Tirsdag er en dejlig dag, for så har The Telegraph en klumme skrevet af Mark Steyn. Dagens klumme handler om kunstnernes opposition, som ingen af dem åbenbart tør opponere imod.
Søndag er også god, for så kan man læse hans klumme i Chicago Sun-Times. Her er hans seneste, der handler om valget i UK og Blairs efterhånden nedslidte mulighed for genvalg. Her er et uddrag, ren Steyn:
The problem with the war on terror is that once it was framed as an existential struggle for Western civilization, it was all too predictable that the left would act as it did the last time we had one of those, the Cold War: They’d do their best to lose it.
Vil man have mere af denne utroligt flittige skribent, kan man gå til hans hjemmeside. Vil man have det i koncentreret form, findes der flere citatsamlinger, f.eks. denne.
Det er en ren fornøjelse at læse hans kommentarer, også selvom man ikke deler hans pessimistiske tro på Vestens død. Han undervurderer (forhåbentlig) befolkningerne i det gamle Europa; et folk er sjældent så dumme som deres intellektuelle elite. Dette være sagt på en blog kaldet Punditokraterne og med en venlig tanke til en anden Blair, der også var venstreorienteret og alligevel i stand til at kende forskel på frihed og diktatur.
Steyn er skarp og respektløs. Hans kommentarer bobler af humor og barokke ordspil, som løfter ham op i en klasse helt for sig.Han fortjener en dansk fanklub.
Enig. Og mere i Steyns ånd: To socialister sidder på en café og kigger ud ad vinduet på et gadeslagsmål. Den ene: Hvem bør vi holde med? Den anden: Det finder vi ud af i morgen, når vi ved, hvem der har tabt. For mange venstreorienterede handler det ikke om at holde med dem, der har ret, men med dem, der er svage – også selv om de har uret.