Tag: Hong Kong

Hong Kong synger

Uafhængighedsbevægelser tager mange former, fra det absurde voldelige til det fredeligt hjertevarme. Det sidste så man i bl.a. Estland, hvor uafhængighedsbevægelsen startede sidst i 1980erne med en række sangstævner, hvor esterne genoplivede landets tradition for korsang. Der var tale om en af de mest fredelige protester, men også en som sovjetstyret vidste ramte direkte ind i de estiske hjerter.

Los Angeles Times berettede i går om, at noget lignende er ved at ske i Hong Kong ved siden af de mere traditionelle protester (Hattip: Niclas Berggren). En anonym komponist, der kalder sig Thomas dgx yhl, har skrevet en sang der på engelsk kaldes ”Glory to Hong Kong.” Sangen lyder besnærende som en slags nationalhymne, der beder for frihed og demokrati, og hylder alt det, Beijing-regimet forsøger at underminere. Sangen, der er på kantonesisk – det sprog, der tales i Hong Kong ved siden af engelsk – er den seneste uge blevet sunget i indkøbscentre, parker og i en protest foran det Beijing-styrede skin-parlament LegCo.

Mens der stadig er en meget reel risiko for, at Beijing simpelthen lader tropper fra hæren rykke ind og besætte Hong Kong – og dermed endegyldigt viser at det kommunistiske og i stigende grad totalitære styre på ingen måde har til hensigt at respektere den britiske-kinesiske aftale om Ét Land, To Systemer fra 1997 – er noget tydeligvis ved at ske i Hong Kong. Flere gange i sommers har en million mennesker ud af byens syv millioner indbyggere været på gaden i protester mod styret, den benhårde, uhildede magttrussel fra Beijing ser for tiden ud til at have samme virkning som de russiske angreb på Ukraine: Den tvinger folk i Hong Kong til at opdage eller genopdage deres identitet som en bystat med vestlige frihedsidealer og –værdier. Ingen med respekt for sig selv kan spå om, hvordan det kommer til at gå, men Hong Kongs identitet forsvinder næppe igen, uanset hvor diktatorisk det kommunistiske regime ender med at reagere.

Hong Kong R.I.P.

Som læsere af punditokraterne sikkert har bemærket, har vi ofte – når vi har beskæftiget os med udviklingsøkonomiske problemstillinger, økonomisk vækst og frihed – fremhævet Hong Kong. Der som økonomi kom tættest på Milton Friedman’s idealer om en fri markedsøkonomi. Uanset hvad fremtiden end bringer, var den udvikling Hong Kong var igennem i 2. halvdel af det 20. århundrede spektakulær. Mens BNP per capita  i konstante priser i 1960 (ifølge Penn World Tables 6.3) var ca. 1/3 af den danske i, er BNP  per capita i dag ca. 25% større end vores.

En ikke lille del af fortjenesten for at det lykkedes at fastholde en meget fri økonomisk model må tilfalde Sir John Cowperthwaite, der i perioden 1961-1971 – med sin tro på Adam Smiths tanker – som koloniens “finansminister”  (stort set) formåede at afvise lokale pressionsgruppers ønsker om subsidier og særlig hjælp og “moderlandets” ønske om at udvikle en moderne velfærdsstat.

growthIgennem 1960erne og 1970erne var Hong Kong en af de hurtigst voksende økonomier i verden, og det formentlig mest investeringeffektive (målt på vækst i BNP i forhold til investering). Sammenligner vi med Singapore, der oplevede nogenlunde samme vækstrate i perioden 1960 – 2000, har denne vækst krævet et langt højere investeringsniveau.

I weekenden vedtog man så at indføre en minimumsløn i Hong Kong, hvilket gav The Economist anledning til at lave en “briefing” med overskriften “End of An experiment“. Som The Economist bemærker kan man ikke sætte lighedstegn mellem Kinas overtagelse af Hong Kong i 1997 og “normaliseringen” af Hong Kong – det er således ikke nødvendigvis en konsekvens af overdragelsen i 1997. Under den sidste engelske administration steg de offentlige udgifter således ganske voldsomt. Som det bemærkes i artiklen i Economist:

The huge growth in government spending during the last colonial administration was required, according to Lord Patten, the final governor, because “Hong Kong’s economic vitality and strength were not matched by adequate social-welfare.”

201029bbc808Hvad minimumslønnen ender med at være er overladt til et udvalg, der vil komme med et udspil til august. Men hvis lokale fagforeningers ønske om en minimumsløn på 32 HK$ i timen følges, vil op mod 170.000 jobs være i fare for at forsvinde (ca. 5-6% af arbejdsstyrken).

Indførelse af en minimumsløn er kun det seneste tiltag, der har har indebåret stigende offentlig indblanding og øget regulering.

Som The Economist slutter sin artikel (under overskriften “Milton’s paradise lost”):

“Hong Kong remains, by and large, a vibrant, entrepreneurial place, with government spending far below Western standards. The costs of rising intervention will take a while to appear—and may always be hard to measure, especially with mainland China growing so fast. Yet a remarkable economic experiment is at an end.”

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑