De svageste må betale …

Roald Als har gjort det igen. Forsiden af Politiken den 26. august viser Thor Pedersen bade sig i penge som en anden Joakim von And, mens en fattig, bedrøvet pensionist giver en skærv. "Nogen skal jo betale gildet," siger Venstre-vikingen hånligt.

Roald Als er både en af de bedste og en af de mest dødkedelige bladtegnere. I sine gyldne øjeblikke spidder han magthaverne – som da han i 80'erne tegnede Schlüter-regeringens ministre med en taburet klistret bagpå. I sine mest åndssvage perioder ligger han på maven for den dummeste og mest primitive socialisme. Det er, som om han forsøger at vippe DKP-tegneren Herluf Bidstrup af pinden.

Regeringen har lige præsenteret alle tiders mest omkostningskrævende finanslov (set fra et skatteyderperspektiv). Og de eneste besparelser er småtterier i den store sammenhæng. Det gælder især de to besparelsesforslag på boligstøtten.

Det første forslag går ud på at omdefinere aldersgrænsen for børn fra 23 til 18 år. Hidtil har hjemmeboende børn talt med i beregningsgrundlaget for boligsikringen i adskillige år efter, at myndighedsalderen indtrådte.

Det andet forslag går ud på at beregne boligydelsen til pensionister i forhold til pensionisternes faktiske udgifter. I dag lægger man automatisk 5000 kr. ekstra ind i beregningsgrundlaget – altså fiktive udgifter.

Kort sagt: Regeringen vil ikke længere bruge penge på børn, som ikke er børn, eller give støtte til udgifter, som ikke er afholdt. Heraf ramaskriget fra Politiken, Enhedslisten – og alle de andre, som holder af Politikens nye slogan: "Venstreorienteret propaganda".

Regeringen skældes ud, selvom den har hoppet på tungen for ikke at genere nogen. Ingen "svag" skal betale noget som helst. Enkelte danskere få lidt mindre i tilskud – fordi man standser tilskud til fiktive udgifter. Og oven i købet skal de nye besparelser slet ikke gælde dem, der modtager midler i dag.

Faktisk er besparelerne så små, at man kan spørge sig selv, hvorfor regeringen overhovedet gider alt det besvær for nogle sølle hundrede millioner. En nærliggende forklaring er ideologi. Men det klinger hult i en tid, hvor (borgerlig) ideologi er lagt i kummefryseren. Til gengæld fejler bogholderideologien ikke noget.

Vinder man valg med den?

7 thoughts on “De svageste må betale …

  1. Limagolf

    Finansloven er faktisk mere interessant end den ser ud til.Ved at holde udgiftsstigningen nede på 0,5% om året, vil det offentlige langsomt skrumpe ind som % of GDP. Og indtil nu er denne målsætning ved skattestoppet jo holdt.For liberalister med hang til store armbevægelser er det naturligvis kedeligt. Og ærlig talt giver en omfattende skatte/ velfærdsreform vel egentlig også mere mening.Gad vide hvornår regeringens bagdørsnedskæringer kan animere nogen jounalister til at skrive en ordentlig forsideartikel?over 10 år bliver en forskel på 2% mellem de offentlige udgifter og Danmarks samlede vækst immervæk til en forskel!/Limagolf

    Svar
  2. Anders Møller

    Jeg vil gerne prøve at besvare spørgsmålet om man kan vinde valg på den måde.Ja, man kan godt vinde valg ved at sørge for at holde hvad man lover og tage et ansvar og betale af på udlandsgælden i så stort omfang som vi bør….det er ikke mange andre tidligere regeringer der kan prale af at følge de to udsagn.

    Svar
  3. Zorro

    Anders Møller besvarer ikke rigtigt spørgsmålet, som er: Er det mere stemmemaksimerende at spare penge med bogholderbegrundelser, end at spare penge med værdibaserede liberale begrundelser? Regeringen synes at mene det, da den ikke længere argumenterer liberalt, men gerne bogholderagtigt. Ligesom Mephisto tillader jeg mig at tvivle.

    Svar
  4. Daniel Nyboe Andersen

    Regeringen er en liberalistisk bogholder. Sådan har det hele tiden været og sådan vil det være så længe finansministeren hedder Thor. (Og ikke er en nordisk gud). Hvis man ikke forlænger et tilskud, er det rette navn: Besparelse. (Kollektiv transport). Thor kalder det ikke rigtig noget.Hvis man tager penge ét sted fra og bruger dem et andet, er det rette navn: Omprioriteringer. (Fra u-landshjælp til katastrofehjælp). Thor kalder det ekstra hjælp.Hvis man sparer 350 mio. på et område og samtidig afsætter 100 mio. til det samme område er det rette navn: Besparelser. (Integrationsområdet på dette års finanslov). Thor kalder det øget indsats.Hvis flere personer skal dele en konstant bevilling er det rette ord: Forringelser. (Folkeskolen og stort set alt det, der i dag ligger i amterne). Thor kalder det effektivisering og måske endda forbedringer.Jeg tror så småt den kvikke læser har fattet pointen, så jeg vil ikke underholde med yderligere eksempler, selvom det faktisk er ganske nemt at komme på eksempler. Sandheden er simpel: Det store nummer for regeringen er skattestoppet. For at finansiere dette dræbende beton, der hindrer en anhver ansvarlig reform, blier Thor nødt til at hakke ne hæl og klippe en tå – hvert år. (Skattestoppet, der oprindeligt skulle dække alle skatter og afgifter – men nu stort set kun gælder person- og ejendomsskatter og ingen afgifter – spørg blot de økologiske landmænd, der pludselig skal til at betale 3.300 kr. for at få lov til at blive kontrolleret – et helt nyt gebyr, som Thor har opfundet). Så er der faktisk ikke mere at sige om den pudsige konstruktion, liberalistisk teknokrati.

    Svar
  5. David G.

    1. Skattestoppet er naturligvis idiotisk. Realiteten er, at skatterne stiger voldsomt: stigende forbrug giver jo mere moms, stigende oliepriser mere kulbrinteafgift, som også momses m.m. Samtidig fastfryses ejendomsværdibeskatningen, så regeringen ikke mister husejernes stemmer. Dette har intet med økonomisk eller skattemæssig rationalitet at gøre og mindst af alt med at “fremtidssikre” noget som helst og er ene og alene funktion af fejhed og stemmekøbstænkning. Mao. normal dansk politik.2. Man vinder valg ved at købe stemmer, ja. Mon ikke det kan ske igen? Så længe langt over halvdelen af danskere er så sovset ind i tilskud og rentefradrag, som de er, vil de til enhver tid foretrække undersåt-rollen for mere frihed. Spørgsmålet er alene, hvem af de to-tre blokke, der er de mest overbevisende stemmekøbere. Lige nu er det Fogh + Kjærsgaard.4. At nogen kan finde på at kalde det, der foregår, for en “liberalistisk” revolution er, som bloggeren implicerede, særdeles mystisk. Det er snarere det konstante bevis for, at den røde strategi fra 1970rne har sejret over alle forventinger. Alle indretter nu deres liv efter, hvad magthaverne vil, kræver og ønsker. Først når de er tilgodeset, indretter folk sig på margenerne, i det ligegyldige, hvor det ikke gør noget, efter deres egne ønsker.David G.

    Svar
  6. Rune Toftegaard Selsing

    Limagolf:Det lyder selvfølgelig ikke helt skidt med de 0,5 pct. Det er uambitiøst, men i det mindste en forbedring. Men på trods af disse målsætninger har regeringen altså ikke tidligere været i stand til at holde egene budgetter. Indtil videre har den gennemsnitlige vækst været på 1,5 pct. Det har betydet, at den offentlige sektor har vokset sig større end under den (anden) socialdemokratiske regering.Rent økonomisk har regeringen fulgt den socialdemokratiske linie til punkt og prikke. Det gælder stigningen i det offentlige forbrug. Stigningen i antallet af offentligt ansatte. Og stigningen i skattetrykket. Ikke overraskende er jeg helt og aldeles uforstående overfor betegnelser af Thor Pedersen og regeringen som liberalistisk.

    Svar

Leave a Reply to Daniel Nyboe AndersenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.