Længe leve Amazon!

Enighed om friere bogpriser, lyder det i pressen. Jo-tak: Konkurrencestyrelsen og Forlæggerforeningen anbefaler nu, at forlæggerne får ret til at bestemme bøgernes udsalgspris i fem måneder i stedet for 12. Det er ikke fordi, parterne har hastværk. Ét skridt frem og trekvart tilbage. Kulturminister Brian Mikkelsen kalder det i en pressemeddelelse for et “stort gennembrud” på vejen mod et frit bogmarked, men det er vist kun et stort gennembrud, hvis man er en snegl. Nu skal man ikke klandre kulturministeren, der faktisk skubber på i den rigtige retning, men det er saftsusemig en sløv omgang dansk korporatisme, vi er vidne til. Dér sidder de så og forhandler, mens forbrugerne kigger den anden vej eller holder sig for næsen. Og laver aftaler, som ingen rigtig kan være tjent med. Danske kompromiser henover et mahognibord.

Kulturministeriets pressemeddelelse fortsætter: “På baggrund af en Folketingsbeslutning herom nedsatte regeringen sidste år et udvalg vedrørende fremtidens danske bogmarked, der fik til opgave at se på mulighederne for en yderligere liberalisering af det danske bogmarked samtidig med at de kulturpolitiske hensyn varetages. Udvalget har iværksat en række analyser og gennem drøftelserne i udvalget er der udvekslet argumenter og holdninger. Den seneste udvikling skal ses i lyset heraf. Udvalgets rapport afleveres til kulturministeren den 1. marts 2006.”

Bla. bla. bla. bla.

Længe leve Amazon!

4 thoughts on “Længe leve Amazon!

  1. David G.

    Ja hvis bare Amazon i EU-lande ville lære ikke at kræve dansk moms når de sender til Danmark .. er det iøvrigt ikke flovt, at det KUN er Danmark, der har samme momssats for alt, også bøger, en sats, der også er den suverænt højeste?Og hvis bare Told & Skat kunne få nallerne væk fra pakker fra USA.Jeg køber kun mine Amazon-bøger når jeg alligevel skal til USA. Så bliver jeg krumrygget af at slæbe, MEN Kristian Jensen får ikke en øre, og den glæde opvejer anstrengelserne.Og i EU må man bare finde mindre netboghandler, der ikke har ladet sig indoktrinere til at kræve dansk moms. Jeg har et par steder, hvis nogen er interesseret.David G.

    Svar
  2. Nicki Niemann

    “Jeg har et par steder, hvis nogen er interesseret.”Momsen på bøger købt i udlandet har længe været mig et irritationsmoment, så jeg er selvsagt meget interesseret.På forhånd tak!

    Svar

Leave a Reply to Mads G Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.