Af: anders

anders — Tue, 07 Mar 2006 02:19:41 +0000

Hej MichaelHele den scavenianske samarbejdspolitik beroede på at agere aktivt og ikke attentistisk, som Munch havde gjort det. Alle i regeringen vidste dette, og alle som en bakkede ministrene op om 8. juli-erklæringen. siden har en del af dem taget afstand fra Scavenius og hans goodwill-politik, men dette skyldes nok langt hen ad vejen den enkeltes trang til at få renset eget navn.Ideen med at agere aktivt og imødekommende overfor tyskerne, bundede i en reel angst for, at det danske nationalsocialistiske Parti ellers ville blive bragt til magten.Når Scavenius sendte Mohr til Berlin skete det på en forespørgsel fra Renthe Fink, der ønskede en dansk notificering af erklæringen for den tyske regering. Scavenius kunne have nøjedes med at sende kammerherre Zahle, men det var jo netop en del af Scavenius politik at vise, at den danske regering tog samarbejdet med besættelsesmagten seriøst. Derfor foretrak han at sende udenrigsministeriets direktør. Apropos historikernes forsvar af samarbejdspolitikken og negligering af modstandsbevægelsens rolle, synes jeg faktisk, at det er forfriskende, at man nu endelig bruger “fornuften” og skriver knap så “indfølende”, for at bruge dine egne ord.Tingene ses tit klarere, når de kommer lidt på afstand.Hilsen anders

Kommentarer til: Når hjernen falder ud

Af: anders