Abu Ghraib

Billederne af fangemishandling i det irakiske fængsel Abu Ghraib fra sidste sommer blev modtaget med begejstring af krigsmodstanderne. For det er lidt svært at være imod, at Saddam blev væltet, Irak befriet og demokrati indført. Men her var en ækel opførsel, som faktisk kunne angribes. Det blev for en stund muligt at afvise, at krigen havde et idealistisk sigte, og man kunne omsider sige, at et diktatur var væltet, men et nyt indført; bødlernes arbejde er det samme, kun deres nationalitet er ændret, etc. ad nauseam.

Det må derfor være en slem skuffelse, at den sidste store undersøgelse foretaget af Army inspector general, Stanley E. Green, når samme resultat som de seneste ca. ti undersøgelser, nemlig at mishandlingerne skyldtes enkelte soldater, der gik langt videre, end de havde ret til, og som dermed frikender de overordnede, herunder den øverste general Sanchez.

Medierne, ivrigt bistået af de tiltalte soldaters advokater, havde ellers fastslået for længst, at det hele var en dyster plan undfanget af de aller øverste af Bush’ regering. Af samme grund har medierne gjort alt for at skåne offentligheden fra det materiale, som kom frem under de mange forskellige undersøgelser, og som dokumenterede, at forbrydelserne blev begået af sadistiske soldater, navnlig Charles Graner, hvis e-mails hjem ellers var fyldt med fotos og “seje” ledsagetekster om hans meritter.

Greens undersøgelse var den sidste, nedsat netop for at samle op på de seneste og lukke de tilbageværende spørgsmål. Men hvad gør krigsmodstanderne så? De gør naturligvis, hvad de har gjort ved spørgsmålet om, hvorvidt der blev løjet om Iraks WMD. Hver gang en rapport afviste det, blev den beskyldt for at hvidvaske de ansvarlige, og en ny rapport blev krævet. Så kunne man leve i håbet så længe, indtil næste rapport skulle afvises. Samme teknik synes at blive brugt denne gang, se f.eks. reportagen i New York Times, der endda hører til de mere dækkende. Det bliver spændende at se dækningen i de danske medier i morgen.

3 thoughts on “Abu Ghraib

  1. Anonymous

    I er sent ude. Men måske så glatte, tandløse og kendte at I får den MM-omtale-genererede succes, weblog-pionererne aldrig fik.Pionerer, der i ca. 2 år har ligget i front blandt danske weblogs med både besøgstal og modspil til mainstream-centrum-venstre.Mainstream-Medierne stinker ganske fælt og totalitært sammenspist i dette land, og de har trods flere artikler om emnet politiske weblogs indtil videre omhyggeligt undgået at omtale den eksisterende www-opposition. Man må bare ønske jer al mulig held og lykke.

    Svar
  2. Limagolf

    Hver gang en rapport afviste det, blev den beskyldt for at hvidvaske de ansvarlige, og en ny rapport blev krævet.Har I læst overhovedet læst nogle af de rapporter?!?!?Et par uddrag fra Fay-Jones rapporten:”LTG Jones found that while senior level officers did not commit the abuse at Abu Ghraib they did bear responsibility for lack of oversight of the facility, failing to respond in a timely manner to the reports from the International Committee of the Red Cross and for issuing policy memos that failed to provide clear, consistent guidance for execution at the tactical level.MG Fay has found that from 25 July 2003 to 6 February 2004, twenty-seven 205 MI BDE Personnel allegedly requested, encouraged, condoned or solicited Military Police (MP) personnel to abuse detainees and/or participated in detainee abuse and/or violated established interrogation procedures and applicable laws and regulations during interrogation operations at Abu Ghraib.””I find that LTG Sanchez, and his DCG, MG Wojdakowski, failed to ensure proper staff oversight of detention and interrogation operations. As previously stated, MG Wojdakowski had direct oversight of two new Brigade Commanders. Further, staff elements of the CJTF-7 reacted inadequately to some of the Indications and Warnings discussed above. However, in light of the operational environment, and CJTF-7?s under-resourcing and unplanned missions, and the Commander?s consistent need to prioritize efforts, I find that the CJTF-7 Commander and staff performed above expectations, in the over-all scheme of OIF.”De mange og grove brud på alle mulige regler, ikke mindst den Amerikanske hærs egne love, er blevet afdækket og påtalt i flere af rapporterne.Tortur er sgu ikke særligt liberalt.Eller hvad?!/Limagolf

    Svar
  3. Peter Kurrild-Klitgaard

    “Tortur er sgu ikke særligt liberalt. Eller hvad?!”Enig. Men har du set nogen her forsvare tortur?

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.