliseringen hållbar? stærkt interessant og velskrevet. Bigsten argumenterer her for, at Vesten bør liberalisere handel- og globaliseringspolitikken yderligere for at give fattige lande reelt adgang.

På den rene formidlingsfront sker der også stærkt interessante ting, idet den fremragende Johan Norberg barsler med en ny TV-serie med titlen ”Sweden: Lessons for America?” der bliver vist i løbet af efteråret – og teaseren kan ses nedenfor. Norbergs hovedpointe, som han formidler til amerikanerne, er at deres ”opfattelsen af Sverige sidder fast i 1975.” Det er en vigtig pointe, som i virkeligheden også passer på amerikaneres, franskmænds og mange andres opfattelse af Danmark. Forleden bragte Reason derfor et længere interview med Norberg, der kan høres her.  I løbet af de 40 minutter som interviewet tager, kommer Norberg og Todd Krainin langt omkring i svensk økonomi og økonomisk udvikling. Mod slutningen af interviewet bliver Norberg decideret Andreas Berghsk i sit scope og fokus på, hvad der er særligt ved Sverige og de andre nordiske lande.

Som altid er både Norbergs film og Ekonomisk Debatt stærkt anbefalede.

Årets temanummer af Ekonomisk Debatt

Som faste læsere vil vide, læser Punditokraternes redaktion Ekonomisk Debatt, hver gang et nyt nummer udkommer. Det glimrende svenske økonomitidsskrift bringer ofte artikler, der både er velskrevne og til at læse for et bredere publikum, og af direkte relevans i Danmark som i Sverige. Det gælder også dette års temanummer, der handler om køn.

Lina Aldén og Niclas Berggren introducerer emnet i lederen med titlen ” Genus – problem och lösningar i dagens Sverige”, hvor de meget kort gennemgår de ganske forskellige aspekter, som nummerets artikler dækker. Blandt flere artikler af forskere med både substans og en klar holdning, glimrer særligt Fredrik Heyman, Pehr-Johan Norbäck og Lars Perssons ”Produktmarknadskonkurrens och skillnader i löner mellan kvinnliga och manliga chefer.” Deres udgangspunkt er det meget Stiglerske, at hvis kvinder møder større barrierer i deres karriere – enten direkte diskrimination eller karriereforstyrrelser i form af børn osv. – må de kvinder, man ser i chefstillinger i gennemsnit være bedre end mændene. Pointen er netop Stiglers, at hvis kvinderne overkommer større omkostninger, men alligevel når til en chefstilling, må deres gevinster – dvs. deres kompetencer osv. – være tilsvarende højere.

Det er præcist det, Heyman et al. finder i et fint studie af individuelle lønninger. Den interessante twist på deres studie er, at de også overbevisende argumenterer for, at jo mere konkurrence et firma er udsat for, jo mere vil de være villige til at betale deres chefer for solide kompetencer og evner. Uden egentlig konkurrence (læs: DSB, PostNord og store dele af den offentlige sektor) kan virksomheder sagtens overleve med dårlige ledere, mens lederkompetencer bliver en vigtig faktor i virkeligt kompetitive miljøer.

Som Heyman et al. konkluderer, er det præcist det, de finder: De i gennemsnit bedre kvindelige chefer bliver bedre belønnet, jo mere produktmarkedskonkurrence, der er. Eller som de skriver som en politisk implikation, ”En fördel med ökad produktmarkandskonkurrens är att den både minskar löneskillnader mellan gynnade och missgynnade topchefskandidater samtidigt som den stimulerar de med högst talang att investera i sin karriär.”

Nyt Ekonomisk Debatt på gaden

I dag udkommer det nye nummer af det fine svenske tidsskrift Ekonomisk Debatt. Nummeret, der kan læses i sin helhed her, omfatter i denne omgang en række interessante artikler. De inkluderer bl.a. Daniel Waldenström, Spencer Bastani og Åsa Hansson, der diskuterer en mere hensigtsmæssigt beskatning af kapitalindkomster. Deres forslag, som faktisk er indtægtsneutralt for staten, burde absolut også diskuteres i Danmark, hvor vi har lignende problemer i skattestrukturen. En anden stærkt interessant artikel i det nye nummer er Per Lundborgs diskussion af Nationalekonomiska aspekter på reformering av det gemensamma europeiska asylsystemet. Lundborg, der starter med at konstatere, at Dublinaftalen er stendød og ikke kan genoplives, foreslår at tillade handel med flygtningekvoter i Europa. Det vil tillade nogle lande, som f.eks. Ungarn, at få langt færre flygtninge, men gør også omkostningen synlig. Om man køber Lundborgs argument, at det vil sænke fremmedfjendskhed ved at man faktisk ’får noget’ for at tage imod flere, eller ej, er det et forslag, der absolut er værd at tænke over.

Blandt flere andre indlæg lyser Johan Eklunds leder dog særligt. Som indledning til et forslag om at supplere BNP-opgørelser i nationalregnskabet med et bruttoproduktionsmål, skriver Johan det følgende, der karakteriserer Danmark mindst lige så godt som Sverige:

Kan ni nämna ett grundläggande strukturproblem i den svenska ekonomin som har lösts eller närmat sig en lösning under de gångna åren? Jag kan inte det. I stället har politiken som synes fokuserat uteslutande på reformer på marginalen, lappande av befintliga strukturer och modeller samt symbolpolitik med tydliga ideologiska förtecken.

Stærkt anbefalet.

Nyt Ekonomisk Debatt på gaden

Forleden dag udkom det nye nummer af det glimrende, svenske tidsskrift Ekonomisk Debatt. Nummeret omfatter artikler af bl.a. Nikita Koptyug, Lars Persson, Roger Svensson og Joacim Tåg om aktiemarkedets betydning for samfundsøkonomien og af Kent Eliasson, Pär Hansson og Markus Lindvert om udenlandske opkøb af firmaer er en trussel eller en mulighed for det svenske samfund.

Højdepunktet for mig er dog Niclas Berggrens fremragende leder ” Ogillande av vinst” om hvordan folk ofte opfatter profit som moralsk tvivlsomt og skadeligt for samfundet. Baggrunden for Niclas leder er en diskussion i Sverige om forbud mod profit i virksomheder, der producerer såkaldte velfærdstjenester – sygebehandling, skoler osv. Som han skriver:

När det gäller vinster just i välfärdssektorn kan en svensk experimentellt utformad opinionsundersökning sägas ge stöd till denna slutsats. Jordahl (2015) har undersökt vad svenskarna tror om de privata välfärdsföretagens rörelsemarginal. Den sanna siffran vid tiden för undersökningen var 5 procent, men i genomsnitt trodde respondenterna att den låg på 26 procent. En hel fjärdedel trodde att den var 40 procent eller högre. Med andra ord verkar kunskapsläget minst sagt dåligt.

Niclas velskrevne leder stiller dermed skarpt på problemet, at mange almindelige mennesker typisk glemmer de meget store, positive virkninger af fri konkurrence med et profitmotiv, men kun ser moralsk tvivlsom grådighed og tab af arbejdspladser. Hans hovedkonklusion er, at en vigtig del af vores arbejde er at minde almindelige mennesker og debattører om, hvad en fri markedsøkonomi faktisk opnår. Stærkt anbefalet!

Nyt Ekonomisk Debatt på gaden i dag

Det fremragende, svenske økonomitidsskrift Ekonomisk Debatt har ingen rigtig pendant i Danmark. Punditokraterne holder derfor aktivt øje med, hvornår Ekonomisk Debatt udkommer, og i særlig grad, hvad lederen handler om. Også denne gang er lederen lige så relevant for danske som for svenske forhold: Lena Hensvik skriver om problemerne med effektevalueringer i svensk arbejdsmarkedspolitikog fremhæver endda de skridt, som danske forskere har taget.

Blandt de almindelige artikler finder man bl.a. Niklas Elert, Magnus Henrekson og Mikael Stenkula, der diskuterer ”Institutionella reformer för ett mer innovativt och entreprenöriellt Europa”, Lars Calmfors der diskuterer effektiv lønfastsættelse i ”Hur ändamålsenlig är industrins

märkessättning?” og Anders Gustafsson, der anmelder Deirde McCloskey i ”Den borgerliga kulturen skapade den industriella revolutionen.” Anders er positiv, men ikke ukritisk.

Hele nummeret kan læses her og er stærkt anbefalet.

Nyt nummer af Ekonomisk Debatt på gaden i dag

Et af de tidsskrifter, vi læser med glæde her på stedet, er det svenske Ekonomisk Debatt. Det nye nummer er på gaden i dag, bl.a. med en leder om ”Strategi för en liberal kosmopolit” af den fremragende Niclas Berggren, en analyse af kompetence of baggrund blandt svenske politikere, og en stærkt interessant anmeldelse af Roland Paulsens bøger, skrevet af punditokraternes ven Andreas Bergh. En del af historien er, at Paulsen har taget Dr. B’s ellers meget venlige anmeldelse – en dansk anmeldelse med samme faktuelle indhold ville næppe har været så høflig! – meget personligt og raser mod ham i et svar. Det er ufrivilligt komisk og ikke særligt akademisk.

Ekonomisk Debatt er som altid meget anbefalelsesværdig! For de interesserede, er her et kort pluk fra Niclas leder, hvor han kort og præcist karakteriserer den populistiske kritik af en åben, global verden:

Den börjar med att konstatera att det finns ett stort missnöje bland stora väljargrupper, som ofta relaterar till globaliseringen. Detta missnöje förklaras från vänsterhåll oftast med hur inkomstfördelningen har utvecklats: Det sägs att många människor är upprörda över att ojämlikheten har ökat och, mer specifikt, över att de själva har missgynnats ekonomiskt relativt andra grupper. Arbetslösa män i tidigare industriregioner – t ex i det sk rostbältet i USA:s mitt – utgör ett exempel på detta. Mer konservativt lagda lägger däremot i regel tonvikten vid kulturella faktorer: Många människor känner sig hotade i sin identitet när invandrare kommer och när män

förväntas respektera, och inte uttrycka förakt mot, kvinnor och homosexuella. I stället vill de ha stabila och fasta normer av mer traditionellt snitt.

Nyt Ekonomisk Debatt

Forleden dag kom det nye Ekonomisk Debatt på gaden. Som vores faste læsere ved, er det noget jeg altid ser frem til. Det altid interessante og læseværdige tidsskrift har ingen dansk eller norsk pendant, og lederen rammer ofte ned i emner, der diskuteres i alle skandinaviske lande.

Det er ikke mindst tilfældet denne gang, hvor Lina Aldén spørger, om kultur påvirker indvandrerkvinders beskæftigelsesgrad. Meget af vores viden er fra amerikanske studier, men Aldén skriver om en svensk PhD-afhandling fra sidste år, der peger på vigtige nuancer. Det synes at tage cirka et til halvandet årti før kvinderne har vænnet sig til svensk kultur og derfor er lige så beskæftigede som svenskere.

Udover lederen er der blandt andet artikler af koryfæet Assar Lindbeck om hvordan man bedst afvikler de tunge og ufleksible svenske ansættelsesregler, PhD-studenten Sebastian Jävervall om hvordan korruptionsproblemer udvikler sig under kriser, og Christian Sandström, Mirko Ernkvist, Christofer Laurell og Jan Jörnmark om hvordan innovative virksomheder ’slår’ politik og enten kommer uden om eller får ændret regelsættet på deres område. Som altid er Ekonomisk Debatt stærkt anbefalet!

Nyt Ekonomisk Debatt og den truede globalisering

Det nye nummer af Ekonomisk Debatt – et af vores yndlingstidsskrifter – har været på gaden siden i går.  Nummer 6 i år omfatter blandt andet artikler om de økonomiske konsekvenser af Brexit, hvordan man vurderer effekterne af indvandring på de offentlige finanser, og hvordan man bedst organiserer de svenske jernbaner i fremtiden (som burde være pligtløsning for DSB). Som altid præsenterer ED sober og velfunderet forskning, samt en fin anmeldelse af Richard Wagners nye bog, Politics as a Peculiar Business.

Hovedattraktionen er dog Niclas Berggrens leder, der i denne måned handler om ’den truede globalisering’. Niclas beklager med rette både den europæiske debat og en amerikansk valgkamp, hvor begge kandidater er erklærede protektionister. Han noterer den ganske overvældende forskningsstøtte for de positive konsekvenser af globalisering, men også – med stor beklagelse – at svenske professor ikke engagerer sig i nogen offentlig debat om emnet. Hans opråb til de svenske kolleger kunne lige så godt være et wake-up call til danske, tyske og britiske forskere:

”Min förhoppning är att västvärldens ekonomer tar sitt ansvar framöver och klargör ekonomiska och andra konsekvenser av de olika val som kommer att stå till buds, även om sådan kunskapsspridning inte garanterar något särskilt politiskt utfall.”

Som altid er ED både gratis og stærkt anbefalet!

Nyt Ekonomisk Debatt på gaden i dag

I dag udkommer det nye nummer af det glimrende svenske økonomtidsskrift Ekonomisk Debatt. Nummeret indeholder bl.a. Rune Åbergs interessante analyse af, hvordan og hvorfor lønuligheden har ændret sig de senere år i Sverige. Cluet i Åbergs studie er, at jobvæksten har været tydeligst blandt de højtlønnede og de lavtlønnede, mens det er den bredere midte, der har stået stille. Men se også Jan Ekbergs beskrivelse af de succesrige flygtninge på det svenske arbejdsmarked, Hubert Fromlets analyse af Kinas nye økonomiske politik, eller Patrik Öhbergs anmeldelse af Andreas Berghs (i mine øjne fremragende) bog Den Kapitalistiska Välfärdsstaten.

Ekonomiske Debatt er som altid stærkt anbefalet.

Ekonomisk Debatt om boligmarkedet

Det nye nummer af det fremragende svenske tidsskrift Ekonomisk Debatt er på gaden i denne uge. Emnet i dette års temanummer er boligmarkedet – et emne der har speciel relevans for Danmark. Begge vores lande har nemlig udviklet nærmest byzantinske reguleringer og har voldsomme priser i de største byer.

Mens der er en række artikler – Harry Flam om hvorvidt Sverige har en boligboble, Mikael Elinder og Lovisa Persson om virkningerne af Sveriges 2008-reform og en diskussion udenfor temadelen af Fredrik Andersson og Lars Jonung om hvor stor gæld er acceptabel for Sverige – var højdepunktet for mig Roland Anderssons analytiske ’bøn’ om at liberalisere huslejerne. Som sædvanlig er hele tidsskriftet eminent læseværdigt og dygtigt redigeret, og af lige så stor relevans for danske som svenske diskussioner.

Nyt Ekonomisk Debatt på gaden i dag

Som mange læsere vil vide, holder vi meget af det svenske økonomitidsskrift Ekonomisk Debatt. Det nye nummer er kommet på gaden her til morgen, og kan læses i sin helhed her. Lederen i denne måned er skrevet af Helena Svaleryd, som diskuterer rentefradrag – en diskussion, der også er aktuel i Danmark – og første artikel er Carl Hamilton, der skriver om, hvorvidt globaliseringen er på retræte, og hvorfor vi skal være bekymrede for udviklingen. Andre artikler på min læseliste er bl.a. af Lars Hultkrantz, der skriver om svenske kommuner, at deres ”ekonomiska styrning tenderar snarare att uppmuntra till kortsiktighet, stuprörstänkande och ointresse för effektutvärderingar.” Genkendeligheden er nedslående. Som altid er hele tidsskriftet stærkt anbefalet.

Ekonomisk Debatt nr. 1/2016 er på gaden

Det glimrende, svenske økonomitidsskrift Ekonomisk Debatt udkom her til morgen i sit første nummer i år. Tidsskriftet, der for tiden redigeres fortræffeligt af Niklas Bengtsson (Uppsala) og Niclas Berggren (IFN), har i denne runde en slags implicit tema om iværksætteraktivitet. Sven-Olov Daunfeldt, Patrik Gustavsson Tingvall og Daniel Halvarsson rapporterer en omhyggeligt evaluering af to statslige programmer i Sverige, som har haft til formål at fremme innovation i små og mellemstore virksomheder. Konklusionen er ikke overraskende, at det virkede ikke. Magnus Henrekson og Mikael Stenkula skriver også om iværksætteraktivitet, men fra en mere oplysende, teoretisk vinkel. De to IFN-forskere har også en lærebog om emnet på trapperne, som i foreløbig udgave ser meget lovende ud.

Ekonomisk Debatt her denne gang en fin, men nok også politisk kontroversiel, leder om målet for svensk ulandsbistand af Pelle Ahlerup, en diskussion om pensionsalder af Per Johansson, Lisa Laun og Mårten Palme, og en artikel af Per Molander om ustabilitet og asymmetri i fordelingspolitik. Derudover er der kortere debatartikler og anmeldelser som altid. Og som altid er Ekonomisk Debatt stærkt anbefalet!

Nyt papir og nyt Ekonomisk Debatt

I dag udkommer det nye nummer af det glimrende svenske Ekonomisk Debatt, som kan læses her. Tidsskriftet er som altid stærkt læseværdigt. Redaktøren Niclas Berggren har for eksempel en leder om ”Den nyttiga individualismen” og Leif Nordberg (Åbo Akademi) skriver om den populære påstand at økonomisk vækst ikke giver lykke. Andre artikler handler bl.a. om statens bankstøtte under finanskrisen og om årets Nobelprisvinder Angus Deaton.

En anden begivenhed i dag er, at Martin Rode (Uni Navarra) holder seminar i Tuborg-centeret i eftermiddag klokken 14-15. Seminaret omhandler hans nye arbejde med Hans Pitlik (WIFO) om ” Individualistic Values, Institutional Trust, and Interventionist Attitudes.” Rode og Pitlik har her set nærmere på, hvorfor nogle borgere er skeptiske overfor statslige interventioner mens andre aktivt ønsker dem. Seminaret afholdes i L161 på Aarhus Universitet på Fuglesangs Allé (den tidligere handelshøjskole) og er frit tilgængeligt for alle interesserede.

Ekonomisk Debatt og svenske indlæg

Forleden kom det nye nummer af Ekonomisk Debatt – det glimrende, svenske økonomitidsskrift. Nummeret har bl.a. interessante artikler af Andreas Håkansson (Högskolan Kristianstad) om hvorvidt der er en klar sammenhæng mellem hvor ernæringsrigtige fødevarer er, og hvad de koster, og af Hans C. Blomqvist ((Svenska Handelshögskolan i Helsingfors och Vasa) om Singapores industripolitik. Håkansson peger på, at det ikke er dyrere at være sund end usund. Implikationen er, at de usunde fattige ikke kan skyde skylden på deres spisevaner på deres fattigdom.

Ekonomisk Debatts redaktør Niclas Berggren tweetede også forleden om Timothy Taylors pragtfulde omtale om den engelske vindueskat. Alle politikere, der påstår af skat ikke ændrer folks adfærd, bør tvinges til at læse artiklen, der tydeligt dokumenterer, hvordan mørket på steder, de fattige boede, skyldtes den engelske skattepolitik.

Sidst, men ikke mindst, omtaler min anden svenske kollegaven Andreas Bergh denne fine artikel om, hvad folk tror om global fattigdom. For læserne af denne blog er det måske ikke så overraskende, at 2/3 af amerikanerne tror, at den globale fattigdom næsten er ”fordoblet”, mens kun 5 % rammer rigtigt: Den er omtrent halveret. Men selv i Sverige er det færre end hver fjerde, der rammer cirka rigtigt, mens 39 % tror på en fordobling. Forfatteren Tim Montgomerie peger således på, hvordan ikke blot uvidenhed men decideres fejlagtige antagelser driver folks opfattelse og dermed deres politiske præferencer. Som Mark Twain engang sagde: ”It ain’t what you don’t know that gets you into trouble. It’s what you know for sure that just ain’t so.”

Nyt nummer af Ekonomisk Debatt

I dag udkommer det nye nummer af det meget læseværdige, svenske økonomtidsskrift Ekonomisk Debatt (hattip: Nonicoc). Nummeret indeholder bl.a. en glimrende artikel af Henrik Horn om WTOs problemer – dvs. Doharunden – og fremtid. Horn understreger bl.a. problemet med at EU og USA presser på for at tvinge fattige lande til at indføre særlige reguleringer, og vurderer, at de supermagter har ”tappat intresset för WTO.”

Nummeret omfatter også artikler om lejeregulering, diskussionen om en højere pensionsalder, og produktivitetsudvikling, og en leder om forskningsfrihed. Som altid er Ekonomisk Debatt stærkt anbefalet.

Ekonomisk Debatt om indvandring

Det nye nummer af det glimrende, svenske Ekonomisk Debatt udkom forleden. Nummer 4 er et temanummer om indvandring og skal nok give debat. Rita Bredefeldt skriver om de svenske jøders integration, Ali Ahmed om hvad man mener at vide om etnisk diskrimination, Andrej Kokkonen om hvorfor svenskerne stemmer på Sverigedemokraterne, Martin Ljunge om opdragelse af indvandreres børn, Johan Wennström og Özge Öner om hvordan flygtninge spredes geografisk bland de svenske kommuner (i et noget andet system end det danske), og Jan Ekberg om indvandrerkvinder har lavere pension. Tidsskriftet, der for tiden redigeres af Niklas Bengtsson og Niclas Berggren – også kendt som Nonicoc på Twitter og en særlig ven af punditokraterne – sigter ikke efter at være enig med alle, men efter at skabe informeret debat. Ingen tvivl om, at det nok skal lykkes med dette temanummer.

Nyt nummer af Ekonomisk Debatt

I dag udkommer det nye nummer af det glimrende, svenske Ekonomisk Debatt. Lederen handler om landbrugsstøtten, og er særdeles læsværdig. Se blot det lille pluk her:

I stället för att utgå från ett samhällsmål och sedan bestämma styrmedel, tvingas politikerna utgå från ett styrmedel – i detta fall en ganska betänklig kontantsubvention till en särskild bransch – och sedan sondera remissinstanserna om vilka samhällsmål det kan tänkas bidra till. Arrangemanget öppnar upp för särintressen, symbolpolitik och allmänt byråkratiskt krångel.

Derudover er der fine artikler om bl.a. nationaløkonomers rolle i debatten (af Mats Lundahl) og hvem der har gavn af omfordeling (af Gunnar Brådvik). Som altid varmt anbefalet.

Nyt nummer af Ekonomisk Debatt

Forleden udkom det nye nummer af Ekonomisk Debatt, det fine, svenske økonomitidsskrift. Nummeret omfatter blandt andet en artikel om svenske finanskriser af Hans Bäckström og en ødelæggende gennemgang af Pikettys Capital in the Twenty-First. Højdepunktet er dog redaktørerne Niclas Berggren og Therese Nilssons leder om ulighed. Under titlen ” Sex reflexioner om ojämlikhet” gennemgår de seks forhold omkring ulighed, som enten ignoreres eller behandles stedmoderligt i debatten. Lederen er glimrende som ’think piece’ og ville passe i ethvert gymnasieforløb om ulighed i samfundsfag, hvis læreren da er interesseret i en balanceret tilgang. Det hele er endnu en gang stærkt anbefalet for alle interesserede.

© 2018 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑