Kommentarer til: Helle the Cannibal II

Af: Daniel Nyboe Andersen

Daniel Nyboe Andersen — Fri, 02 Sep 2005 10:59:26 +0000

Kære PeterTak for responsen. Jeg tror godt jeg kan købe din analyse af hhv. “top og bund” hos Helle og Frank. Om Helle skulle være mere parlamentarisk spiselig for R, det ved jeg nu ikke. Umiddelbart er min opfattelse faktisk det modsatte. Frank havde et godt forhold til bla. Marianne Jelved og Frank virker ikke som en spin-off af Fogh. For en radikal kan det være svært at se forskel på Helle og Anders.Men din analyse bunder naturligvis i, at det vil være langt sværere at lave de reformer, som radikale efterhånden hungrer efter med Frank end Helle…. …Og så er vi tilbage ved Scylla og Charybdis, så det….Rart at vide ens kommentarer rent faktisk bliver læst af bidragyderne. Så gider man også skrive en kommentar, hvis man skulle føle sig fristes en anden gang.mvh.Daniel

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Fri, 02 Sep 2005 09:50:04 +0000

Kære Daniel Nyboe Andersen,Tak for dine kommentarer. Tak for den slags respons–som værdsættes meget mere end usaglige reaktioner (eller slet ingen).”Jeg tilhører selv dem, der ikke er så sikker på at Socialdemokraterne har ramt bunden endnu, og intet tyder på, at Helle kan trække dem fri af hængedyndet.”Helt enig. Jeg mener selv, at SD her var fanget mellem Scylla og Charybdis. Valgte de Frank Jensen tror jeg faktisk, at hans Aukenske strategi ville kunne have givet tilnærmelsesvis samme resultater (omend knap så udpræget)–d.v.s. en mobilisering af måske helt op til +35 pct. af vælgerne (men primært hentet fra venstrefløjen og med parlamentariske problemer med RV til følge). Valgte de–som tilfældet var–HTS, så tror jeg faktisk, at de, på trods af hendes umiddelbare tække, vil have et mere lavt “loft” (fordi hun simpelthen er uspiselig for mange på venstrefløjen), men tilnærmelsesvis ingen “bund” (fordi SD nu, så at sige, har solgt sin sjæl og ikke længere kan regne med traditionelle vælgerupper); tilgengæld er hun så mere parlamentarisk spiselig end FJ.” – Hvis man leder efter andre eksempler på markante tilbagegange, så se bare på Konservative i deres storhedstid og sammenlign med de sidste par valg. Den eneste naturlov i politisk matematik er intet er konstant. Hvorfor skulle Socialdemokraterne ikke kunne komme under 20%?”Helt enig.”(Og hvad sker der, hvis Fogh afløses af Lars Løkke og han jokker i spinaten?)”Det kommer nok an på, hvornår AFR forlader posten, samt omstændighederne. Der vil uden tvivl ske en vis nedslidning af hans status i de næste par år.”Statistik og procenter er dog taknemmelige – især i kombination af de to. Derfor vil jeg stilfærdigt og uden dagsorden anføre, at virkeligheden ikke støtter din påstand om, at Soc. skal have omkring 32-33% for at regeringsmagten kan tippe. Jeg tager udgangspunkt i Søren Risbjerg Thomsens målinger for Altinget.dk i 2004. I perioden januar 2004 til juli/august 2004 stod oppositionen ifølge Søren Risbjerg Thomsen til at vinde et valg på daværende tidspunkt. I tre af disse otte måneder lå Soc. til under 31% af stemmerne – i juli 2004 sågar på præcis 30.0% På trods af at Rad. i samme måned kun stod til 8%/15 mandater viste kunne oppositionen alligevel skrabe et spinkelt flertal sammen. SF stod til samme vælgertilslutning som i indeværende måned (13 mandater) og det samme gælder for Enhedslisten.”Altsammen sandt. Men som jeg selv skrev, så er det netop sikkert, at ting forandrer sig i politik, og det er jo uomtivisteligt, at SD har kunnet vinde valg/regeringsmagten med mindre end 32-33 pct. (f.eks. under Anker Jørgensen). Men i omtrent et år har billedet være det, som jeg tegnede, og under to forskellige ledere–herunder en, som har haft historisk megen positiv omtale i næsten alle medier. Jeg lavede faktisk samme analyser for samtlige meningsmålinger publiceret under valgkampen og fik tilnærmelsesvis samme resultater.”Når det korrekte tal nærmere er 30-31% og ikke 32-33% er det ganske simpelt fordi man skal tælle mandater – ikke procent. Det er ikke lige gyldigt hvor stemmerne fx falder geografisk pga. det valgsystem med kredsmanddater + tillægsmanddater vi har i Danmark.Endelig er der naturligvis spørgsmål om “stemmespild” – hvor mange stemmer på KD, CD, M og Z uden at disse kommer ind? I en situation hvor der er spænding om valgresulatet er dette ligeledes faktorer, man ikke må glemme.”Helt enig. Den slags faktorer måtte jeg i sagens natur (en klumme til en avis) referere til med passagen “og så er det endda med et par usikkerhedsmomenter, såsom hvor mange partier, man er til at dele stemmerne imellem sig, fordelingen af de nordatlantiske mandater m.v.”Bedste hilsner,Kurrild

Af: Daniel Nyboe Andersen

Daniel Nyboe Andersen — Wed, 31 Aug 2005 08:44:27 +0000

Udmærket analyse omend ikke nødvendigvis helt vandtæt. Jeg tilhører selv dem, der ikke er så sikker på at Socialdemokraterne har ramt bunden endnu, og intet tyder på, at Helle kan trække dem fri af hængedyndet. – Hvis man leder efter andre eksempler på markante tilbagegange, så se bare på Konservative i deres storhedstid og sammenlign med de sidste par valg. Den eneste naturlov i politisk matematik er intet er konstant. Hvorfor skulle Socialdemokraterne ikke kunne komme under 20%? (Og hvad sker der, hvis Fogh afløses af Lars Løkke og han jokker i spinaten?)Statistik og procenter er dog taknemmelige – især i kombination af de to. Derfor vil jeg stilfærdigt og uden dagsorden anføre, at virkeligheden ikke støtter din påstand om, at Soc. skal have omkring 32-33% for at regeringsmagten kan tippe. Jeg tager udgangspunkt i Søren Risbjerg Thomsens målinger for Altinget.dk i 2004. I perioden januar 2004 til juli/august 2004 stod oppositionen ifølge Søren Risbjerg Thomsen til at vinde et valg på daværende tidspunkt. I tre af disse otte måneder lå Soc. til under 31% af stemmerne – i juli 2004 sågar på præcis 30.0% På trods af at Rad. i samme måned kun stod til 8%/15 mandater viste kunne oppositionen alligevel skrabe et spinkelt flertal sammen. SF stod til samme vælgertilslutning som i indeværende måned (13 mandater) og det samme gælder for Enhedslisten. Når det korrekte tal nærmere er 30-31% og ikke 32-33% er det ganske simpelt fordi man skal tælle mandater – ikke procent. Det er ikke lige gyldigt hvor stemmerne fx falder geografisk pga. det valgsystem med kredsmanddater + tillægsmanddater vi har i Danmark. Endelig er der naturligvis spørgsmål om “stemmespild” – hvor mange stemmer på KD, CD, M og Z uden at disse kommer ind? I en situation hvor der er spænding om valgresulatet er dette ligeledes faktorer, man ikke må glemme.

Af: Kristoffer Bohmann

Kristoffer Bohmann — Wed, 31 Aug 2005 00:31:30 +0000

> Helle defektenTankevækkende udtryk som både rummer vid og humor. Næste gang en journalist sætter sig til at skrive om Helle Thorning-Schmidt kan man håbe, at en nagende tvivl får journalisten til at skrive et lille d inden han skriver om Helles effekter.