Kommentarer til: Om Trads, Cuba & juhu-liberalisme

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Mon, 03 Oct 2005 10:57:09 +0000

Jeg havde dd. mit sidste indlæg i min snart en måned lange debat om Guevara & planøkonomi i Berlingske Tidende med Informations fhv. chefredaktør, den tidl. folketingskandidat-kandidat for Socialdemokraterne, David Trads. Mit indlæg er her:Trads og tyranniet Berlingske Tidende 3. oktober 2005, 1 sektion, side 8 Af Peter Kurrild-Klitgaard. kommentator. Lektor, ph.d Det er pudsigt at debattere med David Trads: Når han fyrer en salve af, flytter han sig og beskylder så én for at være uretfærdig, hvis man kritiserer synspunkter, han nu ikke (længere) har. Fremlægger man fakta, der modbeviser hans påstande, omdefinerer han begreber og smider skældsord efter én.I sin kronik 5. september kaldte Trads den maoistiske terrorist Che Guevara, som var personligt ansvarlig for mord på hundreder (inkl. børn) for en »helt«. Trads sagde, at denne var én, der drømte om »en bedre, mere retfærdig verden«; var en »bannerfører«, et »lysende håb«, et af »det 20. århundredes helt store politiske forbilleder« og en »frihedskæmper«, der »skabte håb« for andre; hans handlinger var nok »brutale« men også en »idealistisk indsats« og hans revolutionsregime »et af de mest sympatiske«, som »kloden har set«. Trads anerkender, at revolutionen ganske vist havde omkostninger, men at dette kan forstås, når man sætter »begivenhederne ind i en større sammenhæng«, og nok tog han »voldsomme metoder i brug«, men »dem, han kæmpede mod, var selv brutale«.Nu påstår Trads, at han slet ikke har forsvaret Guevara. Men hvordan skal udtalelserne ellers forstås? Trads siger, at han »entydigt« har kritiseret Guevara, men er det ikke i bedste fald tvetydigt, når man roser idealerne og bruger disse til at retfærdiggøre handlingerne?Trads skriver (20. september), at han aldrig har lovprist diktaturet Cuba som et samfundsøkonomisk forbillede. Her må vist være tale om svækket korttidshukommelse: I sine indlæg har Trads vedvarende fremhævet Cubas økonomi i forhold til markedsøkonomiske samfund. Landet har med hensyn til levestandard »klaret sig exceptionelt godt siden revolutionen«, påstod Trads og har efter revolutionen udviklet »sig til et af de mest velstående latinamerikanske lande«. Jeg viste så efterfølgende, at dette er faktuelt forkert: At Cuba er et af Latinamerikas mindst velstående lande. Så skifter Trads fokus fra velstand til »levestandard« målt ud fra FNs indeks for menneskelig udvikling. Hertil gjorde jeg opmærksom på, at Cuba også her ligger efter andre latinamerikanske lande. Nu får vi efterfølgende at vide, at det er et af de lande i »regionen«, der på denne målestok ligger bedst. Altså: først var det velstand, så var det levestandard bredere forstået; først var det »latinamerikanske« lande; nu er det »regionen«. Hvad bliver det næste? Hvorfor ikke bare erkende en fejl?At Trads skulle lovprise en planøkonomi er vel svært at komme udenom, når han gentagne gange fremhæver (postulerede) fordele ved Cuba i forhold til markedsøkonomier. I sine indlæg skrev Trads bl.a., at markedsøkonomi skaber ulighed og dårlige forhold for de fattigste, mens det planøkonomiske Cuba blev holdt op som et eksempel på det modsatte. Når jeg viser, at dette er faktuelt forkert at undersøgelser viser, at markedsøkonomi reelt går hånd i hånd med mere velstand og bedre levestandard for de svageste er Trads’ svar, at sådan skulle han ikke forstås. Sidstnævnte er rart at høre, men man kunne sandelig forledes til at tro andet.

Af: David G

David G — Wed, 21 Sep 2005 04:10:30 +0000

Købekraftjusteret BNP er det mindst ringe mål, men det har en kolossal svaghed, som er, at det ikke tager højde for skatte-afgiftstrykket. Danskerne har mindre disponibel indkomst end de fleste andre vesteuropæere, og det er dog det væsentlige, ikke at de på papiret har en høj BNP pr. indbygger også købekraftjusteret. Man kan jo ikke opspare eller forbruge de penge, man har givet Kristian Jensen.Omvendt er der vistnok en del forskning, jeg kan ikke huske af hvem, der har peget på, at de lave tal i mange ulande undervurderer den reelle købekraft, også selvom tallene siges at være købekraftjusteret.David G

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Tue, 20 Sep 2005 00:31:17 +0000

Kære Pelle,Skriv det til Berlingske …

Af: Pelle

Pelle — Mon, 19 Sep 2005 04:57:01 +0000

Hvem er det iøvrigt der giver den rå data til FN når det opbygger disse HDI’er. Er det landets eget statslige statistik organ? I så fald vil jeg altså ikke syntes at der ville være brugeligt for at få et ærligt billede af Cuba. Colombia har for eksempelt meget store problemer, de fleste skyldes de komunistiske grupper ELN og FARC som har lavet meget ravage. Men jeg tror ikke på at Cuba’s reelle HDI er bedre end Colombia, Brasilien og selv Venezuela (Giv Chavez et par år til, så kommer det nok).Colombia har mange fattige, men der er ingen der ikke har mad som man ser det i Cuba. Jeg tvivler også på at folk uden for FARC og ELN’s områder har betydeligt slemt læge og hospitals hjælp. Det er for eksempelt sikker langt letter at få medicin i Colombia for fattige end det er på Cuba.I øvrigt selv om Colombia deler Cuba’s problem med prostitution er der langt bedre muligheder for økonomisk mobilitet i Colombia, hvor den eneste vej i Cuba er ned.

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Sun, 18 Sep 2005 06:49:56 +0000

Det gør det til en vis grad. Dog er der blandt flere forskelle disse:- Frihedsindekset kan meningsfuldt siges at inkludere forskellige aspekter af det fundamentalt samme, simple begreb, nemlig statens indblanding i markedsaktørers adfærd, men blot fordelt ud på forskellige sektorer/områder. Det er noget mere problematis med “menneskelig udvikling”, idet det–mildt sagt–virker mere uhåndterligt, hvad der konkret er/ikke er gode udtryk herfor–hvad skal med/ikke med? Hvorfor er “uddannelse” (hvordan man så iøvrigt operationaliserer det) udtryk for “menneskelig udvikling”? Hvis man f.eks. (som på Cuba) har et uddannelsessystem, der nok giver mange en uddannelse, men hvor valgfriheden er minimal; hvor det kvalitative niveau er lavt; hvor der ikke er relevante jobs efterfølgende–er det så meningsfuldt udtryk for en høj grad af “menneskelig udvikling”? Hvor frihedsindekset alle måler det samme underliggende fænomen, er det lidt svært at se, at f.eks. skolegang og levetid er udtryk for forskellige facetter af nøjagtigt det samme underliggende fænomen.- Var der omvendt ikke andre ting, man alternativt kunne tage med? (Hernando de Soto ville f.eks. nok med en vis ret kunne argumentere, at en væsentlig målestok for et samfunds grad af udvikling er, hvorvidt man ejer sin egen bolig.) (Selv hælder jeg til, at købekraftsjust. BNP pr. indb. er og bliver det bedst anvendelige og mest meningsfulde mål for menneskers levestandard–også selvom det ikke er uden egne problemer.)- Enkelte af komponenterne i HDI er sammensat af vægtede delkomponenter. Det giver stor mulighed for lidt arbitrære manipuleringer af det overordnede indeks.Hvor lidt Trads havde sat sig ind i, hvad han skrev om, fremgår af, at han kritiserede brugen af BNP pr. indb. og foretrak HDI–uden tilsyneladende at vide at førstnævnte indgår som en væsentlig faktor i sidstnævnte.

Af: Pietro

Pietro — Sun, 18 Sep 2005 04:15:29 +0000

Lider frihedsindekset egentlig ikke af den samme svaghed som FNs udviklingsindeks, at det er yderst afhængigt af hvad man putter i det og hvordan man vægter de forskellige faktorer?