<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	
	>
<channel>
	<title>
	Kommentarer til: Sociologi: En klasse for sig	</title>
	<atom:link href="https://punditokraterne.dk/2005/10/10/sociologi-en-klasse-for-sig/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://punditokraterne.dk/2005/10/10/sociologi-en-klasse-for-sig/</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Thu, 22 Oct 2009 17:22:07 +0000</lastBuildDate>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.1</generator>
	<item>
		<title>
		Af: Christian H.		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2005/10/10/sociologi-en-klasse-for-sig/#comment-499</link>

		<dc:creator><![CDATA[Christian H.]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 25 Oct 2005 02:06:53 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://frihed.info/?p=3243#comment-499</guid>

					<description><![CDATA[Jeg fornemmer, at Ex Column er parat til at acceptere Dahls afvisning af klassebegrebets betydning. Umiddelbart virker det også meget rimeligt i nogle henseender. &quot;Arbejderne&quot; er ikke længere bundet til venstrefløjspartierne og har i mange europæiske lande de sidste år gået over til højrefløjspartierne. Det er dog værd at bemærke, at klasse stadigvæk har en signifikant indflydelse på de forskellige klassers syn på den økonomiske politik og derfor mener jeg, at det er for tidligt at tale om et klasseløst samfund. Når det kommer til værdipolitik kan klasse ikke længere bruges som indikator på, hvilket parti en given borger vil stemme på. Det er i højere grad social kapital der kan forklare dette (uddannelse, interesse og deltagelse i kulturlivet mv.). Men som nævnt er klasse stadigvæk en god indikator for, hvordan man forholder sig til fordelingspolitiske spørgsmål (også selvom der kontrolleres for social baggrund). Der kan derfor godt argumenteres for, at der stadigvæk er modstridende interesser mellem de forskellige klasser. Hvis fokus de kommende år flyttes fra værdipolitik (hvilket ikke virker helt urealistisk da der med den nye S-ledelse er ved at opstå konsensus om en hårdere linje på flygtninge/indvandre spørgsmålet, der jo er det værdipolitiske spørgsmål, der først og fremmest har ført til vælgerflugten mod højre) til fordelingspolitik (lighedsdebatten viste, at vælgerne stadigvæk i høj grad er interesseret i fordelingspolitik) er det derfor ikke urealistisk, at klassemodsætninger igen vil blive tydelige, og at S  bliver et arbejderparti igen.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg fornemmer, at Ex Column er parat til at acceptere Dahls afvisning af klassebegrebets betydning. Umiddelbart virker det også meget rimeligt i nogle henseender. &#8220;Arbejderne&#8221; er ikke længere bundet til venstrefløjspartierne og har i mange europæiske lande de sidste år gået over til højrefløjspartierne. Det er dog værd at bemærke, at klasse stadigvæk har en signifikant indflydelse på de forskellige klassers syn på den økonomiske politik og derfor mener jeg, at det er for tidligt at tale om et klasseløst samfund. Når det kommer til værdipolitik kan klasse ikke længere bruges som indikator på, hvilket parti en given borger vil stemme på. Det er i højere grad social kapital der kan forklare dette (uddannelse, interesse og deltagelse i kulturlivet mv.). Men som nævnt er klasse stadigvæk en god indikator for, hvordan man forholder sig til fordelingspolitiske spørgsmål (også selvom der kontrolleres for social baggrund). Der kan derfor godt argumenteres for, at der stadigvæk er modstridende interesser mellem de forskellige klasser. Hvis fokus de kommende år flyttes fra værdipolitik (hvilket ikke virker helt urealistisk da der med den nye S-ledelse er ved at opstå konsensus om en hårdere linje på flygtninge/indvandre spørgsmålet, der jo er det værdipolitiske spørgsmål, der først og fremmest har ført til vælgerflugten mod højre) til fordelingspolitik (lighedsdebatten viste, at vælgerne stadigvæk i høj grad er interesseret i fordelingspolitik) er det derfor ikke urealistisk, at klassemodsætninger igen vil blive tydelige, og at S  bliver et arbejderparti igen.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Object Caching 25/30 objects using Disk
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: punditokraterne.dk @ 2026-08-21 12:17:54 by W3 Total Cache
-->