Død og skatter … og for lidt arbejde

Jeg havde lørdag denne klumme i Berlingske Tidende:

Død og skatter … og for lidt arbejde
Berlingske Tidende 16. juli 2005, 2. sektion, side 15

Klassekamp. I Europa er der nogle, der arbejder–og andre, der ikke har incitamentet

Et gammelt ordsprog siger, at kun to ting i livet er sikre: død og skatter. Problemet er, at de som regel kommer i en ubehagelig rækkefølge (altså skatterne først og derefter døden).

Men nogle mener ikke, at det er så ærgerligt. Man hører fra tid til anden nogle politikere og samfundsforskere hævde, at menneskers arbejdsindsats er upåvirket af skattetrykket. Altså: folk arbejder ikke mindre, hvis de kun kan beholde en tredjedel af deres indkomst, end hvis de f.eks. kan beholde halvdelen. Faktisk kan det nærmest få nogle til at arbejde mere - for hvis mennesker skal arbejde mere for at opretholde deres levestandard, så vil de faktisk arbejde mere. Elementær logik - og morlille, som ikke kan flyve, er for resten en sten.

En af dem, der ikke køber påstanden, er 2004-nobelprisvinderen i økonomi, Edward C. Prescott. Han har gennem systematiske statistiske studier vist, at skatterne bestemt påvirker udbuddet af arbejdskraft - og den klareste illustration er en sammenligning af USA og Europa. I USA arbejder man hårdt, og økonomien kører derudad; i Europa arbejder man mindre og mindre, og væksten halter bagefter. Ifølge OECD-tal arbejder en gennemsnitlig amerikaner i alderen 15-64 omtrent 50 pct. mere end sine tilsvarende franske og tyske kollegaer.

Prescotts svar er, at det ikke skyldes forskelle i kultur og sågar ikke forskelle i understøttelse. Det er marginalskatten, der forklarer stort set hele forskellen. I USA, hvor indkomster typisk beskattes med ca. 30 pct., kan det betale sig at arbejde; i Europa, hvor det snarere er 50 pct., kan det ikke - og så kan amerikanerne tilmed købe mere for deres penge.Prescotts analyser viser også, at når skatterne er sammenlignelige mellem landene, bliver udbuddet af arbejdskraft det også. I 1998 indførte Spanien en mere flad skattestruktur, der mindede om den, USA indførte i 1986, og lynhurtigt steg det spanske arbejdskraftudbud med 12 pct. - hvorefter statens skatteindtægter steg med et par procent.

To italienske økonomer, Guido Tabellini og Tito Boeri, siger noget lignende. De argumenterede sidste år i en artikel i Financial Times, at når levestandarden i Europa er ca. 30 pct. lavere end i USA, er det ikke bare, fordi vi har valgt at indrette os anderledes - fordi vi gerne vil arbejde mindre og prioritere vor tid til andet end arbejde.

Vi arbejder først og fremmest mindre, fordi arbejdsløsheden er højere i et Europa med stive arbejdsmarkeder og høje skatter. Cirka to tredjedele af forskellene i arbejdstid mellem Europa og USA kan forklares på den konto. For det andet arbejder den gennemsnitlige lønmodtager i Europa færre timer end amerikaneren, og det forklarer omtrent den sidste tredjedel af forskellene. Men det skyldes ikke ensartet kortere arbejdsuger: det er primært, fordi omfanget af deltidsarbejde er meget mere udbredt.

Så i Europa er der nogle, der arbejder meget, og andre, der næsten ikke gør. Kvindernes andel af de beskæftigede er 10 pct. lavere, og andelen af personer over 55 er 19 pct. lavere, mens de yngre i et vist omfang bliver mere end gennemsnitligt ramt af ledighed. Var der tale om en selvvalgt eller kulturel forskel, ville forskellene ikke slå så markant igennem for nogle grupper og slet ikke for andre - så ville de være mere ensartet fordelt. Forskellene skyldes politisk påførte beslutninger. Man har indrettet det så viseligt, at det er muligt og attraktivt for mange at trække sig ud af arbejdsmarkedet tidligt - som når vi i Danmark lader dem, der arbejder, betaler arbejdsdygtige for ikke at arbejde. De arbejdsløse kvinder og unge mener de to italienske økonomer i stedet må tilskrives, at mange lande har arbejdsmarkedspolitikker, som i virkeligheden holder dem ude ved at beskytte dem, der allerede har job (bl.a. imod fyringer).

Økonomernes indsigt er vigtig. Vi europæere er ikke af psyke særligt dovne, og vi har ikke en specielt ophøjet kultur, hvor vi af princip prioriterer andet end arbejde. Vi har bare færre incitamenter, fordi vi har valgt politikere, der har indrettet samfundet således, at nogle belønnes for ikke at arbejde, mens andre holdes kunstigt ude af arbejdsmarkedet. Det er velfærdsstatens måde at klassedele et samfund på.

3 thoughts on “Død og skatter … og for lidt arbejde

  1. Anonymous

    Bravo!Jeg glemmer aldrig Jesper Jespersens tiltrædelsesforelæsning på RUC, hvor han (og det var et professorat i ØKONOMI) hævdede, at et skattetryk på 80 pct. var helt i orden, for folk ville jo (hvis økonomien i mellemtiden voksede) have lige så meget til rådighed bagefter som nu, så hvorfor skulle det gøre en forskel …Nu er skatte-afgiftstrykket for mange allerede tæt på 80 pct., men det er en anden snak.Jeg havde i fredagens JP en lang artikel om John Rawls, det fine menneske, som heller ikke på noget tidspunkt i sine mange hundrede sider om retfærdighed skænkede det en tanke, om et meget højt skattetryk kunne afskrække de mest produktive fra at være produktive.Hvor ofte har jeg siden 1970rne ikke hørt velbjergede elitedanskere forsikre mig om, at arbejdsglæden i sig selv naturligvis må være nok, og skam få den, der også vil tjene penge eller ikke se sig flået af Kristian Jensen og ligesindede kumpaner.De har ikke helt uret — mange af os giver jo afkald på potentielt mere lukrative karrierer, fordi vi kan lide at tænke og skrive — men overordnet set er betragtningen arrogant og forvrøvlet.Det var iøvrigt Benjamin Franklin, der sagde, at “In this life nothing is certain but death and taxes”. Det skrev den 83-årige i et brev til den franske fysiker Leroy i 1789.David G.

    Svar
  2. Louis B Knockel

    Vi plejer på Usseldrup-egnen at kunne give et slagkraftigt svar på spørgsmål af denne art, både verbalt og med flad lussinghånd, men også her går det nu i retning af mere social omsorg og gnubben hinanden ind i fiktiv velfærd. Ikke uden vemod må jeg henvise til en politisk nyhed fra lokalpressen: http://www.landsbytossen.dk/Lesbisk%20Folkeparti.htm

    Svar

Leave a Reply to Pelle Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.