Den kreative abe

Hvordan kan det være, at den sky, morderiske abe ved navn homo sapiens pludselig begyndte at samarbejde med andre artsfæller på tværs af familier, stammer, stater, kulturer, nationer, klima og landegrænser?

Det antages ofte, at civilisation skabes bevidst og planlagt f.eks. ved at den og den hersker eller politiker ønskede eller indførte det og det. Men sådan forholder det sig ikke, mener den engelske økonom Paul Seabright i sin nye bog The Company of Stangers (Princeton University Press 2004) om det økonomiske livs naturhistorie. Det fredelige samarbejde mellem mennesker, der er fremmede for hinanden, men som udviser en høj grad af social tillid, er et resultat af spontane handlinger inden for institutionelle rammer, der tilgodeser menneskets stærke jæger-samler psykologi. Med institutioner hentyder forfatteren bl.a. til byen, markedet, firmaet og aktiehandel, som alle er en del af det menneskelige fællesskab, selv om ingen har planlagt eller konstrueret dem fra oven. Seabright vier flere kapitler til markedet og dets monetarisering, som – når det fungerer godt – indeholder en stor, kompliceret og meget præcis mængde information om udbud og efterspørgsel, kvalitet og kvantitet; en information, der ikke kan koordineres centralt, men som lokalt og blandt individer, der er fremmede for hinanden, er med til at forvandle manglens økonomi til nationernes velstand. Liberalismen er med andre ord ikke 300, men 10.000 år gammel. Og er samtidig den politiske vision, der passer bedst til de menneskelige grundvilkår.

Visionen – og bogen – være hermed stærkt anbefalet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.