Hvor bagstræberisk kan EU blive?

Der er ingen grund til at skjule, at jeg er ved at få grå hår. Nogle af dem er nok naturlige – vi bliver alle ældre – og nogle af dem er mine studerende ansvarlige for. Men jeg er også sikker på, at EU's fælles landbrugspolitik er ansvarlig for en hel del af dem. Vi lever simpelthen i et af den rige verdens mest protektionistiske systemer, og det er en gang imellem til at blive sindssyg af.

 

I går fik vi igen en demonstration af, hvor bagstræberisk EU er, da kommissionen stemte for en reform af unions sukkerordninger. Den indebærer blandt andet, at man skærer garantiprisen på sukker med 36 %. Tænk sig, nu skal vi ikke længere betale det tredobbelte af verdensmarkedsprisen for sukker, nu kan vi nøjes med cirka det dobbelte! EU's kvoter blev også udvidet med en million metriske tons, så staklerne på landet kan opveje deres pristab med indtægter fra større produktion. Samtidig fik en række sydeuropæiske lande presset igennem, at deres landmænd bliver kompenseret for deres 'tab'. I gennemsnit bliver landmændene kompenseret for 60 % af deres tab, og italienske producenter får endda mere end 100 % kompensation.

 

Det værste er, at det bestemt ikke er med kommissionens gode vilje, at reformen kommer. Den skyldes i stedet pres fra flere udenlandske fronter. Tidligere i år tabte EU nemlig endegyldigt en sag mod Brasilien, der kunne påvise, at selvom den såkaldte C-kvote i EU's byzantinske system i princippet bør sælges på markedsvilkår, var der alligevel skjulte subsidier for omkring 11 milliarder kroner om året. WTO har besluttet, at det skal stoppe indenfor "a reasonable period of time", som i dette tilfælde løber til 22. maj næste år. Derfor kom der en sukkerreform nu, for det er begyndt at haste før resten af verden får lov til at indføre gengældelsesordninger.

 

I det større billede er det endnu mere frustrerende at være frimarkedsorienteret og liberal i EU. Forhandlingerne i WTO – den såkaldte Doha-runde – er stort set stoppet, og selvom andre lande ikke er skyldfri, er den store skurk EU. Unionen fortsætter her med at gøre som om de kommer med forslag, mens en del af deres 'indrømmelser' i vidt omfang kun handler om at opfylde tidligere forpligtelser og nødvendige reformer som f.eks. sukkerpolitikken, hvor unionen allerede har lidt et sviende nederlag i WTO. Man viser også hvad man selv kalder forhandlingsvilje, mens EU's forslag ofte reelt kun er helt nødvendige på grund af, at alle andre lande er enige om, at eksportsubsidier skal forbydes. Det forbud kommer nemlig til at trække tæppet væk under en stor del af den europæiske landbrugspolitik.

 

EU's forhandler i WTO, britten Peter Mandelsson, har også fået usædvanligt meget uld i munden på de sidste. Ifølge Agence Europe udtalte han tidligere på ugen, at det ikke ville være muligt at nå til enighed om alle 'facts and figures' ved næste måneds WTO-ministermøde i Hongkong. Hans pointe var, at denne runde – der er en udviklingsrunde – skulle være "a top-up, not a substitute […] to give a human face to the negotiations". Guderne må vide, hvad det betyder.

 

Samtidigt kom der et umisforståeligt signal fra Frankrig, der om nogen har trådt med hele dets vægt på reformbremsen. Frankrigs udenrigsminister Philippe Douste-Blazy sagde mandag at "at any new EU farm offer would have to  avoid any further CAP reforms if it were to remain within the Council's  mandate". Den udmelding kan vel kun læses på en made: Frankrig går ikke med til en WTO-aftale, som indebærer at EU skal liberalisere mere end man allerede er blevet enige om for år tilbage. Med andre ord: Frankrig kræver, at EU siger nej til enhver yderligere liberalisering af landbrugsområdet! Og – pardon my French (som de siger i USA) – hvordan fanden skal man så kunne forhandle om noget som helst?

5 thoughts on “Hvor bagstræberisk kan EU blive?

  1. Peter Nedergaard

    Når EU endelig har taget sig sammen til (for) små reformer af landbrugspolitikken til gavn for egne forbrugere, skatteydere og – på længere sigt – landmænd, er det kun i sidste ende sket efter amerikansk pres.Men ikke nok med, at presset på den europæiske landbrugspolitik har været amerikansk. Det har også været republikansk-amerikansk (i hhv. 1992 og 2003). Demokratiske præsidenter har derimod været alt for optaget af dialogen med europæerne til at være med til den slags samfundsgavnlig virksomhed.Når fru Mortensen på Amager i de kommende år trods alt får visse besparelser på husholdningsregnskabet for madvarer, burde hun egentlig sende en venlig tanke Bush I og Bush II.Madvarer optager samtidig en langt større del af små indkomsters forbrug end af store indkomsters forbrug. Det republikansk-amerikanske pres for at ændret EU’s landbrugspolitik har derfor samtidig været lighedsfremmende.Europæere med små indkomster har derfor på dette område haft en ven i Det Hvide Hus, når navnet var Bush. Ved de mon det?

    Svar
  2. Peter Nedergaard

    Helt enig!Det eneste håb, vi har som europæiske forbrugere og skatteydere, er, at USA lægger et så hårdt pres på EU, at man tvinges til yderligere reform af landbrugspolitikken.Altså the same old story om, at USA også her skal redde kastanjerne ud af ilden for europæerne.Mvh. Peter Nedergaard

    Svar
  3. Joachim Boll

    Nu er USA jo ikke meget (men formentlig en lille smule) bedre end EU på det her område. Så det er nok ikke sandsynligt at det er derfra presset skal komme. Hvilket sandsynligvis er en af årsagerne til at der sker så lidt.

    Svar
  4. Peter Nedergaard

    Ikke enig!USA er betydeligt bedre end EU, når det drejer sig om landbrugsstøtten.Tallene for de enkelte produkter og den direkte støtte findes på OECD’s hjemmeside.

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    Jeg er selvfølgelig enig med Peter. Amerikanerne giver både mindre i støøte, og giver støtten på en mindre skadelige måde. De beskytter også deres markeder mindre end EU. Tag et kig på tallene, og for dem der ikke gider downloade dem, er her to enkle eksempler: 1) EU’s gennemsnitstold på landbrugsvarer er 23%, USA’s er på 12%; og 2) begge giver eksportstøtte, men Eu står for 90% af verdens samlede eksportstøtte. Så kom ikke og påstå, at vi er lige gode om det. Det er vi nemlig ikke – det er os, der er skurkene.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.