Bliver folk dumme af berømthed?

I denne måneds Foreign Policy omtaler Timothy Noah Richard Posners bog "Public Intellectuals: A Study of Decline", som jeg stadig har til gode. Posner argumenterer for, at debatten i USA er blevet forfladiget på grund af to hovedtendenser: 1) forskere er blevet mere specialiserede – dvs. de områder, de kan udtale sig om på et rimeligt solidt grundlag er blevet snævrere;og 2) mediernes appetit på kommentarer fra forskere er vokset nærmest eksponentielt. Konklusionen er, at:

"more and more academics are becoming public intellectuals, but fewer and fewer of them have acquired th ebreadth of knowledge that we associate with the gentleman scholars who interpreted American society for the common reader or broadcast audience in years past"

Selvom der så vidt jeg ved ikke er lavet forskning på området i Danmark, er det vel en udvikling vi også ser herhjemme. Medierne bruger samfundsforskere i hidtil uhørt omfang, men samtidig er man blevet sært ukritisk mht. hvem man bruger. Det er bekymrende idet næsten ingen almindelige medieforbrugere – avislæsere, Nyhedernes seere osv. – har mulighed for at vurdere forskernes videnskabelige meritter. Richard Posners  bog har derfor også interesse for danskere – eller burde i hvert fald have det.

Et rimeligt aktuelt eksempel er den debat, der i sommers kørte mellem formanden for Velfærdskommisionen, professor Torben M. Andersen, og professor Christen Sørensen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De to forskere fik næsten samme dækning i medierne med den konsekvens, at almindelige mennesker var totalt ude af stand til at vurdere, om nogen af dem havde objektivt mere ret. Som insider kan man derimod ikke undgå at bemærke, at mens CS sidder som partshaver, er TMA internationalt anerkendt og omgæret af stor respekt. Den information har offentligheden som helhed bare ikke. Det samme gør sig gældende, når folk fra diverse universitetscentre blander sig i debatten med synspunkter, der blot demonstrerer deres centres grad af isolation fra den videnskabelige udvikling de sidste 25 år. Hvad værre er, blander en række kunstnere og andre 'intellektuelle' sig rutinemæssigt i velfærdsdebatten. Naturligvis er det helt legitimt at have en holdning og lufte den offentligt, men når medierne – som det typisk skere – lader kunstnere komme til orde med indlæg, der egentlig henholder sig til svært tilgængelige teknisk-økonomiske detaljer med holdningen, at det bare er matematisk hokus-pokus, kan man vel godt kræve en smule mere kritik fra journalisternes side.

Min pointe med indlægget er, at  de forhold som Posner peger på er problematiske i USA, også gør sig gældende fuldt ud i den danske debat. Medierne bruger i stadig stigende grad eksperter, men stiller i stadig mindre grad krav til disse eksperters kvalitet. Resultatet er en generel udvanding af enhver offentlig, demokratisk debat. For de af os, der sidder på en videregående læreanstalt, er det også trist at se, at almindelige mennesker reagerer på debatten ved at miste tillid til forskerne. Men hvad kan de gøre, når 'eksperter' ugentligt modsiger hinanden og skændes om fundamentale spørgsmål i medierne?

 

7 thoughts on “Bliver folk dumme af berømthed?

  1. Daniel Nyboe Andersen

    “For det tredje kan man vel ikke længere med god akademisk samvittighed skelne mellem videnskab og politik.”Måske lidt skarpt ridset op, men langt hen ad vejen er jeg enig. Jeg er selv en halvstuderet fætter med pt. 309 ECTS fordelt på to forskellige uddannelser, fra to forskellige fakulteter (please ingen radikale-jokes her, vel!? Forklaringen er meget jordnær og uinteressant.) Der er naturligvis visse dele af videnskaben, som er svært at betvivle, men det er så bare naturligvis sjældent disse emner, vi debatterer. Et eksempel:For ikke så lang tid siden var jeg tilhører til et arrangement, hvor Jesper Langballe, Elisabeth Arnold og Ulf Hedtoft debatterede integration, indvandring og den slags. De fleste af de 80 tilhørere var naturligvis partisoldater fra DRV og DF. Bemærkelsesværdigt var det Ulf Hedtoft, der fik flest reaktioner fra (DFs) tilhørere. Når han udtalte sig om, hvorledes indvandrere i 5. generation havde næsten ligeså lave fødselsrater som danske kvinder, at indvandringen efter hans bedste vurdering “koster” ca. 15 mia. om året og lignende, så buede samtlige DFtilhørere. Dét var da interessant at opleve! Jeg synes, manden virkede velargumenteret, men hans konklusioner gik altså DF´erne imod, og derfor buede de altså. Bortset fra at jeg synes det er dårlig stil at bue til et debatmøde (i øvrigt afholdt på et pænt hotel i Aalborg), så havde jeg formentlig tilsvarende reageret med en vis skepsis, hvis han havde påstået, at 5. generationsindvandree i gennemsnit fødte 7 børn pr. kvinde. Selvom det syntes at være uomtvistelige, målbare facts, så ender mange af den slags diskussioner jo desværre med,at vi er alt for mange, der er alt for “dygtige” til at definere vores spørgsmål og statistikker på en måde, så de går i vores egen retning.

    Svar
  2. Kim Poulsen

    Hmm, tror det er et dårligt eksempel, DNA. I hvert fald hvis det er taget fra DK. DK’s “nye indvandrere” er langt mere muslimske end de gamle indvandrere der har nået at danne 5 generationer. Dermed bliver det igen politik når han hiver tallet ud af sin sammenhæng.

    Svar
  3. Daniel Nyboe Andersen

    Det interessante er for så vidt ikke om forskeren har ret eller ej – det interessante er, at selvom han optræder som “ekspert” og “garant for sandheden” eller ngoet i den stil, så arbejder han dels indenfor et felt, hvor det faktisk er svært at finde nogen “sandhed” og dels så er danskere, som Bjørnskov anfører, både sundt skeptiske overfor eksperter – og af og til så skeptiske, at det måske ikke er helt sundt længere.Hvor går grænsen mellem “sund skepsis” og “døve øren” egentlig?

    Svar
  4. Kim Poulsen

    Enig, det er ikke let. Synes fx. at vi har et problem med armslængdeprincippet som godt nok er kultur men snerper lidt derhenad. Uafhængighed LYDER godt, men når de uafhængige politiserer for min regning, så bliver jeg sgu gal, hvad enten de udgiver det for videnskab eller kunst (fx che guevara-udstillingen http://www.fredogfrihed.org/che/ )Hvis noget (endnu et eks.: Danmarks Radio, hvor Lisbeth Knudsen muligvis skal sidde og mainstreame nyhederne) bruger offentlige midler, skærpes kravet til saglighed vel yderligere?Måske hjælper det, hvis det koster noget at blive taget i overdreven politiserende virksomhed. Fx. kunne man fyre DIIS-redegørelsens bagmænd på indicier. Det kræver hår på brystet og vel også mediernes medløb, for oppositionen vil straks anklage regeringen for magtmisbrug. JEG og andre mener så, at det er DIIS der misbruger magt. Helt konkret har redegørelsen åbenbart “glemt” at nævne mistanken mod daværende justitsminister Ole Espersen for spionage, en aldrig opklaret sag. Hvordan kan man helt udelade omtale af sådan en sentationel og uafklaret affære? (eller undlade at forske lidt i den?) Flere af den slags bommerter med samme politiske slagside og hammeren bør falde over de ansvarlige: Fyring på gråt papir.Uden sanktionsmuligheder mod akademikerne i det politiske grænsefelt, tror jeg ikke de genvinder deres status.

    Svar
  5. Kim Poulsen

    Hovedet på sømmet: “For de af os, der sidder på en videregående læreanstalt, er det også trist at se, at almindelige mennesker reagerer på debatten ved at miste tillid til forskerne.”Fx. er det ufatteligt at DIIS-udredningen om den kolde krig kan komme til det stikmodsatte resultat af alle nogenlunde sanddruelige iagttagere med hukommelse og iq over 67. Der har da også været noget kritik, men det er jo rent og skær fup at dreje kendsgerningerne så de frikender et fodnoteflertal så skyldigt som Djævelen selv.Hvad skal man så med akademikere?

    Svar
  6. Bielefeldt

    Tre årsagsforklaringer. For det første lever vi vel ikke i et vidensamfund, men i et meningssamfund. For det andet er videnskaben vel blevet sekulariseret og selvkritisk. For det tredje kan man vel ikke længere med god akademisk samvittighed skelne mellem videnskab og politik. Det er i hvert fald min mening….

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.