Forleden fik en diskussion på Facebook mig til at rippe op i et gammelt kontroversielt emne, som meget få danskere kender til: At det ved det amerikanske præsidentvalg i 1960 faktisk ikke var John F. Kennedy (D) men derimod Richard M. Nixon (R), der kan siges at have fået flest ”personlige stemmer”.
Nej, jeg tænker ikke på spørgsmålet om, hvorvidt der blev fusket med så mange stemmer i Illinois og Texas, at Kennedy illegitimt fik sejren. Skete det i begge stater, ville Nixon uden denne svindel have vundet en snæver sejr i Valgmandskollegiet (270 mod 252). Det er formodentlig (også) korrekt, men en helt anden historie*: Jeg tænker her derimod på, at der, selv hvis man tager Kennedys fuskede stemmer med, var der flere amerikanere, der satte deres kryds med den intention, at Nixon skulle være præsident, end tilfældet var med Kennedy.
Ja, jeg ved, at det lyder som en noget vild påstand–og givetvis én, der, alene fordi den rokker ved Kennedys gudelignende status, må være forkert. Vi har jo altid hørt, at Kennedy vandt en kneben sejr, med et forspring på kun ca. 120.000 stemmer (0,1 pct.point). Vi kan læse det i Wikipedia og utallige andre steder på internettet—inklusive hos USA’s nationalarkiv. Vi kan såmænd læse det i alskens mere seriøse arbejder, inklusive guldrandede leksika som Encyclopedia Britannica.
Så hvad i alverden taler jeg dog om?
Det allerførste, man skal lære, før vi går til selve emnet, er, at ved et amerikansk præsidentvalg stemmer vælgerne reelt ikke på præsidentkandidater men derimod på personer, der er kandidater til at være valgmænd (medlemmer af valgmandskollegiet, Electoral College). Altså det organ, som to måneder efter selve valgdagen (6.I.) mødes i delstatsforsamlinger og dér formelt set vælger præsidenten og vicepræsidenten. Læs resten
