Holberg og Habermas

Bestyrelsen for den norske Ludvig Holbergs Minnefond har dd. offentliggjort, at de har tildelt Ludvig Holbergs Minnepris på 4,5 mio. norske oliekroner til den gamle Frankfurter-skole Marxist Jürgen Habermas.  Prisen, der prætenderer at være en slags humaniora-og-samfundsvidenskab-der-ikke-er-økonomi-Nobelpris, er blevet tildelt med den begrundelse, at

“Jürgen Habermas har skapt banebrytende teorier om diskurs og kommunikativ handling og dermed utviklet nye perspektiver på demokrati og rett …  Hans forskning spenner tematisk vidt og har en uvanlig tverrfaglig tyngde.  Habermas har på avgjørende vis bidratt til forståelsen av rasjonalitet, etikk, legitimitet, offentlig meningsutveksling, modernitet, det post-nasjonale samfunn og europeisk integrasjon …  I den senere tid har Habermas blant annet arbeidet med filosofiske og etiske grunnlagsproblemer … Habermas har hatt eksepsjonell internasjonal innflytelse innen svært mange fag.”

Ja, det sidste kan jeg desværre kun være enig i.

Der er til gengæld en vis poetisk retfærdighed i, at de, der har tildelt Habermas millionerne, nu bliver tvungne til at skulle sidde og høre på en forelæsning om “det kommunikative” fra en person, som helt bogstaveligt er tilnærmelsesvis ude af stand til at kommunikere verbalt–og hvis skrevne ord kun er marginalt klarere.  Jeg har hørt ham forelæse, og jeg ville gerne betale 4,5 mio. norske oliekroner for at slippe for det.  Omvendt tror jeg, at den kære gamle Ludvig–der uden viden eller medvirken lægger navn til tildelingen–nok skulle have haft mulighed for inspiration til en lille comedie af Erasmus Montanuske kvaliteter (hvis han ellers kunne være tilstede).

Skal vi–i lighed med punditokrat Foss’ nylige Samfundskanon og Nobelspekulationer–give bolden op?  D.v.s. hvilke samfundsforskere/humanister, som ikke er økonomer, burde retteligen have Holberg Prisen i stedet?  Lad os høre fra læserne.  (Da Gordon Tullock jo åbenbart ikke er økonom nok til Nobelprisen i økonomi, vil jeg indlede med at nominere ham.  Han er også væsentligt sjovere end Habermas, og jeg tror, at gamle Ludvig ville have syntes om ham.)

10 thoughts on “Holberg og Habermas

  1. lars Hvidberg

    Se det var en rigtig Bielefeldt kommentar… ;-)En fra Amerika? Jeg kom til at tænke på Alan Bloom med “The Closing of the American Mind”, som kommer med nogle ret skarpsindige – og for mig overraskende – sondringer mellem religion (det vil sige “samfundsstemningen”) og videnskab/filosofi (søgen efter “sandheden”, der altid vil stå i opposition til samfundsstemningen). En sondring, der fik aktualitet netop i dag, hvor Eva Kjer Hansen skulle hænges i gabestok for at forsvare noget så uskyldigt og fonuftsmæssigt indlysende som en velstandsmæssig pareto-forbedring. Hvad kan det skade nogen, at de rige bliver rigere, blot de fattigere ikke bliver fattigere? Men sådan noget må man ikke sige, og så skal man skamme sig og drikke skarntydesaft.Jeg kender ikke noget til Blooms øvrige forfatterskab, og han er næppe et ikon på samme måde som Habermas, men hans hudfletning af samfundets normalviden er i hvert fald langt bedre i tråd med arven fra Holberg…

    Svar
  2. Lars Hvidberg

    Utroligt. Habermas er ganske vist en stor begavelse, men hans skrifter er enten delvist uforståelige og unødigt floromvundne (jeg kom ganske vist igennem Borgerlig Offentlighed på norsk, men jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne referere ret meget), eller så luftige at de er fuldstændigt ubrugelige eller i bedste fald kontra-intuitive – fx hans diskursetiske teorier om den herredømmeifrie kommunikation, der finder den ‘rationelt bedste’ løsning, hvad det så ellers skulle betyde. Det lyder som noget nær antitesen til Holbergs rationalisme og forkærlighed for den klare tanke, men han er jo selvfølgelig død og kan ikke forsvare sig.Det er min opfattelse, at Habermas er voldsomt overvurderet, og at overvurderingen skyldes, at hans teorier forener det gennemarbejdede med det uigennemtrængelige på en særligt distinkt vis, hvilket kan give et ‘brand’ i videnskabelige kredse, men som ikke desto mindre kommer faretruende tæt på nonsens. Det kan selvfølgelig også bare være, at det er mig der er en idiot, men jeg har dog læst både Baumann, Bordieu, Beck og andre af de store modesociologer med udbytte.Desværre har jeg ikke andre ideer til nutidige tænkere, da de fleste af dem jeg kender til virker mindst lige så sluddervorne som Habermas, og derfor ikke kan få nogen Holberg-pris.

    Svar
  3. Kim Poulsen

    Hæhæ, som ikke studeret udi humanisme og samfundsvidenskab må jeg glæde mig over at i det mindste et par fagligt mere kapable personer deler holdninger med mine fordomme.Når jeg i debatter møder folk der ævler om Habermas, er de typisk ret kraftigt venstreorienterede. Og den typiske venstrefløjser er næsten altid godt irriteret over meningmands ytringsfrihed, jvf. forkærligheden for racismeparagraffen 266B der kriminaliserer diverse tale om særligt fredhellige grupper (muslimer, kvinder, mørklødede, rødhårede, socialdemokrater, hvad ved jeg) samt det mere og mere almindelige knæfald for religiøse muslimers fordringer til samfundet om at lukke for religionskritik (se evt. Jacob Mc’s indlæg).Jeg har altid haft svært ved at tage deres akademiske snørklerier alvorligt, men ser nu måske en del af forklaringen. Habermas ER åbenbart i særklasse – som skabt til nyreligiøse besværgelser og manipulation af virkelighedsbilledet.Mht. forslag, det bør være en kritiker af kulturradikalismen og 68’er bølgen. Vi skal sikkert til Amerika eller sådan noget..

    Svar
  4. Bielefeldt

    Måske er det i virkeligheden Jürgen Habermas og ikke Noam Chomsky, der fortjener betegnelsen som venstrefløjens L. Ron Hubbard. Prisen er under alle omstændigheder en politisk pris, og skal betragtes som sådan. Ironisk er det i hvert fald, at Habermas nu tildeles Ludvig Holbergs Minnepris, bl.a. på baggrund af hans “tværfaglige tyngde”. Ironisk, fordi power freak’en Habermas om nogen har forsøgt at opretholde illusionen om skarpt adskilte faggrænser. Jeg tænker på hans ‘Der Philosophische Diskurs der Moderne’ fra 1985. Den bog burde havde været begyndelsen til enden på Habermas’ indflydelse. Det er heri, at han erklærer, at med Derrida er genreforskellen mellem litteratur og filosofi ophævet. Derrida, gyser Habermas, erstatter logik med retorik. Litteratur eller skrift bliver til model for sproget som sådan. Når det sker, hævder Habermas i bogen, kan man ikke længere skelne mellem fiktionens autonome rige og andre diskurser: “Wenn ‘Literatur’ und ‘Schreiben’ das Modell für einen allgemeinen, nicht hintergehbaren Textzusammenhang bildet, in dem sich letzlich alle Gattungsunterschiede auflösen, dürfen sie sich nicht als ein autonomes Reich der Fiktion von den anderen Diskursen absondern.” I en artikel i Der Spiegel om tysk filosofi citeres Odo Marquard for at omtale frankfurteren Habermas med udtrykket ‘Wacht am Main’, mens Habermas’ kampfælle, Karl Otto Apel kaldes en ‘letztgründungsathlet’ uden tilhængere. Gid det var så vel.Habermas’ pris skal desuden ses i lyset af, at retorikken er trælngt i baggrunden af logikken, og vi er et par stykker, der tillader os at kalde Habermas og hans disciple for sidste-dags-platonikere, positivister, fundamentalister og det, der er værre.

    Svar
  5. Bielefeldt

    I 1979 udkom Christopher Lasch’s The Culture of Narcissism, der i mangt og meget siger det samme som Allan Blooms The Closing of the American Mind sagde 8 år senere, men fra et modsat politisk og filosofisk ståsted. Fælles for bøgerne er, at de er et opgør med uddannelse som vare. Da Blooms bog, der blev studeret intenst i Undervisningsministeriet og ikke mindst af Bertel Haarder, udkom i 1987, blev den noget overraskende en bestseller. The Closing of the American Mind er også et skarpt rettet opgør med det politisk korrekte og kulturrelativismen; den er et forsvar for vestlig kultur, og for de store forfattere fra Platon og fremefter, og den er en kritik af den indflydelse, som Nietzsche og Heidegger havde fået i USA. Multikulturalisterne eller kulturrelativisterne, som han kaldte dem, ville jo lukke USA og isolere det fra Vestens civilisation. Reaktionen herhjemme var, at bogen kun handlede om særlige amerikanske forhold, men den kom alligevel til at hedde ’Vestens intellektuelle forfald’ på dansk – ordet ’American’ blev fjernet. Fjenden var på bedste holbergske vis irrationalismen og kulturrelativismen, fordi de var et anslag mod fornuften. Hvis de studerende ikke mødte fornuften på universitetet, ville de søge oplysning dér, hvor det er lettest at få den: i biografen. Bloom kæmpede for at genskabe universitetet som ’the home of reason’. Her skulle være alt det, der ikke fandtes på markedet, som ifølge Bloom kunne kan skabe kitsch. Men han vidste også godt, at en sådan institution kun kunne realiseres på eliteuniversiteter. Og Bloom var oplysningstænker: De fire år en studerende er på et universitet (i USA), er ”civilisation’s only chance to get to him”. Uden for universitetet fandtes ”all the vulgarities”. Når du nævner Blooms sondring mellem religion og videnskab/etik, skal du se det i lyset af, at han var en deracineret jøde, der sammen med Harold Bloom og Edward Said er/var sekulære kritikere i betydningen anti-kristne eller religionskritiske. The Closing of the American Mind betød, at kultur erstatter civilisation, at ethnos fortrænger demos. Kort sagt en bog, der tiltalte den elitære rationalist, Frederik Stjernfelt. Allan Bloom ville have været en oplagt kulturkonservativ kandidat, hvis han havde levet i dag.

    Svar
  6. David G.

    Edward Said var anglikansk kristen, ikke jøde.Det er dog deprimerende at høre, at Bertel Haarder læste Bloom i 1987. For det har åbenbart ikke hjulpet det mindste. Hvis Bertel virkelig havde ønsket at forbedre de højere uddannelser, ville vi idag have et privat eliteuniversitet eller to, der ville være brugerbetaling på de offentlige, alle de propaganderende 68-lektorer ville være fyret, der ville ikke være nogen snak om kønskvotering i bedømmelsesudvalg eller ansættelser, taxametersystemet ville aldrig være indført, filosofikum ville være genindført osv osv.Vi ville fremfor alt have haft et system, der turde kræve kvalitet og skelnede mellem dannelse og færdigheder.Istedet fortsatte forfaldet. Enten kunne Bertel ikke læse indenad, eller også opgav han på forhånd at vende skuden.David G.

    Svar
  7. Bielefeldt

    Måske udtrykte jeg mig uklart, men jeg mente selvfølgelig ikke, at Edward Said var jøde, men at han var en sekulær kritiker i betydningen anti-kristen eller religionskritisk, der praktiserede ’secular criticism’. Både Said og de to Bloom’er har i forbindelse med kanondebatten skrevet, at Bibelen og Koranen er rene fiktioner. Gammel Testamente er skrevet af J (henvisning til Jahvisten, en hypotetisk forfatter), som er en kvinde. Denne aggressivt anti-kristne eller anti-religiøse holdning skal ses i forhold til den kanon, der var. Den eksisterende kanon var nemlig kristen, ”græsk” eller religiøs – dvs. T.S. Eliots kanon. Haarders læsning eller skimning af Blooms bog afstedkom en tiltrængt kanondebat herhjemme. Han indkaldte til et såkaldt Sorø-møde i 1992, og resultatet blev nedsættelsen af et kanonudvalg, der skulle se på undervisningen i dansk litteratur i folkeskolen og gymnasiet. Det blev dog ved mødet. Hvis man fik noget positivt ud af Allan Blooms bog, kan man med fordel også læse Dinesh D’Souzas Illiberal Education, der taler om et vaskeægte ’bildungsabbau’ ligesom Gress gør.At opfatte universitetet som et samfund ville frigøre diskussionen om dets fremtid fra den fastlåste situation, hvor universitetet befinder sig midt imellem stat (fællesskab/offentlig) og marked (forbrug/privat). Denne konflikt genfinder vi i de to opfattelser af universitetet. Traditionalisternes undervisningsuniversitet og modernisternes lærende universitet. Det binære system – undervisning vs. læring – styrer livet indenfor og skaber konflikten mellem universitetet, der laver curricula, og de studerende, der vil vælge frit.

    Svar
  8. Det polemiske jeg

    Helt irrelevant egentlig, men jeg klarer ikke la være: Når en klager over at stakkars Holberg har fått sitt navn klistret på denne prisen bør en avstå fra å kalle den svenske statsbankens pris i økonomi for en Nobelpris.

    Svar

Leave a Reply to David G.Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.