Tag-arkiv: forskning

Danske økonomer – gør korrektioner en forskel?

Flere, ikke mindst Den Gamle Redacteur, har påpeget at man måske burde tage flere hensyn når man beregner en form for forskningsscore, som vi gjorde forleden dag. Særligt foreslog han, at man foretog en medforfatterkorrektion, sådan at citationer til artikler talte mindre, jo flere medforfattere man har. Standarden, som han foreslog, er at lade en artikel med en medforfatter tælle halvt, og en med tre eller flere medforfattere tælle en tredjedel. En anden korrektion, der er foreslået, er at tage et hensyn til, at det er meget forskelligt, hvor lang tid folk har haft til at forske i. Vi gør det på den simple måde, at vi dividerer antal citationer og H-score med det antal år, der er gået siden forskeren har fået sin PhD-grad.

Tabellen nedenfor viser hvordan Top-25 af ranglisten ser ud, hvis man enten beregner indeks baseret på de sidste ti års forskning (søjle 1), foretager en medforfatterkorrektion i citationstallene (søjle 2) eller alderskorrigerer (søjle 3). Nogle få ting synes værd at bemærke. For det første er der blandt de 25*3 pladser i de tre søjler kun 31 navne, hvoraf 21 er med på alle tre lister. Toppen er den samme uanset hvordan man måler og toppes altid af Nicolai Foss og Keld Laursen (CBS). For det andet får alderskorrektionen nogle navne til at springe op ad listen. Det gælder særligt for Peter Sandholdt Jensen (SDU) og Carl-Johan Dalgaard (KU), der er bemærkelsesværdigt profilerede når deres akademiske alder tages i betragtning. For det tredje er Martin Paldam (AU) nummer ti på alle tre lister – og vel at mærke baseret udelukkende på forskning som han har publiceret de ti år siden han fyldte 60 år! Sidst, men ikke mindst, er det ligegyldigt hvordan vi sætter listen sammen: Danmarks bedste kvindelige økonom er altid Helena Skyt Nielsen (AU).

  Uden korrektion, 10 år Medforfatterkorrektion Alderskorrektion
1 N Foss (CBS, 100) N Foss (CBS, 100) N Foss (CBS, 91.1)
2 K Laursen (CBS, 65.8) K Laursen (CBS, 61.08) K Laursen (CBS, 65.8)
3 DD Lassen (KU, 51.2) C Bjørnskov (AU, 52.7) C Bjørnskov (AU, 61.9)
4 C Bjørnskov (AU, 46.1) DD Lassen (KU, 51.8) DD Lassen (KU, 51.8)
5 M Bennedsen (CBS, 39.3) M Bennedsen (CBS, 37.3) PS Jensen (SDU, 42.9)
6 S Andersen (CBS, 36.3) PN Sørensen (KU, 36.0) M Bennedsen (CBS, 42.3)
7 PN Sørensen (KU, 26.2) S Andersen (CBS, 33.6) D Lando (CBS, 40.4)
8 P Bogetoft (CBS, 34.5) P Bogetoft (CBS, 32.8) PN Sørensen (KU, 36.4)
9 JR Munch (KU, 32.7) JR Munch (KU, 32.0) HS Nielsen (AU, 35.4)
10 M Paldam (AU, 31.8) M Paldam (AU, 31.1) M Paldam (AU, 33.7)
11 F Tarp (KU, 30.4) H Jensen (KU, 28.3) JR Munch (KU, 33.4)
12 M Rosholm (AU, 28.8) M Svarer (AU, 28.2) F Tarp (KU, 33.4)
13 M Svarer (AU, 28.8) F Tarp (KU, 27.3) C-J Dalgaard (KU, 33.1)
14 H Jensen (KU, 28.5) M Rosholm (AU, 27.2) H Jensen (KU, 32.3)
15 D Lando (CBS, 28.1) D Lando (CBS, 26.9) H Hansen (KU, 31.5)
16 H Hansen (KU, 27.9) SB Nielsen (CBS, 26.8) P Bogetoft (CBS, 31.4)
17 SB Nielsen (CBS, 27.6) C Munk (CBS, 26.3) M Rosholm (AU, 29.4)
18 CT Kreiner (KU, 27.6) CT Kreiner (KU, 26.1) M Svarer (AU, 28.6)
19 C Munk (CBS, 26.5) PB Sørensen (KU, 25.9) J Rangvid (CBS, 27.7)
20 HS Nielsen (AU, 26.5) HS Nielsen (AU, 25.7) S Leth-Petersen (KU, 27.1)
21 C-J Dalgaard (KU, 26.2) H Hansen (KU, 25.3) CT Kreiner (KU, 26.4)
22 BJ Christensen (AU, 25.9) TM Andersen (AU, 24.9) C Munk (CBS, 25.4)
23 N Smith (AU, 25.8) J Rangvid (CBS, 24.5) JL Hougaard (KU, 23.6)
24 J Rangvid (CBS, 24.9) C-J Dalgaard (KU, 24.5) N Westergaard-Nielsen (AU, 23.4)
25 PS Jensen (SDU, 24.4) PS Jensen (SDU, 24.1) L Skipper (KORA, 23.1)

Danske økonomer 2013 – en rangliste

De senere år har vi hvert år her på bloggen postet et indlæg om, hvem der er de bedste danske økonomer. Indlægget har hvert år været baseret på en form for rangering, lavet forskelligt fra år til år. Inspirationen har været den tyske Handelsblatt-rangliste, men med en form for diskussion af, hvad man burde måle, og dermed også en diskussion af hvor svært det er at lave en ansættelse, som de fleste er enige i.

I år vover vi pelsen og laver en egentlig rangliste. Listen er baseret på forskning, der er publiceret i internationale, fagfællebedømte (peer-reviewed) tidsskrifter. Vi medtager ikke bidrag i bøger, da kvalitetskontrollen med dem er klart svagere end i tidsskrifter, og fordi man i langt højere grad er sikret udgivelse qua en invitation eller et personligt forhold til redaktøren. Med andre ord: Vi tæller kun forskning, der har været igennem en anonymiseret bedømmelsesproces!

Vi tager derimod hensyn til, at der er forskellige publikationsstrategier. Mere specifikt gælder det, at nogle økonomer sigter efter at publicere deres forskning i de absolutte toptidsskrifter, og dermed publicerer relativt mindre end de fleste. Andre anvender en strategi, hvor man ikke sigter efter den absolutte top, men laget lige under, men hvor man derimod typisk skriver lidt flere artikler. Man kan argumentere for den ene eller anden strategi – og at det allerbedste er at publicere meget de fineste steder – men strategien afhænger i det mindste delvist af ens specialisering. De absolutte toptidsskrifter – som Academy of Management Review, Quarterly Journal of Economics eller American Political Science Review – publicerer kun emner, der er af mere generel interesse. Sidder man med et mere specialiseret emneområde, kan selv væsentlig forskning ikke publiceres i toppen, og man er dermed tvunget til at bruge en anden strategi.

Vi operationaliserer vores rangliste gennem tre mål: 1) ved at tælle citationer op; 2) ved impact-scoren op på det fineste tidsskrift, en økonom har publiceret i; og 3) gennem H-scoren. Citationstallet måler, hvor mange andre økonomer (og andre samfundsforskere), der har fundet ens forskning så brugbar, at de citerer den i deres publikationer. Bedste impact-score måler helt konkret successen med den første strategi – at få sin forskning publiceret så fint som muligt. Sidst fanger H-scoren bredden af forskeres output, da den per definition er 1 hvis de udelukkende citeres for ét studie.

En økonoms indekstal på listen er det simple gennemsnit af de tre, hvor citationstal og H-score er skaleret med de højeste vi ser, og impact med områdets (økonomi eller statskundskab) højeste impact-score. Listen er nedenfor, med navn, universitet, indekstallet, placering, og et interval der viser, hvor meget placeringen flytter hvis man dobbeltvægter et af de tre elementer i indekset. Alle kan således vurdere, om enkeltøkonomer burde have været højere eller lavere placeret alt efter hvordan man vægter forskellige forhold. Vores konklusion er simpel: Tillykke, Nicolai Foss!

Navn

Sted

Indeks

Placering

Nicolai J. Foss

CBS

100.00

1 (1 – 1)

Keld Laursen

CBS

60.05

2 (2 – 2)

Martin Paldam

AU

54.60

3 (3 – 4)

David Dreyer Lassen

KU

45.94

4 (3 – 6)

David Lando

CBS

41.98

5 (4 – 9)

Morten Bennedsen

CBS

40.59

6 (5 – 10)

Peter Bogetoft

CBS

39.29

7 (4 – 9)

Finn Tarp

KU

39.04

8 (5 – 10)

Peter Norman Sørensen

KU

36.83

9 (6 – 15)

Henrik Jensen

KU

36.71

10 (8 – 11)

Christian Bjørnskov

AU

34.80

11 (7 – 15)

Niels Westergaard-Nielsen

AU

34.78

12 (8 – 13)

Helena Skyt Nielsen

AU

32.67

13 (12 – 15)

Henrik Hansen

KU

32.34

14 (9 – 19)

Søren Bo Nielsen

CBS

31.86

15 (14 – 18)

Jakob Roland Munch

KU

30.76

16 (11 – 21)

Steffen Andersen

CBS

30.72

17 (12 – 19)

Nina Smith

AU

30.65

18 (13 – 23)

Torben M. Andersen

AU

28.35

19 (20 – 21)

Michael Rosholm

AU

28.31

20 (17 – 25)

Bent Jesper Christensen

AU

27.59

21 (18 – 23)

Peter Birch Sørensen

KU

27.37

22 (19 – 29)

Jens Leth Hougaard

KU

26.56

23 (21 – 30)

Jesper Rangvid

CBS

26.35

24 (16 – 28)

Pascalis Raimondos-Møller

CBS

25.92

25 (24 – 27)

Claus Munk

CBS

25.80

26 (17 – 29)

Claus Thustrup Kreiner

KU

25.67

27 (24 – 25)

Carl-Johan Dalgaard

KU

25.53

28 (23 – 30)

Peter Sandholdt Jensen

SDU

24.06

29 (26 – 32)

Michael Svarer

AU

23.99

30 (27 – 33)

Søren Leth-Petersen

KU

23.47

31 (20 – 34)

Christian Schultz

KU

23.09

32 (31 – 32)

Nabanita Datta Gupta

AU

22.36

33 (31 – 36)

Thomas Rønde

CBS

20.87

34 (33 – 38)

Peder J. Pedersen

AU

20.15

35 (33 – 39)

Lars Skipper

KORA

20.01

36 (27 – 45)

Mette Ejrnæs

KU

20.00

37 (35 – 36)

Phillipp Schröder

AU

18.50

38 (35 – 41)

Jan Rose Skaksen

KORA

18.39

39 (37 – 42)

Torben Tranæs

Rockwool

18.37

40 (37 – 44)

Bo Sandemann Rasmussen

AU

18.28

41 (38 – 43)

Thomas Barnebeck Andersen

SDU

17.41

42 (40 – 44)

Nikolaj Malchow-Møller

SDU

17.14

43 (40 – 46)

Mette Verner

DJH

16.74

44 (39 – 47)

Jan Bentzen

AU

16.53

45 (40 – 48)

Marianne Simonsen

AU

15.95

46 (45 – 47)

Per Baltzer Overgaard

AU

13.60

47 (47 – 53)

Henning Jørgensen

AAU

13.51

48 (43 – 54)

Peter Møllgaard

CBS

13.43

49 (48 – 49)

Christian Groth

KU

13.17

50 (49 – 50)

Niels Thygesen

KU

12.93

51 (46 – 56)

Niels Nannerup

SDU

12.60

52 (50 – 53)

Birgitte Sloth

KU

12.46

53 (41 – 58)

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

KU

12.22

54 (51 – 52)

Henrik Lando

CBS

10.93

55 (51 – 57)

Anders Frederiksen

AU

10.37

56 (55 – 56)

Niels Kærgård

KU

9.11

57 (55 – 60)

Bent Greve

RUC

9.10

58 (53 – 60)

Henrik Christoffersen

Cepos

8.78

59 (57 – 59)

Morten Skak

SDU

8.50

60 (58 – 60)

Jesper Jespersen

RUC

1.53

61 (61 – 61)

Christen Sørensen

SDU

0.00

62 (62 – 62)

Flemming Ibsen

AAU

0.00

62 (62 – 62)

Poul Thøis Madsen

AAU

0.00

62 (62 – 62)

European Public Choice Society 2013

På onsdag starter den årlige konference i the European Public Choice Society. Dette års konference, som afholdes i Zürich, er speciel på den måde at udvælgelseskomiteen har haft næsten 600 papirer at vælge mellem til de knap 300 pladser. Bladrer man gennem programmet, er der derfor en masse at vælge mellem. Her er som sædvanlig et helt personligt udvalg:

Hans Pitlik (WIFO) og Bodo Knoll (Hohenheim): Who Benefits from Big Government? A Life Satisfaction Approach

Hans og Bodo bruger ESS-undersøgelsen til at vende tilbage til spørgsmålet om større offentlige udgifter er forbundet med større eller mindre lykke / subjektivt velbefindende. De to tager både kausalitet og potentielt heterogene effekter i betragtning og ender – heldigvis for bl.a. undertegnede – at bekræfte tidligere studier: Større offentlige udgifter, ikke mindst større sociale udgifter, forårsager lavere lykke, og særligt blandt de relativt fattigere.

 Pierre-Guillaume Méon og Khalid Sekkat (UL Bruxelles): The formal and informal institutional framework of capital accumulation

Min ven Guillaume og hans kollega har undersøgt effekten af formelle og uformelle institutioner på inflows af direkte udenlandske investeringer. Papiret, der kan ses som en del af en nye bølge mere detaljerede studier af tillid, peger på at tillid og kvaliteten af retsvæsenet er substituter – tillid er vigtigere når retsvæsenet er dårligt, og omvendt.

 Kerry Papps (Bath): The Effects of Social Security Taxes and Minimum Wages on Employment: Evidence from Turkey

En af de centrale diskussioner i nationaløkonomi i disse år er, om sociale sikkerhedsnet og mindstelønninger påvirker arbejdsløsheden, og i hvilken retning. Papps bruger detaljerede tyrkiske data til at estimere effekten af begge dele. Konklusionen er vigtig for bl.a. danske diskussioner: Effekten af det sociale sikkerhedsnet er større end mindstelønninger, men udvidelser af begge fører til større arbejdsløshed.

 George Tridimas (Ulster): Rent Extraction and Rent Seeking in Ancient Athens

Tridimas peger på en ny og kreativ approach til at undersøge, om direkte demokrati rent faktisk er til fordel for de fattigste vælgere. Ved at fokusere på mulig rent-seeking og domstolenes kontrol af det, er konklusionen at der er konsistent med fakta. Clue’et er, at alle data og eksempler er fra oldtidens Athen!

 Sarah Necker (Freiburg): The Dismal Science? Happiness of Economists

Sidst, men ikke mindst, viser Sarah at økonomer slet ikke er så sure og triste som folk tror. En undersøgelse af lykke blandt økonomer peger bl.a. at økonomer er lykkeligere med fastansættelse og i særlig grad med mere tid og frihed til forskning.

Public Choice Society 2013

I skrivende stund er jeg så småt på vej til New Orleans til dette års nordamerikanske konference hos the Public Choice Society. Mens hele programmet kan ses her, har jeg traditionen tro udvalgt enkelte papirer, som jeg ser frem til at se præsenteret. De følgende ser ret lovende ud:

Whitney Buser (Berry) og Joseph Connors (Duke): Cross Country Effects of Democracy on Economic Liberalization. Buser og Connors starter med at notere, at markedstransitioner tydeligt hjælper fattige lands vækst, men at der ser ud til at findes en tærskel omkring 15.000 USD, hvor landenes økonomi bremser op. De rykker således ikke hele vejen op i de rige landes klub. Ved at se nærmere på transitioner på tværs af denne tærskel argumenterer de to for, at mere demokratiske mellemindkomstlande har større sandsynlighed for at rykke forbi og ind i gruppen af i-lande.

Anna Welander, Carl Hampus Lyttkens og Therese Nilsson (Lund): Globalization and Health in Developing Countries – The Role of Economic and Political Institutions. Lunds Universitet sender I år en hel horde af folk til PCS, og heldigvis blandt dem et par venner. Dette papir, som jeg skal diskutere på lørdag, ser nærmere på relationen mellem globalisering og befolkningens helbred. Mens ny forskning peger på, at øget globalisering påvirker helbredsstatussen positivt, ser de tre svenskere nærmere på, om det gælder i alle lande. Papiret er måske stadig lidt foreløbigt, men resultaterne peger på, at globalisering er mere effektivt i lande med gode institutioner. Jeg ser frem til diskussionen om, hvorfor det er sådan.

Andreas Bergh (Lund): Are People Too Nice? On the Economic Consequences of Other-Regarding Behavior. En anden ven fra Lund der burde være kendt blandt Punditokraternes læsere, Andreas Bergh, kommer med et ret foreløbigt, men meget interessant papir. Med udgangspunkt i teori stiller Andreas det kætterske spørgsmål, om folk kan være for flinke ved hinanden. Helt specifikt er spørgsmålet, om folks glæde ved at andre kan lide dem måske under nogle omstændigheder kan føre dem til at foretrække handlinger, der ikke giver økonomisk-logisk mening. Svarene fra en større spørgeundersøgelse peger på, at folk ikke altid foretrækker det ’rigtige’, men også at uddannelse, køn, alder og ideologi spiller ind på deres præferencer. Ikke overraskende fund, men et meget skægt spørgsmål.

Andre papirer jeg ser frem til, er for eksempel Matt Dobra, der spørger om ulandsbistand til HIV-assistance presser landes egen indsats ud, Chris Doucouliagos om hvad vi kan lære om nexussen mellem ulighed, demokrati og vækst af den sydøstasiatiske historie, og en hel session fredag morgen om naturkatastrofer og regeringsfejl.

Debatten om ulandsbistand – igen

I fredags indsamlede Danmarksindsamlingen knap 76 millioner kroner til brug som udviklingsbistand. Ideen, som både showet og optakten i dagene op til showet, solgte til danskerne, var at fattige mennesker i Afrika og andre steder, ikke rigtigt har egne kompetencer, og at vores ulandsbistand er central for at løfte dem ud af dyb fattigdom og på vej til mere langsigtet udvikling. Lørdag var jeg i debat med udviklingsminister Christian Friis Bach på P4, hvor fronterne blev trukket skarpt op af en minister, der bl.a. beskyldte mig for at sidde i Aarhus og lege med matematikmodeller. Søndag bragte Ekstrabladet derefter en forsidehistorie med titlen ”Bistandsbluff”, der fortalte om hvordan Danida ikke fortæller danskerne om de mange fiaskoer, som de 16 milliarder bistandskroner finansierer.

Så i dag er lige så god en dag som andre for endnu en gang at opsummere, hvad forskningen viser om ulandsbistandens overordnede virkning. Som mine gode kolleger Chris Doucouliagos og Martin Paldam har dokumenteret i en serie metaanalyser, er den gennemsnitlige virkning af ulandsbistand på økonomisk vækst eller investeringer, et stort nul. Det gælder uanset, hvordan man løser kausalitetsproblemet, hvilken tidsperiode man ser på, og andre metodiske forskelle – billedet i figurerne ovenfor (vækstrater til venstre, investeringsrater til højre) er generelt og retvisende.

Doucouliagos har også sammen med australske kolleger forleden vist, at Steve Knacks resultat fra de sidste ti år – at ulandsbistand underminerer politikeres incitamenter og ofte forhindrer lande i at introducere reformer af retsvæsenet og basale institutioner – faktisk er helt generelt og meget robust. Andre har peget på bistandens ret stærke, negative virkning på ulandes internationale konkurrenceevne, den såkaldte ”Hollandske Syge”. Og i 2010 pegede Amanda Licht på, at udemokratiske ledere, der får mere ulandsbistand, typisk bliver siddende væsentligt længere ved magten.

Er alt da tabt for bistandssagen? Svaret er både ja og nej. Som min egen nyeste forskning viser – der til en hvis grad afhjælper problemet med upræcis måling af effekter – har hjælp til genopbygningsformål faktisk en statistisk sikker og relativt stærk effekt. Omvendt er der ingen af de andre typer bistand, vi kan identificere, der har nogen positiv indvirkning på langsigtet, økonomisk udvikling. Med andre ord er der ingen evidens for, at de 85-90 % af bistanden, der går til udviklingsformål, overhovedet har nogen positive konsekvenser på det nationale plan. Overvej dét, og tag de negative bivirkninger i betragtning, og man ender med min logiske position.

UPDATE: Nu med figurer.