Den politiske situation i Sverige er mildt sagt kaotisk, og kan udvikle sig til landets værste politiske krise siden parlamentarismens indførelse i 1917.

Den socialdemokratiske statsminister, Stefan Lövfen er blev væltet af den borgerlige koalition + Sverigedemokraterna, og ingen af de to politiske blokke mønstrer de 175 medlemmer af Riksdagen, som skal til for at skabe et flertal.

Ifølge den svenske forfatning har Riksdagens formand (p.t. Andreas Norlén, den såkaldte ‘talmann’ 4 forsøg på med succes at pege på den politiker, som har de største chancer for at blive regeringsleder, og dermed skabe politisk opbakning i parlamentet til at danne regering. Sverige kan godt leve med en mindretalsregering, sålænge den tolereres af Riksdagen. Den behøver med andre ord ikke at have en eksplicit majoritet.

Den opgave virker som en gordisk knude. Hvis den ikke løses inden Riksdagen skal stemme om en ny finanslov, udløser det ifølge forfatningen automatisk nyvalg– formentlig 1. februar 2019

Men hvad skulle et sådant nyvalg kunne løse? Intet flertal for de to blokke — den rødgrønne og den borgerlige alliance virker sandsynlig.  I bedste fald sker der en politisk opblødning og et samarbejde på tværs af blokkene. For landet skal jo regeres.

Den politiske krise sker samtidigt på et tidspunkt, hvor problemerne har tårnet sig op i Sverige — i høj grad selvforskyldte:

Landet har simpelthen ført en alt for liberal udlændingepolitik — hver fjerde svensker er nu af ikke-svensk oprindelse, og dem, der er flest af er syrere og irakere. Denne befolkningsgruppe vil til og med vokse stærkt i fremtiden. Læs her: goo.gl/PfLxbx

Det er uhyre svært for svenskerne at få integreret de mange indvandrere; ungdomsarbejdsløsheden blandt 2. generationsindvandrerne er efter svenske forhold tårnhøj (30%); mange har end ikke gennemført en ungdomsuddannelse og en stor del af dem har intet at lave end at stå på gadehjørner eller begå kriminalitet af mildere eller grovere slags.

Alt imens vinder islamistiske bevægelser af den virkelig hårde slags frem. I ugerne op til valget publicerede Sydsvenska Dagbladet  en artike om, at salafister, herunder jihadsalafister er i offensiven og aggressivt har opfordret muslimer til ikke at stemme til det svenske valg.

I Borås fx. holdt salafisterne i starten til i en cykelkælder med plads til 10-15 personer, men nu har bevægelsen vokset sig stå stor, at den har lejet et helt fritidshjem.

Situationen er således på mange fronter særdeles alvorlig i Sverige. Det eneste lyspunkt er, at Sverige befinder sig i en økonomisk højkonjunktur, men hvor længe? Der tales allerede nu om, at en recession er på vej. Denne økonomiske recession vil kun gøre det hele værre.