Tag: økonomer

Bedste danske økonomer 2019

Som vores faste læsere ved, er det ved at være tiden for en af punditokraternes traditionelle, årlige diskussioner: Hvem er de bedste danske økonomer – og hvordan kan man måle det? I år er det ti år siden, vi første gang tog diskussionen, der også i flere år blev dækket af Børsen. Som læserne også ved, forsøger vi hvert år at fange kvalitet på en anden måde end tidligere år for derigennem at give et indtryk af, hvor svært spørgsmålet faktisk er.

Det særligt nye i år er, at vi har valgt at se på alle fastansatte forskere på nationaløkonomiske institutter i Danmark der har med nationaløkonomiske emner at gøre. Hvis folk ikke har noget med nationaløkonomi at gøre – hvis de for eksempel forsker i logistik, ren finansiering eller ren matematisk statistik – er de ikke med på listen. Omvendt tager vi dem med, når deres emner inkluderer ’financial economics’ eller praktisk anvendelse af økonometri.

Måden, vi måler kvalitet på i år omfatter tre forskellige forhold: Et produktivitetsmål, et prestigemål, og et interessemål. Vi måler produktivitet ved at se på, hvor mange artikler en forsker har udgivet per år han eller hun har været aktiv; antal aktive år er i næsten alle tilfælde hvor mange år siden det er, man fik sin PhD. Prestige er et mål for kvalitet, som vi fanger gennem den højeste impact-faktor blandt alle de tidsskrifter, en forsker har publiceret i. Det tredje mål, som vi kalder et interessemål, er i virkeligheden et mål for hvor ofte andre forskere citerer ens arbejde. Vi fokuserer her specifikt på, hvor mange citationer per artikel hver forsker fik i 2018. Ved at normalisere både produktivitetsmålet med antallet af år man har været aktiv og se på citationer sidste år sørger vi således i år for, at ældre og mere etablerede forskere ikke har noget særligt forspring i måden, vi måler kvalitet på.

Et problem, som vi ikke har diskuteret før, er at de tre mål er ret forskelligt fordelte. At tage et gennemsnit af de tre, er derfor potentielt problematisk. I stedet for beregner vi gennemsnitsrangeringen på de tre mål og bruger det som vores indikator: Hvis forsker Z er nummer 6 på produktivitet, nummer 18 på prestige, og nummer 12 på interessemålet, bliver han dermed nummer 13. For at give et indtryk af, hvor usikkert målet er, giver vi derudover den bedste og dårligste placering for hver forsker, når vi i stedet for beregner deres gennemsnitsrangering på baggrund af to af de tre mål. Ideelt set bør det ikke variere for meget, men reelt gør det. Variationen illustrerer dermed, hvor upræcise mål for forskningskvalitet ofte er.

Resultatet af øvelsen er, at Lasse Heje Pedersen fra CBS – præcist som sidste år – er nummer et. Lasses placering er endda meget klar, da hans værste placering, når man varierer indekset, er nummer tre. Han er også med afstand den mest citerede med 928 citationer i 2018 – 22 per artikel, med økonometrikeren Asger Lunde (396) og undertegnede (395) som fjerne nummer to og tre. Asger Lunde fra Aarhus er også overordnet nummer to, skarpt forfulgt af tre CBS-økonomer: Steffen Andersen, Morten Sørensen og Morten Lau. Nummer seks på listen er bemærkelsesværdig, da det er Københavns Universitets Torben Heien Nielsen. Torbens PhD er fra 2012 og han er den højest placerede, der (endnu) ikke er professor.

Top 10 i år afsluttes af Morten Bennedsen, undertegnede, David Lando og listens første udlænding, Marco Piovesan. Listens første kvinde – min glimrende kollega Astrid Würtz Rasmussen – er nummer 14, og de to andre kvinder på listen er også fra Aarhus. Alt i alt fordeler de 25 første sig således på ti fra Københavns Universitet, ni fra CBS, fem fra Aarhus Universitet, og en enkelt – Thomas Barnebeck Andersen – fra Syddansk.

Listen omfatter således en række gengangere fra tidligere år, men mange læsere vil sikkert spørge om andre navne, der mangler. Svaret er, at fordi vi fokuserer på sidste års citationer og artikler per år, rykker flere ældre og etablerede navne ned af listen. Det gælder for eksempel mine kolleger Martin Paldam og Nina Smith, der med henholdsvis 3,4 og 4,0 citationer per artikel er langt mere citerede end de fleste, men lider under deres meget lange karrierer. En anden mulig kritik er, at den kun omfatter forskere ved danske universiteter. Der er en rimelig indvending, og udenfor Danmark sidder imponerende danske økonomer som for Toke Aidt på Cambridge, der ville have været nummer otte på listen, og Nicolai Foss fra Bocconi i Milano, der ville være nummer ni. På den anden side ville det være synd at miste de udlændinge, der er fastansatte ved danske universiteter og tæller så dygtige folk som listens nr. 21, franske Cedric Schneider, eller tyske Philipp Schröder.

Hele pointen i år som de foregående år er, at kvaliteten af forskning – og af de forskere, der foretager den – langt fra er enkelt at gøre op, men at det bør gøres. Nogle forskere udgiver relativt meget, mens andre bruger meget lang tid og forsøger at få deres forskning publiceret i særligt prestigiøse tidsskrifter. De allerdygtigste gør begge dele, men præcist hvilken vægt man lægger på, hvor fint tidsskriftet er, hvor flittige forskerne er, og hvor ofte, andre forskere citerer dem, kan man diskutere de næste 100 år.

Danske økonomer 2013 – en rangliste

De senere år har vi hvert år her på bloggen postet et indlæg om, hvem der er de bedste danske økonomer. Indlægget har hvert år været baseret på en form for rangering, lavet forskelligt fra år til år. Inspirationen har været den tyske Handelsblatt-rangliste, men med en form for diskussion af, hvad man burde måle, og dermed også en diskussion af hvor svært det er at lave en ansættelse, som de fleste er enige i.

I år vover vi pelsen og laver en egentlig rangliste. Listen er baseret på forskning, der er publiceret i internationale, fagfællebedømte (peer-reviewed) tidsskrifter. Vi medtager ikke bidrag i bøger, da kvalitetskontrollen med dem er klart svagere end i tidsskrifter, og fordi man i langt højere grad er sikret udgivelse qua en invitation eller et personligt forhold til redaktøren. Med andre ord: Vi tæller kun forskning, der har været igennem en anonymiseret bedømmelsesproces!

Vi tager derimod hensyn til, at der er forskellige publikationsstrategier. Mere specifikt gælder det, at nogle økonomer sigter efter at publicere deres forskning i de absolutte toptidsskrifter, og dermed publicerer relativt mindre end de fleste. Andre anvender en strategi, hvor man ikke sigter efter den absolutte top, men laget lige under, men hvor man derimod typisk skriver lidt flere artikler. Man kan argumentere for den ene eller anden strategi – og at det allerbedste er at publicere meget de fineste steder – men strategien afhænger i det mindste delvist af ens specialisering. De absolutte toptidsskrifter – som Academy of Management Review, Quarterly Journal of Economics eller American Political Science Review – publicerer kun emner, der er af mere generel interesse. Sidder man med et mere specialiseret emneområde, kan selv væsentlig forskning ikke publiceres i toppen, og man er dermed tvunget til at bruge en anden strategi.

Vi operationaliserer vores rangliste gennem tre mål: 1) ved at tælle citationer op; 2) ved impact-scoren op på det fineste tidsskrift, en økonom har publiceret i; og 3) gennem H-scoren. Citationstallet måler, hvor mange andre økonomer (og andre samfundsforskere), der har fundet ens forskning så brugbar, at de citerer den i deres publikationer. Bedste impact-score måler helt konkret successen med den første strategi – at få sin forskning publiceret så fint som muligt. Sidst fanger H-scoren bredden af forskeres output, da den per definition er 1 hvis de udelukkende citeres for ét studie.

En økonoms indekstal på listen er det simple gennemsnit af de tre, hvor citationstal og H-score er skaleret med de højeste vi ser, og impact med områdets (økonomi eller statskundskab) højeste impact-score. Listen er nedenfor, med navn, universitet, indekstallet, placering, og et interval der viser, hvor meget placeringen flytter hvis man dobbeltvægter et af de tre elementer i indekset. Alle kan således vurdere, om enkeltøkonomer burde have været højere eller lavere placeret alt efter hvordan man vægter forskellige forhold. Vores konklusion er simpel: Tillykke, Nicolai Foss!

Navn

Sted

Indeks

Placering

Nicolai J. Foss

CBS

100.00

1 (1 – 1)

Keld Laursen

CBS

60.05

2 (2 – 2)

Martin Paldam

AU

54.60

3 (3 – 4)

David Dreyer Lassen

KU

45.94

4 (3 – 6)

David Lando

CBS

41.98

5 (4 – 9)

Morten Bennedsen

CBS

40.59

6 (5 – 10)

Peter Bogetoft

CBS

39.29

7 (4 – 9)

Finn Tarp

KU

39.04

8 (5 – 10)

Peter Norman Sørensen

KU

36.83

9 (6 – 15)

Henrik Jensen

KU

36.71

10 (8 – 11)

Christian Bjørnskov

AU

34.80

11 (7 – 15)

Niels Westergaard-Nielsen

AU

34.78

12 (8 – 13)

Helena Skyt Nielsen

AU

32.67

13 (12 – 15)

Henrik Hansen

KU

32.34

14 (9 – 19)

Søren Bo Nielsen

CBS

31.86

15 (14 – 18)

Jakob Roland Munch

KU

30.76

16 (11 – 21)

Steffen Andersen

CBS

30.72

17 (12 – 19)

Nina Smith

AU

30.65

18 (13 – 23)

Torben M. Andersen

AU

28.35

19 (20 – 21)

Michael Rosholm

AU

28.31

20 (17 – 25)

Bent Jesper Christensen

AU

27.59

21 (18 – 23)

Peter Birch Sørensen

KU

27.37

22 (19 – 29)

Jens Leth Hougaard

KU

26.56

23 (21 – 30)

Jesper Rangvid

CBS

26.35

24 (16 – 28)

Pascalis Raimondos-Møller

CBS

25.92

25 (24 – 27)

Claus Munk

CBS

25.80

26 (17 – 29)

Claus Thustrup Kreiner

KU

25.67

27 (24 – 25)

Carl-Johan Dalgaard

KU

25.53

28 (23 – 30)

Peter Sandholdt Jensen

SDU

24.06

29 (26 – 32)

Michael Svarer

AU

23.99

30 (27 – 33)

Søren Leth-Petersen

KU

23.47

31 (20 – 34)

Christian Schultz

KU

23.09

32 (31 – 32)

Nabanita Datta Gupta

AU

22.36

33 (31 – 36)

Thomas Rønde

CBS

20.87

34 (33 – 38)

Peder J. Pedersen

AU

20.15

35 (33 – 39)

Lars Skipper

KORA

20.01

36 (27 – 45)

Mette Ejrnæs

KU

20.00

37 (35 – 36)

Phillipp Schröder

AU

18.50

38 (35 – 41)

Jan Rose Skaksen

KORA

18.39

39 (37 – 42)

Torben Tranæs

Rockwool

18.37

40 (37 – 44)

Bo Sandemann Rasmussen

AU

18.28

41 (38 – 43)

Thomas Barnebeck Andersen

SDU

17.41

42 (40 – 44)

Nikolaj Malchow-Møller

SDU

17.14

43 (40 – 46)

Mette Verner

DJH

16.74

44 (39 – 47)

Jan Bentzen

AU

16.53

45 (40 – 48)

Marianne Simonsen

AU

15.95

46 (45 – 47)

Per Baltzer Overgaard

AU

13.60

47 (47 – 53)

Henning Jørgensen

AAU

13.51

48 (43 – 54)

Peter Møllgaard

CBS

13.43

49 (48 – 49)

Christian Groth

KU

13.17

50 (49 – 50)

Niels Thygesen

KU

12.93

51 (46 – 56)

Niels Nannerup

SDU

12.60

52 (50 – 53)

Birgitte Sloth

KU

12.46

53 (41 – 58)

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

KU

12.22

54 (51 – 52)

Henrik Lando

CBS

10.93

55 (51 – 57)

Anders Frederiksen

AU

10.37

56 (55 – 56)

Niels Kærgård

KU

9.11

57 (55 – 60)

Bent Greve

RUC

9.10

58 (53 – 60)

Henrik Christoffersen

Cepos

8.78

59 (57 – 59)

Morten Skak

SDU

8.50

60 (58 – 60)

Jesper Jespersen

RUC

1.53

61 (61 – 61)

Christen Sørensen

SDU

0.00

62 (62 – 62)

Flemming Ibsen

AAU

0.00

62 (62 – 62)

Poul Thøis Madsen

AAU

0.00

62 (62 – 62)

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑