Sociologi: En klasse for sig

Søndag aften var Jes Stein Pedersen fra Deadline 2. sektion vært for en snak om sociologiens aktuelle brydningsflader. I studiet havde han besøg af livsstilseksperten Henrik Dahl og munkemarxisten Erik Jørgen Hansen, der er kendt for mere end 30 års virke ved Socialforskningsinstituttet og som nu vistnok er ved at takke af som professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Hvad kom der så ud af det?

Jo, se Erik Jørgen Hansen – der har været forskningsleder på talrige levekårsundersøgelser – fastholdt stædigt, at Danmark er et klassesamfund, der lader sig definere i forhold til produktivkræfternes gøren og laden. Henrik Dahl – dette moderne menneske – afviste pure denne kapitallogik med henvisning til Max Weber, der som nogle ved leverede et ganske sårende frontalangreb på marxismens klasseperspektiv i det først nummer af Archiv für Sozialwissenschaft und Sozialpolitik. Og det kunne jo have dannet grundlag for en interessant meningsudveksling. Men Jes Stein Pedersen ville det anderledes.

Seerne skulle partout vide besked om, hvad den gamle professor mente om Henrik Dahls sociologiske bedrifter. Dem var han naturligvis ikke videre imponeret af og sigtede bl.a. på Dahls almenfattelige fremstilling Hvis din nabo var en bil; et værk, der visselig blev undfanget i forbindelse med underholdningsserien Kender du typen? Og så blev Dahl noget brøstholden og spids, hvilket ødelagde seernes mulighed for at få svar på nogle vedkommende spørgsmål. Fx hvorfor sociologer er så besat af klasser, ulighed og magt. Og så bjergtaget af velfærdsstaten og alle dens gerninger. Eller så meget i opposition til kapitalismen og al dens væsen. Det fik vi ikke svar på.

Deadline 2. sektion slutter altid med en anmeldelse af bøger. Dem bliver man ikke klogere af, så lad mig foreslå nogle andre. Fx The Decomposition of Sociology (1993), hvori Irving Louis Horowitz hudfletter amerikansk sociologi, eller Seeds of Bankruptcy (1988) af David Marsland, der tager britisk sociologi under kritisk behandling. Det er to gode sagsfremstillinger for dem, der gerne vil vide, hvorfor nogle af os har det med sociologi som med akne; det er ikke noget man dør af, men hold op hvor er det irriterende.

1 thought on “Sociologi: En klasse for sig

  1. Christian H.

    Jeg fornemmer, at Ex Column er parat til at acceptere Dahls afvisning af klassebegrebets betydning. Umiddelbart virker det også meget rimeligt i nogle henseender. “Arbejderne” er ikke længere bundet til venstrefløjspartierne og har i mange europæiske lande de sidste år gået over til højrefløjspartierne. Det er dog værd at bemærke, at klasse stadigvæk har en signifikant indflydelse på de forskellige klassers syn på den økonomiske politik og derfor mener jeg, at det er for tidligt at tale om et klasseløst samfund. Når det kommer til værdipolitik kan klasse ikke længere bruges som indikator på, hvilket parti en given borger vil stemme på. Det er i højere grad social kapital der kan forklare dette (uddannelse, interesse og deltagelse i kulturlivet mv.). Men som nævnt er klasse stadigvæk en god indikator for, hvordan man forholder sig til fordelingspolitiske spørgsmål (også selvom der kontrolleres for social baggrund). Der kan derfor godt argumenteres for, at der stadigvæk er modstridende interesser mellem de forskellige klasser. Hvis fokus de kommende år flyttes fra værdipolitik (hvilket ikke virker helt urealistisk da der med den nye S-ledelse er ved at opstå konsensus om en hårdere linje på flygtninge/indvandre spørgsmålet, der jo er det værdipolitiske spørgsmål, der først og fremmest har ført til vælgerflugten mod højre) til fordelingspolitik (lighedsdebatten viste, at vælgerne stadigvæk i høj grad er interesseret i fordelingspolitik) er det derfor ikke urealistisk, at klassemodsætninger igen vil blive tydelige, og at S bliver et arbejderparti igen.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.