Til dem, der (som jeg selv!) var nede at stemme ved kommunalvalget og regionsrådsvalget i dag, har jeg kun én ting at sige–og det sagde William H. Riker og Peter C. Ordeshook allerede i 1968, og det står i ligningen ovenfor. (Og de var til orientering ikke enige med Louise Gade fra Århus, som i går sagde, at “Hver eneste stemme er afgørende!”. Det var den så tilsyneladende heller ikke rigtig i Århus.)
PS. For en kort biografi af den store “Commander Riker” (1920-93), læs her.
PPS. Det var selvfølgelig Anthony Downs, som først var på sporet af ligningen. Interesserede kan også læse Dennis Muellers Public Choice III.
Og til os der ikke er så stive i public choice?
R : forventet nytte af at stemmeB : fordele ved at ens foretrukne alternativ vinderP : sandsynligheden for at éns stemme er udslagsgivendeC : omkostningerne ved at stemme (evt. alternativ-omkostninger)D : et mål for en eller anden form for værdi af at gøre, hvad der opfattes som ens pligt.Downs, Mancur Olson og Gordon Tullock viste dét, som R & O så anvendte, nemlig at hvis D = 0, og hvis P = 0 (hvilket stort set altid er tilfældet ved demokratiske valg), så er R negativ, selv ved små C.
Nå, på den måde. Så kendte jeg den godt alligevel 😉 Men hvorfor stemmer man så alligevel? Det kan naturligvis være fordi, man tror det vil gøre en forskel, hvilket der faktisk er en lille sandsynlighed for til kommunalvalg. Mere sandsynligt er det dog, at man stemmer fordi alle andre gør det. Men man kan selvfølgelig bare nøjes med at sige at man har stemt for at slippe for at få sure blikke (hvilket jeg faktisk kender folk der gør)…
Ja, hvis R er negativ, hvorfor stemmer folk så? Fordi de er masochister? (Det ved vi jo, danskerne er, men ikke fordi de stemmer).Nej, for at blive i ligningens sprog kan R jo aldrig være negativ, for det er tautologisk det samme som at sige, at ingen stemmer.I stedet må D være meget høj, ja man kan gøre den vilkårligt så høj, man vil, for at få ligningen til at give et positivt resultat.Sagt på en anden måde: jeg kan ikke se, hvordan man meningsfuldt og ikke-trivielt kan kvantificere årsagerne til beslutninger på den måde. Hvordan kvantificerer man en stemning eller en impuls eller frygten for “sure blikke”?David G.
Men måske er nytten selve en rituel følelse af velvære, som den beskrives hos Torben Sangild: http://www.groveloejer.dk/sangild/2005/11/stemning_2.html (kan man bruge tags her?)- så kan R jo blive høj nok alligeve, selvom man ikke får det forventede resultat (indflydelse). Det er lige som at gå i kirke og bede om held i lotto: Det gør nok ikke den store forskel, men det føles så rart i maven.
Hvorfor beder folk til Gud? Det har mig bekendt heller aldrig nyttet noget. Det kaldes overtro, religiøs eller demokratisk – det er vel et fedt …
and then again – det var lige ved, ikke at hver eneste stemme var afgørende, men at i hvert fald en stemme kunne afgøre noget der også må antages at have en vis vigtighed. Ikke valget, men et personligt mandat.Resultatet af valget skulle have været offentliggjort kl. 18:00, dette blev udsat til 19:30, da to kandidater umiddelbart havde det eksakt samme antal personlige stemmer, og da disse to måske skulle i lodtrækning om det sidste mandat.Dog lader det på kmdvalg.dk til at et par ekstra fintællinger endte med en afstand på 3 stemmer, men alligevel, så var det da ganske tæt på at én stemme kunne have været afgørende.Til de der så vil bemærke at det er afgørelsen mellem blokkene der tæller, kan jeg afsløre, at det for ganske mange også betyder utroligt meget hvem der bliver valgt ind, det gør det for en stor andel af de der stemmer personligt – på andre end spidskandidaten.
Måske off topic, men mange tak for linket til Mueller III (to år forsinket indkøb, men never mind).Men så spekulerer jeg også på, om det var en tilfældighed, at Amazon lige havde sat prisen markant ned på de Marx Brothers-film, jeg havde sat på min huskeliste. Resultat: Mueller kommer i en pakke med Marx (men altså den sande variation af marxismen :-D)