Kommentarer til: Hvor bagstræberisk kan EU blive?

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Fri, 25 Nov 2005 07:35:17 +0000

Jeg er selvfølgelig enig med Peter. Amerikanerne giver både mindre i støøte, og giver støtten på en mindre skadelige måde. De beskytter også deres markeder mindre end EU. Tag et kig på tallene, og for dem der ikke gider downloade dem, er her to enkle eksempler: 1) EU’s gennemsnitstold på landbrugsvarer er 23%, USA’s er på 12%; og 2) begge giver eksportstøtte, men Eu står for 90% af verdens samlede eksportstøtte. Så kom ikke og påstå, at vi er lige gode om det. Det er vi nemlig ikke – det er os, der er skurkene.

Af: Peter Nedergaard

Peter Nedergaard — Fri, 25 Nov 2005 06:02:50 +0000

Ikke enig!USA er betydeligt bedre end EU, når det drejer sig om landbrugsstøtten.Tallene for de enkelte produkter og den direkte støtte findes på OECD’s hjemmeside.

Af: Joachim Boll

Joachim Boll — Fri, 25 Nov 2005 05:57:23 +0000

Nu er USA jo ikke meget (men formentlig en lille smule) bedre end EU på det her område. Så det er nok ikke sandsynligt at det er derfra presset skal komme. Hvilket sandsynligvis er en af årsagerne til at der sker så lidt.

Af: Peter Nedergaard

Peter Nedergaard — Fri, 25 Nov 2005 04:07:25 +0000

Helt enig!Det eneste håb, vi har som europæiske forbrugere og skatteydere, er, at USA lægger et så hårdt pres på EU, at man tvinges til yderligere reform af landbrugspolitikken.Altså the same old story om, at USA også her skal redde kastanjerne ud af ilden for europæerne.Mvh. Peter Nedergaard

Af: Peter Nedergaard

Peter Nedergaard — Fri, 25 Nov 2005 00:40:41 +0000

Når EU endelig har taget sig sammen til (for) små reformer af landbrugspolitikken til gavn for egne forbrugere, skatteydere og – på længere sigt – landmænd, er det kun i sidste ende sket efter amerikansk pres.Men ikke nok med, at presset på den europæiske landbrugspolitik har været amerikansk. Det har også været republikansk-amerikansk (i hhv. 1992 og 2003). Demokratiske præsidenter har derimod været alt for optaget af dialogen med europæerne til at være med til den slags samfundsgavnlig virksomhed.Når fru Mortensen på Amager i de kommende år trods alt får visse besparelser på husholdningsregnskabet for madvarer, burde hun egentlig sende en venlig tanke Bush I og Bush II.Madvarer optager samtidig en langt større del af små indkomsters forbrug end af store indkomsters forbrug. Det republikansk-amerikanske pres for at ændret EU’s landbrugspolitik har derfor samtidig været lighedsfremmende.Europæere med små indkomster har derfor på dette område haft en ven i Det Hvide Hus, når navnet var Bush. Ved de mon det?