Vækst og moral?

Hvad er økonomisk vækst egentlig godt for? I en dansk sammenhæng er vi en generation, der er blevet indpodet, at økonomisk vækst udelukkende er godt for de rige – og at økonomisk vækst bidrager til at uddybe forskelle mellem rige og fattige. Økonomisk vækst er med andre ord ikke noget, der bidrager til meget andet end at reproducere de “uretfærdige” strukturer, som kapitalisme genererer.

Benjamin M. Friedman, der er professor i økonomi ved Harvard, stiller i det nyeste nummer af Atlantic Monthly, præcis det spørgsmålet; hvad er økonomisk vækst egentlig er godt for? Og han giver det – for en økonom – ret overraskende svar, at økonomisk vækst har moralske konsekvenser. Samfund, der oplever økonomisk vækst, er således samfund, hvor der er større tolerance overfor alternative måder at leve sit liv på og hvor der er mindre racisme, sammenlignet med samfund, der oplever økonomisk stagnation.

Abendlandsteoretikere og planøkonomer – som Danmark har så rigeligt af – står derfor overfor en mægtig opgave, hvis de fortsat vil overbevise os om, at vores kultur er under pres, fordi de “fremmede” opfører sig udansk eller hvis de vil påstå at omfordeling er måden, hvorpå tolerance skal sikres ? forudsat at den danske økonomi, bliver sluppet til løs til vækst forstås.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.