Som bekendt er en af denne punditokrats favorit-klummeskribenter Peggy Noonan. Hendes seneste Wall Street Journal klumme er en sammenligning af Margaret Thatcher og Hillary Clinton, og den begynder sådan: The story as I was told it is that in the early years of her prime ministership, Margaret Thatcher held a meeting with her aides and [...]
Hermed et par korte noter om bøger, jeg har bestilt fra Amazon, og som jeg håber at kunne få sat tænderne i, når jeg snarligt prøver et hidtil ukendt eksperiment for Homo Stressus: Jeg sætter auto-reply på e-mailen, leverer mobilen til reparation/update og melder mig så iøvrigt helt og aldeles ud af samfundet (inkl. denne [...]
Denne Punditokrat er en gammel sentimentalist, og jeg kan godt lide mindedage–mestendels de glade og symbolsk højstemte. Jeg bliver glad, når de markeres, og ærgerlig når de glemmes–og forbandet på mig selv, når jeg f.eks. glemmer at tænde lys i vinduet 4. maj. I den forbindelse tænkte jeg i dag en del over, at jeg [...]
Mens næsten alle er ved at falde over hinanden for at beskæftige sig med, hvad Jack Abramoffs fald som super-lobbyist mon kan betyde for Bush og Republikanerne, synes der at være få, der husker på, hvad det egentlig drejer sig om: At en pris, der er værd at have, er en pris, som det er [...]
Som jeg nævnte forleden, er en af mine absolutte favorit-skribenter den amerikanske kommentator og taleskriver Peggy Noonan. Hun er vittig, sentimental “på den fede måde” og ganske ideologisk hårdnæset. Og alle med en interesse for amerikansk politik kan med fornøjelse læse hendes erindringer om at være taleskriver i Reagans administration, What I Saw at the [...]
En af mine absolut mest yndede skribenter er den fænomenale amerikanske taleskriver, Peggy Noonan, som over de sidste +20 år har skrevet nogle af de mest velformulerede taler i amerikansk politik nogensinde. Og det siger ikke så lidt. Blandt talerne er Reagans farveltale, hans VE-Day tale og Bush Srs. “Read My Lips, No New Taxes”, og til [...]
