Kommentarer til: EMD på vildspor

Af: Susanne Wigotzky

Susanne Wigotzky — Mon, 07 Nov 2005 00:36:35 +0000

Hej Jacob,Super vigtig problematik, du griber fat i her. Er det dybere liggende problem ikke, at EMDs øgede magt implicerer et demokratisk underskud, som også Mads Bryde Andersen mere end antydede i sit opgør med menneskerettighedstænkningen tidligere i år? Magtforskydningen fra en national, åben demokratisk kampplads til et overnationalt, lukket juridisk system betyder vel helt konkret, at EMDs dommere ikke bare sættes til at fortolke loven, men også sættes til at skrive den. Det lyder ikke betryggende. Det var vel ikke meningen med EMD og er så vidt vides heller ikke meningen med domstole generelt? Arveretssagen hører rigtigt nok ikke hjemme i EMDs regi, og det gør sager om paparazzi-fotos af Caroline af Monaco og aborter vel egentlig heller ikke. Hvis den nødvendige debat om menneskerettighedernes omsiggriben drejer sig om suverænitetsafgivelse, kan man desuden undre sig over centrum-venstres fravær i debatten. Hvad frygter de? Hvilke kræfter er de bange for at støtte ved at deltage i den offentlige debat om grænserne for menneskerettigheder? Svar udbedes.Kh Susanne

Af: Jacob Mchangama

Jacob Mchangama — Tue, 01 Nov 2005 08:51:56 +0000

Ad David G:Jeg vil kun give dig delvist ret. EMD har f.eks. afsagt nogle vigtige (og modige) afgørelser vedrørende tortur (primært vedr. Tyrkiet men også Frankrig, Rusland og Ukraine) og betydet meget for ytringsfriheden og retten til en retfærdig rettergang i de gamle Østeuropæiske lande.Men domme som Pla og en række lignende afgørelser er ganske rigtigt uforenelige med menneskerettigheder såsom de blev forstået i amerikansk konstitutionalisme, (navnlig af Madison). Mht Storbritanien var det vel snarere fraværet af (skriftlige) love der garanterede briternes frihed. Men det synes mig noget uretfærdigt at beskylde Tony Blair for at være årsag til den mindre grad af frihed briterne nyder nu. Labour før Blair var jo de fakto socialister. Endvidere var Tony Blair ikke skyldig for indførelsen i det 17 og 18 århundrede af “the sovereignty of Parliament” som indtil for nylig betød, at parlamentet blev omnipotent (hvilken doktrin blev afvist i skotsk ret), og hvilket næppe var i tråd med tidligere tiders opfattelse af common law.

Af: David G.

David G. — Tue, 01 Nov 2005 04:44:53 +0000

Menneskerettighedsdomstolen er ved at blive en fjende af menneskerettighederne. Det var helt forudsigeligt; domstolens jurister tilhører den progressive meningselite og domstolen illustrerer Conquests anden lov: enhver institution, som ikke eksplicit er indrettet på at forhindre det, vil med tiden blive overtaget af venstrefløjen (de progressive, de socialliberale, eller hvad man vil kalde dem).Disse “menneskerettigheder,” som EMD hævder at værne, er noget ganske andet og farligere end de inalienable rights, for hvilke de amerikanske grundlæggere erklærede sig villige til at satse their lives, fortunes, and sacred honor, eller de friheder, som Magna Carta og utallige engelske love værnede i Storbritannien, indtil Tony Blair satte sig i magtens sæde.De progressive eller kultursabotørerne, som jeg kalder dem, har ikke tabt. De har vundet, overalt og eftertrykkeligt. Den lange march gennem institutionerne lykkedes over al forventning.David G.