Fogh, tronfølgen & grundloven

Vi var flere, der havde forventet, at nyheden om Kronprinsparrets forestående famlieudvidelse var ensbetydende med en tilnærmelsesvis 50-50 sandsynlighed for, at politikerne ville forhaste sig med at benytte chancen til at gennemføre en grundlovsrevision. Jeg skrev selv helt tilbage i 1999 en (lidt hårdt forkortet) kronik om, hvorfor dét ikke nødvendigvis var en god ting eller en nødvendig kobling af Tronfølgelov og Grundlov. Den har man enten husket i Statsministeriet, eller også har man nået til samme konklusion af anden vej.

Jeg havde en kommentar om emnet i dagens Berlingske Tidende, og her er et uddrag (da den ikke er alment tilgængelig på nettet):

"Da statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin grundlovstale søndag foreslog, at man ændrer tronfølgeloven til fordel for den førstefødte uden hensyn til køn, men at man gør dette uden en samtidig, egentlig grundlovsrevision, var det af to årsager et strategisk mestertræk af de helt store. For det første er en revision af tronfølgeloven noget, som virker realpolitisk næsten uomgængeligt. Kommer man i en situation, hvor grundloven skal ændres af andre årsager, eller hvor kronprinsparret har fået en eller flere døtre før en søn, vil presset for at få ændret tronfølgeloven politisk set være uimodståeligt stort. Men for det andet vil en egentlig grundlovsrevision kunne åbne en Pandoras æske af mere eller mindre gennemtænkte eller meningsfulde forslag. Man behøver blot at se på forslagene fra Folketingets konkurrence om emnet for to år siden. Og fra venstrefløjens side har Aage Frandsen, Niels Helveg Petersen m.fl. længe presset på med forslag, der reelt vil ændre grundlovens ånd fundamentalt: fra at være et sæt af institutionelle spilleregler til at være en ideologisk opremsning af alt det gode, man synes, staten skal gøre. Statsministeren har givetvis ræsonneret, at en grundlovsrevision ville komme til primært at handle om tronfølgen, og at dét så ville kunne bære nok så meget skidt igennem. Det var netop dét, der skete i 1953, da man koblede tronfølgeloven med grundloven ved at lade den sidste referere til den første, og dermed fik så mange vælgere til at møde op ved folkeafstemningen, at man kunne klare det daværende krav om, at mindst 45 pct. af samtlige valgberettigede skulle stemme for en grundlovsændring. … Koblingen af temaerne var nok en effektiv måde at få folk til stemmeurnerne, men elegant var det ikke. Fremtrædende statsforfatningsretseksperter kritiserede da også, at man ikke adskilte de to emner i to separate afstemningstemaer: selve grundlovsrevisionen og den nye tronfølge, idet de to egentlig ikke har meget med hinanden at gøre, og at mange vælgere måske var tilhængere af det ene og modstandere af det andet. … Nu har statsministeren signaleret, at man i stedet kan gå en anden vej end selve grundlovsrevisionen. Man kan hurtigst muligt fremsætte et forslag om lov om ændring af tronfølgeloven af 27. marts 1953. Dette ændringsforslag behøver kun en lille ændring, hvor man sløjfer bisætningen »… søn går forud for datter, og …« (§2) og bestemmelsen »… med fortrin for broder …« (§3). Denne ændring kan man igangsætte allerede inden fødslen af kronprinsparrets barn, og dermed kommer udfaldet ikke til at være betinget af, hvad barnets køn bliver, og dermed undgår den uskik at lave lovgivning med baggrund i specifikke personer. Og så kan man efterfølgende behandle dette forslag som om, det var en grundlovsændring, det vil sige vedtage det igen efter nyvalg og endelig sende det til folkeafstemning. Og når man så engang kommer til at skulle revidere selve grundloven, bør man passende opdatere dennes §2, så den siger »… tronfølgeloven af 27. marts 1953 med senere ændringer …«. Fløjpolitisk er det en sejr, fordi venstrefløjen er sat skakmat: Man kan dårligt være modstander af denne ændring af tronfølgeloven, og man kan omvendt ikke gennemtrumfe, at hele grundloven skal ændres, hvis Venstre og De Konservative ikke er med. Men mere end dét, så vil denne opskrift give den fordel, at en eventuel dansk debat om en kommende dansk grundlovsrevision komme til at handle om substansen: Er en revision overhovedet påkrævet? Hvor skal fremtidens grænser gå mellem borgernes frihed og statsmagten? Osv. Dét kommer der givetvis en bedre debat ud af."

1 thought on “Fogh, tronfølgen & grundloven

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.