For lidt over en uge siden vandt Gerhard Schroeder nogle billige point i bestemte vælgerkredse, da han langede ud efter gæstearbejdere, der i kraft af såkaldt “løndumping” skubber tyskere ud af arbejdsmarkedet. Mange tolkede det som en forventelig retorik op til et vigtigt delstatsvalg, men måske er der tale om et mere manifest attitude i SPD. På det seneste har partiets formand, Franz Münterfering, nemlig bragt retorikken op på et højere niveau og ladet forstå, at den “internationalt voksende kapitalmagt”, med dens “kortsigtede profitstræben” og “totale økonomisering af samfundet”, truer det tyske demokrati. Tag den, Frank Jensen!

Hvad skal man så mene om det? Den øverste chef for Lufthansa, Jürgen Weber, udtrykker sig forholdsvis klart i dagens udgave af Frankfurter Allgemeine:

“Wenn sich herausstellt, daß die Kapitalismuskritik grundsätzlicherer Natur ist und die wirkliche Einstellung der politischen Elite in Deutschland reflektiert, dann braucht man keine Organisation ,Invest in Germany’ mehr.”

Det er en såre punditokratisk kommentar, men næppe en kendelse, der vil ryste de befæstede sjæle i SPD. For dem handler det om at fjerne al opmærksomhed fra den omstændighed, at de har bragt Tyskland ind i fattigdommens irgang. Hvis Tyskland var en amerikansk delstat, ville det være den femte fattigste stat i Staterne. Ak ja, al den stræben efter at undgå Amerikanische Verhältnisse er tilsyneladende lykkedes.