Tag: pavestolen

Pavens tåbeligheder

Det nye nummer af Ekonomisk Debatt – det glimrende svenske økonomtidsskrift – er nu på gaden. I første udgave i 2014 har de to redaktører Niclas Berggren og Therese Nilsson knivene ude. I en umådeligt høflig, men umisforståelig leder hudfletter de to den nye paves økonomiske analfabetisme.

Problemet er, at paven udgav et brev i efteråret, hvor han nedgør almindelige, nationaløkonomiske ideer og påstår, at frie markeder ikke hjælper verdens fattige. Brevet lyder som om, det ellers velmenende overhoved for verdens katolikker har haft besøg af Joseph Stiglitz – og troet på ham. Eller som Berggren og Nilsson diplomatisk skriver ”finns det skäl att tvivla på at påven har rådgjort med de nationalekonomer som har studerat just hur en sådan bed utveckling kommer til stånd.”

Hele lederen er tilgængelig her; pavens brev er her. Døm selv.

 

Gevinst non habemus: Markedskræfterne tabte (sådan da)

Som Punditokrater har vi set på rationaliteten i pavevalgsprocessen, og så kan vi jo lige så godt også kaste et blik på selve udfaldet?altså markedets og den usynlige hånds rolle i at hjælpe HH Benedictus XVI på vej.

Danmarks ellers bedste avis, Berlingske Tidende, proklamerede onsdag, at bookmakerne fik ret, da de forudså, at det var den tyske Kardinal Ratzinger, der ville blive nye pave. Men her er faktisk tale om en dobbelt fejl, gentaget hele to gange. For faktum er, at bookmakerne og de elektroniske markeder faktisk ikke forudså, at det ville blive Ratzinger?og derfor heller ikke fik ret. Stort set alle gamblede på en italiener (først og fremmest Dionigi Tettamanzi) eller på–undskyld udtrykket–“the dark horse”, Francis Arinze fra Nigeria. Her er et blik på sidste dags tal for de markeder, hvor man enten kunne handle futures-kontrakter på udfaldet eller indgå væddemål:

Tradesports:
· Tettamanzi: 20.0
· Arinze: 14.0
· Rodriguez-Maradiaga: 9.1
· Ratzinger: 8.0
· Hummes: 7.1
Intrade:
· Tettamanzi: 19.1
· Arinze: 14.0
· Rodriguez-Maradiaga: 11.0
· Ratzinger: 8.0
· Hummes: 7.1
· Field (anyone else): 19.9
Betfair:
· Tettamanzi: 4.8/$25
· Arinze: 6.4/$29
· Hummes: 9/$19
· Rodriguez-Maradiaga: 9.8/$75
· Maradiaga 9.8/$75
· Ratzinger: 12.5/$3
Pinnacle Sports (odds):
· Tettamanzi: +384
· Arinze: +541
· Rodriguez-Maradiaga: +748
· Ratzinger: +508
· Hummes: +711

Det irske spillested, som blev fremhævet som særligt pålideligt, Paddypower.com, havde på selve dagen faktisk Arinze som vinderen.

OK, det hører også med til historien, at Ratzingers status blev forbedret i løbet af den sidste dag–formodentlig efter en International Herald Tribune artikel, der fortalte, at rygter ville vide, at tyskeren nu sad på over halvdelen af stemmerne. Men selv umiddelbart inden annonceringen lå Ratzinger på under 20 hos Intrade, hvilket nok var bedre end alle andre navne, men dårligere end “alle andre”!

De elektroniske markeder har ellers vundet gevaldigt frem i de senere år. De har vist sig at være langt de bedste prognoser af f.eks. valg–langt bedre og præcise end f.eks. meningsmålingerne. Særlig stor succes har de såkaldte Iowa Electronic Markets haft ved de seneste amerikanske præsident- og kongresvalg.

Men når markederne denne gang rammer forbi, er det måske netop fordi “pavemarkedet” er en lidt anden type end f.eks. “præsidentmarkedet”. Der er langt færre markedsaktører–både blandt beslutningstagerne (kardinaler i.f.t. vælgere) og blandt investorer med pålidelig viden. En lignende pointe lavede John Tierney allerede i sidste uge i sin klumme i New York Times (samme Tierney som Punditokraterne omtalte i en af vores første poster).

Rational Choice 101 for "papabiles"

Er det egentlig særligt rationelt med alt det dér med kardinaler i rober, det Sixtinske Kapel, sort og hvid røg? Hvorfor skal paver partout vælges på en måde, der er i fundamental strid med Janteloven?

Men måske der er noget rationelt ved det alligevel. 2000 års institutionel trial-and-error har jo givet den katolske kirke lidt længere tid at lære i end de fleste elevråd. Oprindeligt var det f.eks. borgerne i Rom, der valgte deres lokale biskop, og i det Herrens År 236 kom en bonde gående forbi, mens processen var i gang, og da en due pludseligt landede på hans hoved, blev han på stedet erklæret for at være Pave Fabian. Det skete ikke igen. Valget af Pave Gregorius X tog næsten tre år, og det fik ham til i 1271 at introducere lidt moderne transaktionsomkostnings-orienterede foranstaltninger: Nu blev kardinalerne lukket inde, og efter tre dage gik stadigt skrappere føde- og drikkevarerationering i gang. Det hjalp også.

Så måske man kan se processen som rationel–i en eller anden grad. Økonometrikeren J.T. Toman har da også skrevet en instruktiv teoretisk analyse–med empiriske eksempler–på udviklingen af procedurerne for pavevalg, “The Papal Conclave: How Do Cardinals Divine the Will of God?”. Social choice eksperten Don Saari har i en artikel også vist, at den kvalificerede flertalsregel (2/3), som bruges ved moderne pavevalg, på mange punkter er langt bedre end simpelt flertal–og ihvertfald har færre probelmatiske aspekter. Men det er selvfølgelig en indsigt, der allerede kunne findes delvist hos Buchanan og Tullock, da de i 1962 viste i The Calculus of Consent: The Logical Foundations of Constitutional Democracy, at hvis der er tale om meget vigtige valg, med potentielt store omkostninger for andre, er den optimale beslutningsregel én, der ligger et sted mellem almindeligt flertal og enstemmighed.

I al ubeskedenhed har nærværende Punditokrat selv beskæftiget sig med lignende emner–altså hvordan reglerne er for, hvorledes en autokrat afløser en anden, bl.a. i et bidrag til Encyclopedia of Public Choice (2004), der var en udvidet udgave af en lidt ældre artikel.

© 2018 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑