Tag: hvad vil det sige at være borgerlig-liberal

Paisley om borgerlighed og liberalisme

Vistnok ansporet af Berlingerens nye linje i debatsektionen pågår en debat om, hvad det vil sige at være borgerlig. Sådan et spørgsmål må efter denne punditokrats mening nødvendigvis afføde orakuløse svar, hvilket debatten da også, med undtagelser, vidner om.

Erik Winther Paisley for i går i blækhuset og skrev foruden et glimrende indlæg om Brexit-dommen også et om skillelinjen mellem ”borgerlige” og ”liberale.” Det gjorde han over hos Jyllands-Posten i blog-indlægget Liberalismen skal aldrig nøjes med at være borgerlig.

Jeg vil være så fræk at citere det sidste afsnit, men gå endelig ind og læs mellemregningerne:

Jeg siger ikke, man skal tage et maoistisk opgør med alle sine borgerlige kulturelle normer, ligesom man i øvrigt heller ikke behøver kaste alle politiske traditioner over styr. Men man skal være lige så villig til at applicere sine filosofiske idealer til det private liv, som man er til at bruge dem på det politiske. Vær borgerlig, men vær en borgerlig reformator, og tag de kampe der deraf følger.

Pointen om, at det private må være politisk kan opfattes som kontroversiel, og kunne godt afføde et par kommentarer. Der er i hvert fald ikke udelt enighed i den liberale litteratur om, at det private bør være politisk. For at sige det mildt.

For mit eget vedkommende kom jeg dog til at tænke på Phillip Pettits non-dominans-frihedsbegreb og republicanism, og skrev kortfattet et par linjer om dét på Medium: Om republicanism og frihed, der er lig med ikke-dominans.

Apropos liberalisme, bemærk så, at Libertas’ Torben Mark Pedersen har forfattet en textbog til gymnasiebrug netop derom. Den kan hentes hos CEPOS. Ved første øjekast lader den – forventeligt – til at være gennemarbejdet, og hvis man kender en i gymnasiealderen (eller enhver anden alder for den sags skyld), ville det være oplagt at give dem et link.

Friheden flyver – (Det handler om meget mere end) FRI HASH!

291980015dFor nylig udgav CEPOS antologien ”Friheden flyver” redigeret af Dennis Nørmark, hvor undertegnede har den glæde og privilegium, at have skrevet et af kapitlerne, nemlig ”(Det handler om meget mere end) FRI HASH”. Normalt når jeg skriver om emnet, bestræber jeg mig på at gøre det ud fra økonomiske overvejelser og betragtninger. Med andre ord forsøger jeg at overbevise andre om at den gældende narkotikalovgivning bør laves om ud fra en cost-benefit analyse, der efter min opfattelse klart falder ud til fordel for legalisering frem for forbud. Et slag på tasken er, at en legalisering vil give en samfundsøkonomisk besparelse på kroner 15. mia.+ i Danmark alene. De kombinerede direkte gevinster i form af besparelser indenfor politi, retsvæsen osv. plus mulige skatteindtæger er formentlig på ikke under 7 mia. kroner årligt. Den amerikanske økonom Jeffrey Mirons beregninger for USA, hvor man har et væsentligt bedre (om end langt fra optimalt datagrundlag), kommer frem til, at de samlede direkte offentlige besparelser+skatteindtægter ved legalisering er ca. 85 mia. USD. p.a.


Louis Armstrong om at ryge marijuana: "It relaxes you, makes you forget all the bad things that happen to a Negro. It makes you feel wanted, and when you're with another tea smoker, it makes you feel a special kinship."

Louis Armstrong om at ryge marijuana: "It relaxes you, makes you forget all the bad things that happen to a Negro. It makes you feel wanted, and when you're with another tea smoker, it makes you feel a special kinship."

Den oprindelige ide var vist at jeg “blot” skulle skrive et kapitel om fri hash fordi det var en del af ungdomsoprøret. Det så jeg mig dog ikke i stand til, da debatten om fri hash eller ej isoleret set er banal og ligegyldig, derfor blev der blev tilføjet ”Det handler om meget mere end”, der både kan og skal forstås dobbelttydigt. Dels som at det handler om alle illegale rusmidler og ikke kun hash, og dels at der er tale om et dybere spørgsmål, som enhver bør stille sig – især hvis man opfatter sig selv som borgerlig-liberal. Hvilken ret man har til at bestemme for andre hvordan de skal leve deres liv, – uanset om man tiltager sig denne ret af hensyn til den andens eller ”kollektivets” bedste. For mig er svaret at mit krav på frihed fordrer at jeg giver andre (mindst) samme ret til frihed.

I et par af anmeldelserne af bogen kritiseres den for at der ”skydes” for meget på ”de andre”, dem som Dennis Nørmark i sin indledning kalder ”rød stue” og for lidt grad på ”egne”, igen med Dennis Nørmarks ord, dem i ”blå stue”. Det er dog en anke der kun holder hvis man sætter lighedstegn mellem rød og blå stue og de eksisterende partiers påstand om hvorvidt de er borgerlige eller socialistiske. Læs mere

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑