Mere "flat tax"

Her er en klumme, skrevet af denne punditokrat, fra lørdagens Berlingske Tidende:

Berlingske Tidende 12. marts 2005, 2 sektion, magasin, side 19

Progressiv skat er reaktionær

Flad skat. Stadig flere lande tilstræber en stadig mere ensartet trækprocent for alle. Bare ikke Danmark

Hong Kong har for længst gjort det, og Kina overvejer det. Esterne var først til at gøre det i Europa, og så gjorde letterne og litauerne det. Slovakker, rumænere, ukrainere, georgiere og serbere gør det, og sågar russerne. Faktisk gør stort set alle det – undtagen danskerne.

Og hvad gør de? De gennemfører radikale skattereformer, der sænker topskatterne, og som i flere tilfælde endog forsøger at gennemføre en »fladskat« – altså en lige skatteprocent for alle skatteydere.

Radikale skattereformer af den type er de seneste ti år blevet så fremtrædende, at Wall Street Journal i februar kaldte den flade skat for en »global bølge«, mens det ansete ugetidsskrift The Economist i sidste uge kaldte tendensen en »revolution«.

Og den flade skat har mange facetter, som mange ser som fordelagtige.Den er let at implementere. Det vil kræve langt færre medarbejdere i ToldSkat at administrere den end de myriader af fradrag, der eksisterer i dag. Den er let at administrere. Mange borgere har i dag svært ved at gennemskue, hvad de egentlig har af krav – og hvad statens krav er baseret i.Og ikke mindst gør den det lettere for skatteborgerne at se, hvornår deres skatter stiger.I dag kan et stigende skattetryk kamufleres gennem en jungle af fradrag og skattetrin, med den konsekvens at de færreste ved nøjagtigt, hvilken andel af deres indkomst de afleverer til det offentlige.Sidst men ikke mindst vil den mindske asocial og uproduktiv kassetænkning. I dag benytter mange skatteydere sig – ganske naturligt – af mulighederne for at spekulere i fradrag. Jo højere ens indtægt, desto større et incitament til at gøre det.Alt i alt vil en flad skat gøre det lettere at beregne éns skat, sværere at spekulere i undtagelser, opmuntre til arbejde og til investeringer, og dermed understøtte økonomisk vækst.Er man i tvivl, behøver man kun at se på Hong Kong, hvor den flade, lave skat har været med til at sikre den lille bystats enorme vækst i perioden. De baltiske landes skattereformer i 1990erne er blevet tilskrevet en stor del af æren for, at de er blandt de tidligere kommunistiske stater, der har klaret sig bedst. Rusland er derimod længe haltet af sted, men efter at have indført en flad skat, skød landets vækst i vejret med vækstrater på 5-10 pct. de sidste tre år.Hvad ville en flad skat betyde i Danmark? Beregninger fra Skatteministeriet viser, at hvis man fjernede alle fradrag og alle skattetrin, arbejdsmarkedsbidrag m.v., ville den ensartede skatteprocent blive på 36,8 pct.For mange middelindkomster ville der alt i alt ikke være store forskelle, men der ville være et åbenlyst fordelingspolitisk og markedsføringsmæssigt problem: en fuldstændig ens skatteprocent vil betyde, at nogle høje indkomster vil skulle betale mindre, mens nogle lavere skulle betale mere. Det vil givetvis blive mødt med forudsigelige kommentarer som, at forslaget ville »vende den tunge ende nedad« og »tage fra de fattige og give til de rige« – også selvom der ville være tale om, at de rigeste fortsat betaler langt flere kroner i skat, og desuagtet at de langsigtede, positive konsekvenser givetvis vil være til fordel for alle borgere.
Men det kan man løse på to måder. For det første vil radikalt lavere marginalskatter uden tvivl udløse, hvad økonomer kalder »dynamiske effekter« – altså øget økonomisk vækst og med øgede skatteindtægter som konsekvens. Disse kunne de politiske parter til et forlig på forhånd aftale at bruge til en trinvis forhøjelse af en skattefri bundgrænse for personer i arbejde. Et sådant vil også gavne højere indtægter, men det vil alt andet lige komme lavindkomstgrupper relativt mest til fordel. Et andet finansieringsbidrag ville kunne være den, som tænketanken CEPOS pegede på tidligere i denne uge, nemlig at fastfryse det offentlige forbrug og samtidig lade overførselsindkomster stige med inflationen (snarere end den generelle lønudvikling).

Herhjemme er man imidlertid så begejstret for status quo, at man næsten praler af ikke at ville ændre på noget. Men det er også her, man endnu tror, at man har verdens højeste levestandard, bedste sundhedsvæsen og bedste skoler.

Peter Kurrild-Klitgaard Lektor, ph.d., Syddansk Universitet

1 thought on “Mere "flat tax"

  1. Per Nørrung

    Hvordan forestiller du dig at flat rate – skat skulle begrænse spekulation i fradrag og dermed administrationen hos Skat.Sålænge Flat rate ikke er 0 % er der en hulens masse mennesker, der vil elske at spare skatteprocenten, den være sig 10 – 20 – 30 – 40 eller flere procent.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.