Existence exists

Hver gang jeg hører en relativistisk, post-modernistisk pseudo-intellektuel udbrede sig om, at "al virkelighed er socialt konstrueret" (d.v.s. ca. hver anden gang, jeg hører en studerende udtale sig), tænker jeg på, hvad Ayn Rand skrev, at hun fik lyst til at gøre, når nogen benægtede, at verden eksisterer: Hun ville vride armen rundt på ham og sige, "I mean this!".

Nå, men et alternativ til at vride armen rundt på en Simon Pritchett-agtig po-mo er at købe en ny bog og slå vedkommende hårdt i hovedet med den. Og et godt køb i så henseende synes at være Daphne Patais og Wilfrido Corrals nye antologi Theory's Empire: An Anthology of Dissent. Den har 736 sider, så den kan nok anvendes til formålet. Derudover så har den en stjernebesat samling af 47 essays, der kritiserer forskellige former for postmoderne "Teori".

Jeg har ikke læst den, men det har James Seaton, som har anmeldt den i Wall Street Journals OpinionJournal, og her er et uddrag:

"For most people outside the academy what is most striking–and most puzzling–about Theory is the prose in which it is couched. To take an example offered by contributor D.G. Myers: Homi Bhaba, a major theorist, refers to "the desperate effort to 'normalize' formally the disturbance of a discourse of splitting that violates the rational, enlightened claims of its enunciatory modality." (Whatever that may mean.) The theorist Luce Irigaray asks more clearly, though not more cogently: "Is E=MC² a sexed equation? Perhaps it is.

Let us make the hypothesis that it is insofar as it privileges the speed of light over other speeds that are vitally necessary to us. What seems to me to indicate the possibly sexed nature of the equation is not directly its use by nuclear weapons, rather it is having privileged what goes the fastest."

It all makes one wonder how anyone could ever have taken such pronouncements seriously."

Indeed, indeed …

12 thoughts on “Existence exists

  1. Anonymous

    Den sociale virkelighed er vel konstrueret i den forstand, at identitetsfølelse, adfærdsnormer, sociale institutioner mv. i sidste ende er et resultat af individernes interaktion … selvfølgelig er de refererede eksempler absurde og forvrøvlede, og mon ikke de fleste økonomer, sociologer og politologer anser både den sociale og materielle virkelighed som ret virkelige, medens dine eksempler er hentet fra det frustrerede humanistiske overdrev … ? – For nu at lufte en fordom …

    Svar
  2. Peter Kurrild-Klitgaard

    Såfremt Ayn Rand skulle vride armen rundt på ham og sige: ?I mean this!?, kunne han for eksempel replicere: ?Me to!?. Hov, hov … At virkeligheden skulle være “socialt konstrueret” er jo ikke blot en påstand om, at det, vi kommunikerer som virkeligheden, er medieret socialt mellem mennesker. Det er derimod, i sin logiske konsekvens, en påstand om, at der ikke _findes_ anden social virkelighed end den, som aktørerne mener, der findes. Så–med det ræsonnement–hvis en, der får armen vredet om blot hævder med et smil, at “det kan jeg ikke mærke” eller “det mener jeg ikke”, ja, men så er den heller ikke andet og mere end det.Her er iøvrigt et nyttigt link:http://www.geocities.com/kurrild/PoMo.htm

    Svar
  3. Raapil

    Kurrild-Klitgaard: “Det er derimod, i sin logiske konsekvens, en påstand om, at der ikke _findes_ anden social virkelighed end den, som aktørerne mener, der findes”.Du glemmer her, at socialkonstruktivister ofte har et marxistisk udgangspunkt, hvorfor de anskuer det som om der er et utal af sociale ‘virkeligheder’, båret af forskellige sociale gruppers interesser. Derfor taler man om diskursive strategier, som hver især har til hensigt at placere specifikke versioner af den sociale virkelighed som den sande eller rigtige.Socialkonstruktivister vil analytisk tendere mod se en polyfoni af sociale virkeligheder, mens individer eller sociale grupper – båret af deres interesser – vil tendere mod at anskue og promovere sociale virkeligheder som entydige og endeligt fastlagte.Diskursteoriens forståelse af det sociale rum som præget af ‘kamp’ mellem konkurrerende sociale virkeligheder, handler – som jeg ser det – således ikke så meget om, hvad der er den ‘rigtige virkelighed’ men er mere et forsøg på at få greb om ‘sandhedernes flydende og kontingente karakter’ og deres interessemæssige betingethed.

    Svar
  4. Martin Rannje

    “At hævde en virkelighed uden for den menneskelige konstruktion, og dermed den kulturelle og sociale konstruktion af samme, turde være den idiotiske påstand… man kan vel bare spørge: hvem skulle den være virkelighed for?”Vil du mene at såfremt mennesker ikke eksisterer, eksisterer ingen virkelighed? (Dvs. universet eksisterer kun fordi mennesker eksisterer?) Det er da vidst det det man kalder “antropocentrisme” af en temmeligt ekstrem karakter. (eller også definerer du “eksistens” på en anden måde end jeg…)Mht. naturvidenskaben – bare fordi at visse regler har vist sig ikke at holde stik, så er der en hulens masse der stadig gør. (i vores dimension i hvert fald) Forskellen på naturvidenskaben er netop at der bliver gjort fremskridt fordi man finder regler der har prediktionsværdi, og som man så kan bygge videre på og skabe mere og mere komplekse formler mv. Det er mere end hvad socialvidenskaberne og filosofien kan prale med – her er det for det meste svært at forudsige noget som helst.Mvh

    Svar
  5. Peter Kurrild-Klitgaard

    Sebastian: Det skulle være en smal sag at forudsige, at du aldrig kan bevise eksistensen af universet eller virkeligheden, uden eksistenen af en menneskelig observatør. Og hvad så? Du synes her ganske åbenlyst at sammenblande (mindst) to helt forskellige spørgsmål: 1. Eksisterer der en objektiv virkelighed uafhængigt af, hvorvidt mennesker erkender den?; 2. Kan en objektiv virkelighed (givet at en sådan eksisterer) erkendes af mennesker? Hvis dét, du mener at sige, er, at fordi erkendelsen af en objektiv virkelighed nødvendigvis må foretages af menneskelig aktør (hvilket er svært at være uenig i), så er virkeligheden dermed “socialt konstrueret” og derfor nødvendigvis ikke af objektiv gyldighed, så var det netop den slags pseudo-filosofisk relativisme, som Rand-udtalelsen refererede til.Til de, der mener, at der ikke findes nogen objektiv virkelighed uafhængigt af menneskers erkendelse af den, men at alle udsagn derfor kun er af subjektiv sandhedsværdi, så er der ét væsentligt spørgsmål at besvare: Hvad er status af dét udsagn? Altså, har det nogen sandhedsstatus uafhængigt af den mening, som aktøren tillægger det, eller er det også blot socialt konstrueret?

    Svar
  6. Peter Kurrild-Klitgaard

    Anonymous skrev: At Ayn Rand skulle have have noget særligt gyldigt greb om virkeligheden, fordi hun kan vride armen om på folk, forekommer mig at være en temmelig fundamentalistisk eller måske endog terroristisk vinkelDet kan være, at meningen ikke stod skrevet fuldstændigt klart, men lad mig så lige skære ud i pap, at pointen ikke var, at Rand ville vride armen rundt på folk, der var uenige med hende, eller det at hun kunne skulle give hende ret, men derimod at når alt kommer til alt, er der visse forhold, som det er svært at benægte meningsfuldt–f.eks. at argumentere overfor et andet mennesker, at ingen af dem eksisterer.Hvis det er “fundamentalistisk” eller “endog terroristisk” at mene, at der findes en virkelig, som eksisterer uafhængigt af menneskers erkendelse af den, så tilstår jeg gerne, at jeg er en fundamentalistisk terrorist. I det mindste er jeg så i relativt godt selskab.At hævde en virkelighed uden for den menneskelige konstruktion, og dermed den kulturelle og sociale konstruktion af samme, turde være den idiotiske påstand… Tja, således er filosofiens historie fuld af rene idioter. Vi kan bare i flæng nævne Platon, Aristoteles, Thomas Aquinas og samtlige naturretsfilosoffer derefter, Locke, Hume, Smith, Kant, Mill …

    Svar
  7. Bielefeldt

    En par spredte bemærkninger til Peter Kurrild Klitgaard: Det er jo det gamle dr. Johnson stunt. Han sparkede til en sten, når Berkeley kom med den slags udsagn. Verden eksisterer, men virkeligheden eksisterer kun, når vi perciperer den. Verden eksisterer uafhængigt af vores sanser og sprog, men virkeligheden bliver først til gennem sproget. Verden kan ikke være sand eller falsk, det kan kun sætninger. Og vi kan kun beskrive verden i sætninger. Har ingen da læst Rorty? Men livet er i hvert fald for kort til Ayn Rand. Det er objektivt sandt.Og så til SCR: Konstruktioner er skam virkelige. At sige at velfærdsstaten er en konstruktion betyder ikke, at den ikke eksisterer, men det betyder, at vi kan omskabe den igen – dvs. afvikle den. Og det er da i grunden en ganske rar tanke, ikke?

    Svar
  8. Martin Jul

    Overskriften får mig til at tænke på en buddhistisk belæring om eksistens:”At benægter, at verden eksisterer, er dumt. Men at sige, at den eksisterer, er endnu dummere.”Grunden er, at hvis vi f.eks. betragter en dør, og hævder, at den ikke eksisterer, vil vi nok opleve noget andet, hvis vi prøver at gå igennem den uden at åbne den.Så i en hvis forstand findes den.På den anden side findes den ikke.Tager vi vores fysikerhat på vil vi konkludere, at “døren” består af tom rum: rummet mellem atomerne, i atomerne mellem atomkernerne, osv. til vi i sidste instans kan reducere den til rum hvori nogle partikler konstant opstår og forsvinder igen.På denne måde findes døren altså ikke – den er blot energi, et potentiale i rummet.Vil vi derfor sige noget om dens eksistens bliver det et både og.Den findes, fordi vi oplever den, men ikke absolut, idet den ikke har nogen uafhængig, varig eksistens: den er hele tiden udtryk for en tilstand af flux:Lige som Leonard Reads blyant, er den et udtryk for en masse betingelser, der er til stede, men som hele tiden ændrer sig, og dermed også ændrer på døren, og når de nødvendige betingelser er væk er døren også væk.Vender vi tilbage til det fysiske plan ved vi f.eks. fra kvantemekaniken, at enhver observation af døren påvirker dens konfiguration.Som Heraklit måske ville have sagt, “vi kan ikke se den samme dør to gange.”Den har således ikke nogen absolut, uafhængig natur, men “findes” udelukkende som et relativt fænomen.

    Svar
  9. Blue Devil

    Hmm, jeg synes jeg læste sådan en morsom kommentar, der uddelte halaltørklæder til nogle af de selvhøjtidelige humanister.Nu er dette jo ikke en avis-debat, og en del af snakken, der iøvrigt stadig befinder sig blandt kommentarerne, lagde vist fint op til lidt spas.Er berømte mennesker sådan lidt humorforladte? Rækker det liberale sindelag ikke til en lempelig censurpolitik?

    Svar
  10. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jeg har valgt at holde mig ude af denne debat, der tilsyneladende har flyttet sig ganske langt væk fra dens oprindelige emne–og undervejs kun har bekræftet min formodning om, at de fleste socialkonstruktivister o.l., 1) ikke forstår forskellen mellem ontologi og epistemologi, og 2) er uhyre dårligt belæste indenfor filosofihistorie. Men skulle nogen af læserne endnu være interesserede i emnets substans, så lad mig nævne, at jeg her på Island, hvor jeg opholder mig p.t., netop er blevet anbefalet og har bestilt Stephen Hicks’ bog “Explaining Postmodernism: Skepticism And Socialism From Rousseau To Foucault” (2004)(http://www.amazon.co.uk/exec/obidos/search-handle-url/index=books-uk&field-author=Hicks%2C%20Stephen%20R.%20C./202-6040572-7519023), som lyder ganske lovende.Bedste hilsner,Kurrild

    Svar
  11. Martin Bielefeldt

    Ved et uheld er min sidste kommentar forsvundet fra denne tråd. Jeg gentager gerne. Rorty er bestemt ikke noget vrøvlehoved, som David Gress påstår, selv om Rorty er venstreorienteret. Rorty er ikke interesseret i det uinteressante og rent teoretiske spørgsmål om verdens objektive eksistens. Hvorfor skal vi vide om verden er i hovedet eller om hovedet er i verden? Vi skal ikke spørge om, hvad der er sandt, men hvad der virker – kaldet neopragmatisme. Sproget er ikke et neutralt medium til at gengive verdens beskaffenhed, men et redskab til at gøre ting med. Epistemologi er derimod noget man går til eksamen i hos nypositivisten David Favrholdt på SDU. I praksis er diskussionen helt uden betydning. Rorty har ikke en teori om noget, og han er ikke dualist, der siger, at her på den ene side har vi sproget, og her på den anden side har vi virkeligheden. At teorier ingen praktisk betydning har, betyder, at man ikke kan være pragmatist en sen nattetime, og den dur heller ikke til at score piger med, hvad vi jo heller ikke skal. Hans replik til vores diskussion ville derfor være: Forget it!

    Svar
  12. Ung studerende

    Bielefeldt: Hvilke piger ville du score ved at diskutere filosofisk socialkonstruktivisme, nypositivisme, objektivisme eller relativisme en sen aften?Mit bud ville være gymnasiepiger eller humaniorastuderende. De 8/10 (on average) ville være venstreorienterede. Hvor udfordrende er det lige at score en venstreorienteret? Giv hende ret i, at Chomsky har fat i den lange ende, og at SUF er stedet de smarte unge mødes. Så har du hende…Din neopragmatisme er bestemt ikke et standpunkt, der koster noget på den front.

    Svar

Leave a Reply to Peter Kurrild-Klitgaard Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.